4 Mosebok 36:9

Original Norsk Bibel 1866

og at en Arv ikke skal komme omkring fra en Stamme til en anden Stamme, men Israels Børns Stammer skulle hænge, hver ved sin Arv.

Tilleggsressurser

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 95%

    6Dette er det Ord, som Herren byder om Zelaphehads Døttre og siger: De maae vorde dem til Hustruer, som synes gode for deres Øine, dog at de vorde dem til Hustruer, som ere af deres Fædres Stammes Slægtskab;

    7at Israels Børns Arv ei skal komme omkring fra en Stamme til en anden; thi hver iblandt Israels Børn skal hænge ved sine Fædres Stammes Arv.

    8Og hver Datter, som arver nogen Arv af Israels Børns Stammer, skal vorde En til Hustru af sin Faders Stammes Slægtskab, paa det Israels Børn kunne arve, hver sine Fædres Arv,

  • 80%

    3Og bleve de en af de Sønner, (som høre) til (andre) Israels Sønners Stammer, til Hustruer, da skulde deres Arv formindskes fra vore Fædres Arv og lægges til den Stammes Arv, som de skulle have, og formindskes fra vor Arvs Lod.

    4Og naar Jubelaaret skal være for Israels Børn, da lægges deres Arv til den Stammes Arv, som de skulle have, og (derved) skal deres Arv formindskes fra vore Fædres Stammes Arv.

  • 76%

    1Præsterne, Leviterne, ja den ganske Levi Stamme skulle ikke have Deel eller Arv med Israel; de skulle æde Herrens Ildoffere og hans Arv.

    2Derfor skal han ikke have Arv iblandt sine Brødre; Herren, han er hans Arv, ligesom han haver sagt til ham.

  • 75%

    54Den, som er Mange, hans Arv skal du formere, og den, som er Faa, hans Arv skal du gjøre mindre; hver skal gives hans Arv efter hans Taltes Beskaffenhed.

    55Dog skal Landet deles formedelst Lod; de skulle arve efter deres Fædres Stammers Navne.

  • 33Men Levi Stamme havde Mose ikke givet Arv; Herren, Israels Gud, han er deres Arv, saasom han havde sagt til dem.

  • 74%

    21Og I skulle dele dette Land for eder, for Israels Stammer.

    22Og det skal skee, at I skulle (ved Lod) lade det tilfalde eder til Arv og de Fremmede, de, som ere fremmede midt iblandt eder, som have avlet Børn midt iblandt eder; og de skulle være eder som den Indfødte iblandt Israels Børn, de skulle falde i Arv med eder midt iblandt Israels Stammer.

    23Og det skal skee, i den Stamme, hvor en Fremmed er fremmed, der skulle I give ham Arv, siger den Herre Herre.

  • 9Derfor skulde Levi ingen Deel eller Arv have med sine Brødre; Herren, han er hans Arv, saasom Herren din Gud haver talet til ham.

  • 13Og Mose bød Israels Børn og sagde: Dette er det Land, som I skulle tage eder til Arv ved Lod, hvilket Herren befoel at give de ni Stammer og den halve Stamme.

  • 18Og en Fyrste af (hver) Stamme skulle I tage til at dele Landet til Arv.

  • 54Og I skulle tage Landet til Arv ved Lod efter eders Slægter, den, som er Mange, hans Arv skulle I formere, og den, som er Faa, hans Arv skal du gjøre mindre; hvor Lodden udkommer for ham, der skal det høre ham til; efter eders Fædres Stammer skulle I tage det til Arv.

  • 73%

    1Og dette er det, som Israels Børn arvede i Canaans Land, som Eleasar, Præsten, og Josva, Nuns Søn, og de øverste Fædre iblandt Israels Børns Stammer uddeelte dem til Arv,

    2ved deres Arvs Lod, saasom Herren befoel formedelst Mose (at skulle gives) de ni Stammer og den halve Stamme.

    3Thi Mose havde givet de to Stammer og den halve Stamme Arv paa hiin Side Jordanen; men han gav Leviterne ikke Arv midt iblandt dem.

  • 73%

    7Zelaphehads Døttre have talet ret, du skal vist give dem Eiendom til Arv midt iblandt deres Faders Brødre; og du skal lade deres Faders Arv komme til dem.

    8Og til Israels Børn skal du tale og sige: Naar en Mand døer og haver ingen Søn, da skulle I lade hans Arv komme til hans Datter.

