4 Mosebok 30:16
Men dersom han rygger dem aldeles, efterat han har hørt det, da skal han bære hendes Misgjerning.
Men dersom han rygger dem aldeles, efterat han har hørt det, da skal han bære hendes Misgjerning.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3 Naar en Mand lover Herren et Løfte eller sværger en Ed, saa han med en Forpligtelse forpligter sin Sjæl, han skal ikke vanhellige sit Ord; han skal gjøre efter alt det, som er udgaaet af hans Mund.
4 Og naar en Qvinde lover Herren et Løfte og forpligter sig med en Forpligtelse i sin Faders Huus, i sin Ungdom,
5 og hendes Fader hører hendes Løfte og hendes Forpligtelse, som hun har forpligtet sig med paa sin Sjæl, og hendes Fader tier dertil, da skulle alle hendes Løfter staae (ved Magt), og al den Forpligtelse, som hun har forpligtet sig med paa sin Sjæl, skal staae (ved Magt).
6 Men dersom hendes Fader gjør det til Intet paa den Dag, som han hører alle hendes Løfter og hendes Forpligtelser, som hun haver forpligtet sig med paa sin Sjæl, da skal det ikke staae (ved Magt); og Herren skal forlade hende det, efterdi hendes Fader haver gjort det til Intet.
9 Men dersom han trolover hende til sin Søn, skal han gjøre hende efter Døttrenes Ret
15 Og dersom hendes Mand tier aldeles dertil (den ene) Dag efter den anden, da stadfæster han alle hendes Løfter og alle hendes Forpligtelser, som hun haver paa sig; dem stadfæster han, fordi han taug dertil den Dag, han hørte det.
28 Naar Nogen finder en Pige, en Jomfru, som ikke er trolovet, og tager fat paa hende og ligger hos hende, og de findes,
29 da skal den Mand, som laae hos hende, give Pigens Fader halvtredsindstyve (Sekel) Sølv, og hun skal være hans Hustru for den Sags Skyld, at han krænkede hende; han maa ikke lade hende fare alle sine Livsdage.
30 En Mand skal ikke tage sin Faders Hustru, og ei opslaae sin Faders Flige.
14 og lægger hende Sagers Handeler til, og udfører et ondt Rygte om hende og siger: Denne Qvinde tog jeg og holdt mig nær til hende, og jeg fandt ikke Jomfrudom hos hende,
15 da skal Pigens Fader og hendes Moder tage og udføre Pigens jomfruelige (Tegn) til Stadens Ældste, til Porten.
16 Og Pigens Fader skal sige til de Ældste: Jeg gav denne Mand min Datter til Hustru, og han haver faaet Had til hende.
17 Og see, han, han lægger hende Sagers Handeler til og siger: Jeg haver ikke fundet din Datters Jomfrudom, og disse ere min Datters jomfruelige (Tegn); saa skulle de udbrede det Klæde for de Ældstes Ansigt af Staden.
18 Og de Ældste af den samme Stad skulle tage den Mand og revse ham.
19 Og de skulle straffe ham paa hundrede (Sekel) Sølv og give Pigens Fader, fordi han haver udført ondt Rygte om en Jomfru i Israel; saa skal han have hende til Hustru, han maa ikke lade hende fare alle sine Dage.
20 Men dersom det samme Ord har været Sandhed, at Pigens Jomfrudom ikke fandtes,
21 da skulle de føre Pigen ud til Døren af hendes Faders Huus, og Folkene af hendes Stad skulle stene hende med Stene, og hun skal døe, fordi hun gjorde en Daarlighed i Israel, at bedrive Hor i hendes Faders Huus; og du skal borttage den Onde midt ud fra dig.
16 Og naar Nogen lokker en Jomfru som ikke er trolovet, og ligger hos hende, da skal han visseligen give hende Morgengave (og tage hende) sig til Hustru.
17 Men om hendes Fader vægrer sig for at give ham hende, da skal han tilveie Penge efter Jomfruernes Morgengave.
6 Dette er det Ord, som Herren byder om Zelaphehads Døttre og siger: De maae vorde dem til Hustruer, som synes gode for deres Øine, dog at de vorde dem til Hustruer, som ere af deres Fædres Stammes Slægtskab;
12 Men naar en Præsts Datter bliver en fremmed Mands Hustru, da skal hun ikke æde af de hellige Tings Opløftelse.
13 Men naar en Præsts Datter bliver Enke eller Uddreven, og hun haver ingen Sæd, og hun vender tilbage til sin Faders Huus, ligesom i hendes Ungdom, da maa hun æde af sin Faders Brød; men ingen Fremmed maa æde deraf.
