5 Mosebok 32:8
Der den Høieste uddeelte Arv iblandt Folkene, der han adskilte Menneskens Børn, da satte han Folkenes Landemærker efter Israels Børns Tal.
Der den Høieste uddeelte Arv iblandt Folkene, der han adskilte Menneskens Børn, da satte han Folkenes Landemærker efter Israels Børns Tal.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 Thi Herrens Deel er hans Folk, Jakob er hans Arvs Snor.
55 Og han uddrev Hedningerne fra deres Ansigt og lod (Landet) tilfalde dem ved (deres) Arvs Snor, og han lod Israels Stammer boe i deres Pauluner.
17 Og han, han kastede Lod for dem, og hans Haand deelte det ud iblandt dem ved Maalesnoren; de skulle eie det evindeligen, og fra Slægt til Slægt skulle de boe deri.
53 Thi du, du adskilte dig dem til en Arv af alle Folk paa Jorden, saasom du talede formedelst Mose, din Tjener, da du udførte vore Fædre af Ægypten, Herre, Herre!
21 Og I skulle dele dette Land for eder, for Israels Stammer.
22 Og det skal skee, at I skulle (ved Lod) lade det tilfalde eder til Arv og de Fremmede, de, som ere fremmede midt iblandt eder, som have avlet Børn midt iblandt eder; og de skulle være eder som den Indfødte iblandt Israels Børn, de skulle falde i Arv med eder midt iblandt Israels Stammer.
23 Og det skal skee, i den Stamme, hvor en Fremmed er fremmed, der skulle I give ham Arv, siger den Herre Herre.
12 og gav deres Land til Arv, Israel, sit Folk, til Arv.
19 Og han udslettede syv Folk i Canaans Land og deelte disses Land iblandt dem efter Lod.
29 Dette er det Land, som I skulle lade falde Israels Stammer ved Lod til Arv, og disse ere deres Afdelinger, siger den Herre Herre.
22 Og du gav dem Riger og Folk, og delede dem i (hvert) Hjørne, og de eiede Sihons Land, nemlig Hesbons Konges Land og Ogs, Basans Konges, Land.
29 Disse ere de, som Herren bød at dele Arv imellem Israels Børn i Canaans Land.
12 Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.
2 Byd Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I komme til Canaans Land, da skal dette være det Land, som eder skal falde til Arv, (nemlig) Canaans Land med sine Grændser.
18 Og han sagde: Dig vil jeg give Canaans Land, eders Arvs Part;
19 der I vare en liden Hob Folk, ja faa og fremmede i det.
53 Iblandt disse skal Landet deles til Arv, efter Navnenes Tal.
54 Den, som er Mange, hans Arv skal du formere, og den, som er Faa, hans Arv skal du gjøre mindre; hver skal gives hans Arv efter hans Taltes Beskaffenhed.
55 Dog skal Landet deles formedelst Lod; de skulle arve efter deres Fædres Stammers Navne.
4 Seer, jeg har ladet tilfalde eder (ved Lod) disse Folk, som ere overblevne, til Arv for eders Stammer, fra Jordanen, og alle Folkene, som jeg har udryddet, og til det store Hav mod Solens Nedgang.
11 sigende: Dig vil jeg give Canaans Land, eders Arvs Snor;
5 Af disse bleve Hedningernes Øer adskilte i deres Lande, hver efter sit Tungemaal, efter deres Slægter i deres Folk.
44 Og han gav dem Hedningernes Land, og de eiede Folkenes (Gods, som disse havde havt) Møie (for),
54 Og I skulle tage Landet til Arv ved Lod efter eders Slægter, den, som er Mange, hans Arv skulle I formere, og den, som er Faa, hans Arv skal du gjøre mindre; hvor Lodden udkommer for ham, der skal det høre ham til; efter eders Fædres Stammer skulle I tage det til Arv.
5 Og de skulle dele det imellem sig i syv Dele; Juda skal blive i sit Landemærke mod Sønden, og Josephs Huus, de skulle blive i deres Landemærke mod Norden.
16 Jakobs Deel er ikke som disse; thi han er den, som haver dannet alle Ting, og Israel er hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.
8 Begjær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til Arv, og Verdens Ender til din Eiendom.
19 Jakobs Deel er ikke som disse, thi han er den, som danner Alting, og (Israel er) hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.
8 Og vi indtoge deres Land; og vi gave Rubeniten og Gaditen og den halve Manasse Stamme det til Arv.
13 Kom dine Tjenere, Abraham, Isak og Israel, ihu, hvilke du haver tilsvoret ved dig selv og tilsagt dem: Jeg vil gjøre eders Sæd mangfoldig, som Stjernerne paa Himmelen, og alt det Land, som jeg haver sagt, vil jeg give eders Sæd, og de skulle eie det evindeligen.
38 at han vilde fordrive for dit Ansigt større og stærkere Folk, end du er, for at føre dig ind, at give dig deres Land til Arv, som (det sees) paa denne Dag.
13 Og Mose bød Israels Børn og sagde: Dette er det Land, som I skulle tage eder til Arv ved Lod, hvilket Herren befoel at give de ni Stammer og den halve Stamme.
32 Dette er det, som Mose uddeelte til Arv paa Moabs slette Marker, paa hiin Side Jordanen ved Jericho mod Østen.
7 Saa deel nu dette Land til Arv iblandt de ni Stammer og den halve Deel af Manasse Stamme,
7 Kom ihu de gamle Dage, betragter Aarene fra Slægt til Slægt, spørg din Fader, og han skal kundgjøre dig det, dine Ældste, og de skulle sige dig det.
13 Saa sagde den Herre Herre: Dette er Landemærket, efter hvilket I skulle tage Landet til Arv for de tolv Israels Stammer; Joseph (skal have) tvende Parter.
24 Du Menneskesøn! de, som boe i disse øde (Stæder) i Israels Land, tale (saa), sigende: Abraham var eenlig og eiede Landet, og vi ere mange, os er Landet givet til Eiendom.
42 Og af Israels Børns Halvdeel, som Mose halvdelede fra Mændene, som havde stredet,
9 Thi jeg seer ham af Klippernes Top, og af Høiene beskuer jeg ham; see, det Folk skal boe alene, og skal ikke regnes iblandt Hedningerne.
18 Og en Fyrste af (hver) Stamme skulle I tage til at dele Landet til Arv.
8 Saa gjorde eders Fædre, der jeg sendte dem af Kades-Barnea, til at besee Landet.
4 Thi Herren haver udvalgt sig Jakob, Israel til sin (synderlige) Eiendom.
52 Og Israels Børn skulle leire sig, hver i sin Leir, og hver hos sit Banner, efter deres Hære.
20 Men eder tog Herren og udførte eder af den Jernovn, af Ægypten, for at være hans Arvs Folk, som (man seer) paa denne Dag.
7 at Israels Børns Arv ei skal komme omkring fra en Stamme til en anden; thi hver iblandt Israels Børn skal hænge ved sine Fædres Stammes Arv.
26 og han haver gjort, at al Menneskens Slægt af eet Blod boer paa den ganske Jordens Kreds, og haver bestemt (dem) forordnede Tider og visse Grændser for deres Bolig,
8 See, jeg haver givet det Land for eders Ansigt; kommer og indtager det Land (til Arv), som Herren haver svoret eders Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at give dem og deres Sæd efter dem.
1 Der Israel drog ud af Ægypten, Jakobs Huus fra et Folk, som havde et fremmed Maal,