4 Mosebok 36:10

Original Norsk Bibel 1866

Som Herren havde befalet Mose, saa gjorde Zelaphehads Døttre.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Mos 39:42-43 : 42 Efter alt det, som Herren havde befalet Mose, saaledes gjorde Israels Børn al Gjerningen. 43 Og Mose saae al Gjerningen, og see, de havde gjort den; eftersom Herren havde befalet, saaledes havde de gjort; og Mose velsignede dem.
  • 3 Mos 24:23 : 23 Og (dette) sagde Mose til Israels Børn, og de førte den ud, som havde bandet, udenfor Leiren, og stenede ham med Stene; og Israels Børn gjorde, ligesom Herren havde befalet Mose.
  • 2 Krøn 30:12 : 12 Guds Haand var og i Juda, at han gav dem eet Hjerte til at gjøre efter Kongens og de Øverstes Bud, efter Herrens Ord.
  • Matt 28:20 : 20 og lærer dem at holde alt det, jeg haver befalet eder; og see, jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende. Amen.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    5Og Mose bød Israels Børn efter Herrens Mund og sagde: Josephs Børns Stamme taler ret.

    6Dette er det Ord, som Herren byder om Zelaphehads Døttre og siger: De maae vorde dem til Hustruer, som synes gode for deres Øine, dog at de vorde dem til Hustruer, som ere af deres Fædres Stammes Slægtskab;

    7at Israels Børns Arv ei skal komme omkring fra en Stamme til en anden; thi hver iblandt Israels Børn skal hænge ved sine Fædres Stammes Arv.

    8Og hver Datter, som arver nogen Arv af Israels Børns Stammer, skal vorde En til Hustru af sin Faders Stammes Slægtskab, paa det Israels Børn kunne arve, hver sine Fædres Arv,

    9og at en Arv ikke skal komme omkring fra en Stamme til en anden Stamme, men Israels Børns Stammer skulle hænge, hver ved sin Arv.

  • 85%

    1Og de øverste af Fædrene af Gileads Børns Slægt, Machirs Søns, Manasse Søns, af Josephs Børns Slægt, gik frem, og de talede for Mose Ansigt og for Fyrsternes Ansigt, (som vare) de øverste Fædre iblandt Israels Børn.

    2Og de sagde: Herren haver budet min Herre at give Israels Børn Landet til Arv ved Lod, og min Herre er befalet af Herren at give vor Broder Zelaphehads Arv til hans Døttre.

    3Og bleve de en af de Sønner, (som høre) til (andre) Israels Sønners Stammer, til Hustruer, da skulde deres Arv formindskes fra vore Fædres Arv og lægges til den Stammes Arv, som de skulle have, og formindskes fra vor Arvs Lod.

  • 83%

    11Nemlig Mahela, Thirza og Hogla og Milca og Noah, Zelaphehads Døttre, de bleve deres Farbroders Sønners Hustruer.

    12(Ja dem) af Manasse Børns, Josephs Søns, Slægter bleve de til Hustruer, og deres Arv blev hos deres Faders Slægtskabs Stamme.

    13Disse ere de Bud og de Rette, som Herren bød formedelst Mose til Israels Børn paa Moabiternes slette Marker, hos Jordanen mod Jericho.

  • 82%

    5Og Mose fremførte deres Sag for Herrens Ansigt.

    6Og Herren talede til Mose, sigende:

    7Zelaphehads Døttre have talet ret, du skal vist give dem Eiendom til Arv midt iblandt deres Faders Brødre; og du skal lade deres Faders Arv komme til dem.

    8Og til Israels Børn skal du tale og sige: Naar en Mand døer og haver ingen Søn, da skulle I lade hans Arv komme til hans Datter.

    9Og dersom han haver ingen Datter, da skulle I give hans Brødre hans Arv

  • 80%

    1Og Døttrene af Zelaphehad, Hephers Søn, Gileads Søn, Machirs Søn, Manasse Søn, iblandt Manasse, Josephs Søns, Slægter, kom frem; og disse vare hans Døttres Navne: Mahela, Noah og Hogla og Milca og Thirza.