8 Og hver Datter, som arver nogen Arv af Israels Børns Stammer, skal vorde En til Hustru af sin Faders Stammes Slægtskab, paa det Israels Børn kunne arve, hver sine Fædres Arv,
8 Du skal ikke blotte din Faders Hustrues Blusel; det er din Faders Blusel.
9 Din Søsters Blusel, din Faders Datter eller din Moders Datter, enten hun er født hjemme eller født ude, hendes Blusel skal du ikke blotte.
10 Din Sønnedatters eller din Datterdatters Blusel, deres Blusel skal du ikke blotte; thi de ere din Blusel.
11 Din Stedmoders Datters Blusel, som er din Fader født, hun er din Søster; hendes Blusel skal du ikke blotte.
15 Du skal ikke blotte din Sønneqvindes Blusel; thi hun er din Søns Hustru, du skal ikke blotte hendes Blusel.
3 Og du skal ikke gjøre Svogerskab med dem, du skal ikke give hans Søn din Datter, og hans Datter skal du ikke tage til din Søn.
29 Du skal ikke vanhellige din Datter, at lade hende bedrive Horeri, at Landet ikke skal bedrive Horeri, og Landet blive fuldt af Skjændsel.
7 Og naar Nogen sælger sin Datter til at være en Tjenestepige, da skal hun ikke udgaae, som Tjenere udgaae.
10 Som Herren havde befalet Mose, saa gjorde Zelaphehads Døttre.
13 Og hun skal bortlægge sin Fængsels Klæder fra sig, og hun skal blive i dit Huus og begræde sin Fader og sin Moder en heel Maaned; og derefter maa du gaae til hende og ægte hende, og hun skal blive dig til Hustru.
23 Naar en Pige, en Jomfru, er trolovet med en Mand, og en Mand finder hende i Staden og ligger hos hende,
36 Men dersom Nogen mener, at det er uanstændigt for hans Jomfru, dersom hun er over den mandvoxne Alder, og det maa saa være, han gjøre, hvad han vil, han synder ikke; lader Saadanne gifte sig.
17 Du skal ikke blotte en Hustrues og hendes Datters Blusel; du skal ikke tage hendes Søns Datter eller hendes Datters Datter, at blotte hendes Blusel, thi de ere (hendes) næste Slægt, det er en Skjændsel.
9 Og naar nogen Præsts Datter begynder at bedrive Hor, hun haver vanhelliget sin Fader, hun skal brændes med Ild.
10 Men (anlangende) en Enkes eller en uddreven (Qvindes) Løfte, alt det, som hun forpligter sig med paa sin Sjæl, skal staae (ved Magt) for hende.
2 uden over sin nærmeste Slægt, som ham nærmest tilhører, over sin Moder, og over sin Fader, og over sin Søn, og over sin Datter, og over sin Broder,
12 og hendes Mand hørte det og taug dertil, (og) gjorde det ikke til Intet, da skulle alle hendes Løfter staae (ved Magt), og al den Forpligtelse, som hun forpligter sig med paa sin Sjæl, skal staae (ved Magt).
6 Og Herren talede til Mose, sigende:
7 Zelaphehads Døttre have talet ret, du skal vist give dem Eiendom til Arv midt iblandt deres Faders Brødre; og du skal lade deres Faders Arv komme til dem.
8 Og til Israels Børn skal du tale og sige: Naar en Mand døer og haver ingen Søn, da skulle I lade hans Arv komme til hans Datter.
16 og du kunde tage af hans Døttre til dine Sønner, og hans Døttre kunde høre efter deres Guder og komme dine Sønner til at høre efter deres Guder.
13 Og han skal tage en Hustru i hendes Jomfrudom.
31 Enten den stanger en Søn, eller den stanger en Datter, da skal ham skee efter denne Dom.
11 Og en Mand, som ligger hos sin Faders Hustru, han haver blottet sin Faders Blusel; de skulle begge visseligen dødes, deres Blod skal være over dem
12 Og ligger en Mand hos sin Søns Hustru, da skulle de begge visseligen dødes; de have gjort, en (skjændig) Beblandelse, deres Blod skal være over dem.