    9Og dersom han haver ingen Datter, da skulle I give hans Brødre hans Arv

    10Og dersom han haver ingen Brødre, da skulle I give hans Faders Brødre hans Arv.

    11Men dersom hans Fader haver ingen Brødre, da skulle I give hans næste Slægt, som er ham nær paarørende af hans Slægtskab, hans Arv, og han skal arve den; og det skal være for Israels Børn en beskikket Ret, eftersom Herren haver befalet Mose.

  • 20Og Herren sagde til Aron: Du skal ikke arve i deres Land, og du skal ikke have Deel midt iblandt dem; jeg er din Deel og din Arv midt iblandt Israels Børn

  • 14Aleneste Levi Stamme gav han ikke Arv; Herrens, Israels Guds, Ildoffere, de ere hans Arv, saasom han sagde til ham.

  • 10Som Herren havde befalet Mose, saa gjorde Zelaphehads Døttre.

  • 18Og Fyrsten skal ikke tage af Folkets Arv, at fortrykke dem fra deres Eiendom; af sin (egen) Eiendom skal han lade sine Sønner arve, paa det de, (som ere) mit Folk, ikke skulle adspredes, hver fra sin Eiendom.

  • 72%

    23Men Leviten, han skal betjene Forsamlingens Pauluns Tjeneste, og de skulle bære deres Misgjerning; (dette skal være) en evig Skik hos eders Efterkommere, og de skulle intet Arvegods arve midt iblandt Israels Børn.

    24Thi Israels Børns Tiende, som de skulle opløfte for Herren til en Opløftelse, haver jeg givet Leviterne til Arv; derfor haver jeg sagt til dem, at de skulle intet Arvegods arve midt iblandt Israels Børn.

  • 14Og I skulle tage det til Arv, den Ene som den Anden, over hvilket jeg haver opløftet min Haand (og svoret) at give eders Fædre det; og dette Land skal falde eder til Arv.

  • 17Og han, han kastede Lod for dem, og hans Haand deelte det ud iblandt dem ved Maalesnoren; de skulle eie det evindeligen, og fra Slægt til Slægt skulle de boe deri.

  • 2Og der vare (endda) tilovers af Israels Børn, som ikke havde deelt deres Arv, syv Stammer.

  • 72%

    18Vi ville ikke vende tilbage til vore Huse, førend Israels Børn have indtaget hver sin Arv.

    19Thi vi ville ikke arve med dem paa hiin Side Jordanen og bedre frem, men vor Arv skal tilfalde os paa denne Side Jordanen mod Østen.

  • 24Saa vandrede Israels Børn derfra paa den samme Tid, hver til sin Stamme og til sin Slægt; og de udgik derfra, hver til sin Arv.

  • 28Og det skal være dem til Arv: jeg er deres Arv; og I skulle ikke give dem Eiendom i Israel, jeg er deres Eiendom.

  • 7Saa deel nu dette Land til Arv iblandt de ni Stammer og den halve Deel af Manasse Stamme,

  • 7Thi de Leviter have ingen Deel midt iblandt eder, men Herrens Præstedømme er hans Arv; og Gad og Ruben og den halve Manasse Stamme have taget deres Arv paa hiin Side Jordanen mod Østen, som Mose, Herrens Tjener, gav dem.

  • 12(Ja dem) af Manasse Børns, Josephs Søns, Slægter bleve de til Hustruer, og deres Arv blev hos deres Faders Slægtskabs Stamme.

  • 29Disse ere de, som Herren bød at dele Arv imellem Israels Børn i Canaans Land.

  • 14Du skal ikke forflytte din Næstes Markeskjel, som de Forrige satte til Skjel, i din Arv, som du arver i dit Land, som Herren din Gud giver dig at eie det.

  • 4Og de kom frem for Eleasars, Præstens, Ansigt, og for Josvæ, Nuns Søns, Ansigt, og for Fyrsternes Ansigt, og sagde: Herren bød Mose, at han skulde give os Arv midt iblandt vore Brødre; og man gav dem Arv efter Herrens Mund midt iblandt deres Faders Brødre.

  • 8De skulle æde lige Deel, foruden hans solgte (Gods), som han haver af Fædrene.

  • 9Thi Herrens Deel er hans Folk, Jakob er hans Arvs Snor.

  • 49Dog skal du ikke tælle Levi Stamme, og ei tage Hovedsum paa dem midt iblandt Israels Børn.

  • 5Og de skulle dele det imellem sig i syv Dele; Juda skal blive i sit Landemærke mod Sønden, og Josephs Huus, de skulle blive i deres Landemærke mod Norden.