    2Og de stode for Mose Ansigt, og for Eleasars, Præstens, Ansigt, og for Fyrsternes og al Menighedens Ansigt, for Forsamlingens Pauluns Dør, og sagde:

  • 33Men Zelaphehad, Hephers Søn, havde ingen Sønner, men Døttre; og Zelaphehads Døttres Navne vare: Mahela og Noah, Hogla, Milca og Thirza.

  • 79%

    3Men Zelaphehad, Søn af Hepher, Søn af Gilead, Søn af Machir, Søn af Manasse, han havde ikke Sønner, men Døttre; og disse ere hans Døttres Navne: Mahela og Noah, Hogla, Milca og Thirza.

    4Og de kom frem for Eleasars, Præstens, Ansigt, og for Josvæ, Nuns Søns, Ansigt, og for Fyrsternes Ansigt, og sagde: Herren bød Mose, at han skulde give os Arv midt iblandt vore Brødre; og man gav dem Arv efter Herrens Mund midt iblandt deres Faders Brødre.

  • 31Og Mose, og Eleasar, Præsten, gjorde, saasom Herren havde befalet Mose.

  • 5Saasom Herren bød Mose, saa gjorde Israels Børn, og de deelte Landet.

  • 16Og Mose gjorde det; efter alt det, som Herren havde befalet ham, saaledes gjorde han.

  • 11Og Mose gjorde det; ligesom Herren befoel ham, saaledes gjorde han.

  • 50Og alle Israels Børn gjorde det; saasom Herren havde befalet Mose og Aron, saa gjorde de.

  • 16Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 54Og Israels Børn gjorde det; efter alt det, som Herren havde befalet Mose, saa gjorde de.

  • 16Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 16Men dersom han rygger dem aldeles, efterat han har hørt det, da skal han bære hendes Misgjerning.

  • 1Og Mose sagde til Israels Børn efter alt dette, som Herren havde befalet Mose.

  • 1Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 6Thi Manasse Døttre arvede Arv midt iblandt hans Sønner; men de øvrige Manasse Børn havde faaet det Land Gilead.

  • 6Og Mose og Aron gjorde det; saasom Herren havde befalet dem, saa gjorde de.

  • 36Og Aron og hans Sønner gjorde det, nemlig alle de Ord, som Herren havde befalet formedelst Mose.

  • 16Og Mose talte dem efter Herrens Ord, ligesom (ham) var befalet.

  • 20Og Mose og Aron og al Israels Børns Menighed gjorde (saa) ved Leviterne; efter alt det, som Herren havde befalet Mose om Leviterne, saa gjorde Israels Børn ved dem.

  • 11Men dersom hans Fader haver ingen Brødre, da skulle I give hans næste Slægt, som er ham nær paarørende af hans Slægtskab, hans Arv, og han skal arve den; og det skal være for Israels Børn en beskikket Ret, eftersom Herren haver befalet Mose.

  • 9Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 1Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 27Da gjorde Mose, saasom Herren havde befalet, og de gik op paa det Bjerg Hor, for den ganske Menigheds Øine.

  • 4Mose bød os en Lov, (som er) en Eiendom for Jakobs Forsamling.

  • 28Da bød Mose paa deres Vegne Eleasar, Præsten, og Josva, Nuns Søn, og de Øverste af Israels Børns Stammers Fædre,

  • 13Og Mose bød Israels Børn og sagde: Dette er det Land, som I skulle tage eder til Arv ved Lod, hvilket Herren befoel at give de ni Stammer og den halve Stamme.

  • 42Efter alt det, som Herren havde befalet Mose, saaledes gjorde Israels Børn al Gjerningen.

  • 19Saasom Herren havde befalet Mose, saa talte han dem i Sinai Ørk.

  • 11Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 15Ligesom Herren bød Mose, sin Tjener, saa bød Mose Josva, og saa gjorde Josva; han lod ikke fattes Noget af Alt, som Herren havde befalet Mose.

  • 9Men dersom han trolover hende til sin Søn, skal han gjøre hende efter Døttrenes Ret