3 Mosebok 21:2
uden over sin nærmeste Slægt, som ham nærmest tilhører, over sin Moder, og over sin Fader, og over sin Søn, og over sin Datter, og over sin Broder,
uden over sin nærmeste Slægt, som ham nærmest tilhører, over sin Moder, og over sin Fader, og over sin Søn, og over sin Datter, og over sin Broder,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3 og over sin Søster, som er en Jomfru, som er hans nærmeste Paarørende, som ikke haver været nogen Mands (Hustru); over hende maa han gjøre sig ureen.
4 Han skal ikke besmitte sig, (som den, der er) en Herre iblandt sit Folk, at han vanhelliger sig.
25 Og der skal ingen (af dem) gaae til et dødt Menneske, at blive ureen; men for Fader og for Moder, og for Søn og for Datter, for Broder og for Søster, som ikke har havt Mand, maae de gjøre sig urene.
26 Og efter hans Renselse skulle de tælle ham syv Dage.
1 Og Herren sagde til Mose: Tal til Præsterne, Arons Sønner, og siig til dem: En (Præst) skal ikke gjøre sig ureen paa et Liig iblandt sit Folk;
6 Alle de Dage, han haver lovet at holde sig fraskilt for Herren, skal han ikke komme til nogen Døds Liig.
7 Han skal ikke gjøre sig ureen for sin Fader eller for sin Moder, for sin Broder eller for sin Søster, naar de døe; thi hans Guds Fraskillelse er paa hans Hoved.
8 Alle hans Fraskillelses Dage skal han være Herren hellig.
11 Og han skal ikke komme til noget dødt Liig, han skal ikke gjøre sig ureen, (hverken) for sin Fader eller for sin Moder.
19 Og du skal ikke blotte din Moders Søsters og om Faders Søsters Blusel; thi den (som gjør det) haver blottet sin næste Slægt, de skulle bære deres Misgjerning.
9 Og dersom han haver ingen Datter, da skulle I give hans Brødre hans Arv
10 Og dersom han haver ingen Brødre, da skulle I give hans Faders Brødre hans Arv.
11 Men dersom hans Fader haver ingen Brødre, da skulle I give hans næste Slægt, som er ham nær paarørende af hans Slægtskab, hans Arv, og han skal arve den; og det skal være for Israels Børn en beskikket Ret, eftersom Herren haver befalet Mose.
15 Og han skal ikke vanhellige sin Sæd iblandt sit Folk; thi jeg er Herren, som gjør ham hellig.
16 Og Herren talede til Mose og sagde:
17 Tal til Aron og siig: Naar der er en Mand af din Sæd i deres Slægter, som er Lyde paa, han skal ikke komme nær til, at offre sin Guds Brød.
5 Naar Brødre boe tilhobe, og en døer af dem, og han haver ingen Søn, da skal den Dødes Hustru ikke vorde en fremmed Mands udenfor; hendes Mands Broder skal komme ind til hende, og tage hende sig til Hustru, og ægte hende i sin Broders Sted.
6 Og det skal skee, den Førstefødte, som hun skal føde, skal opstaae efter hans døde Broders Navn, at hans Navn skal ikke udslettes af Israel.
6 Aldeles Ingen iblandt eder skal holde sig nær til Nogen af sin næste Slægt, til at blotte dens Blusel; jeg er Herren.
7 Du skal ikke blotte din Faders Blusel eller din Moders Blusel; hun er din Moder, du skal ikke blotte hendes Blusel.
9 Din Søsters Blusel, din Faders Datter eller din Moders Datter, enten hun er født hjemme eller født ude, hendes Blusel skal du ikke blotte.
10 Din Sønnedatters eller din Datterdatters Blusel, deres Blusel skal du ikke blotte; thi de ere din Blusel.
11 Din Stedmoders Datters Blusel, som er din Fader født, hun er din Søster; hendes Blusel skal du ikke blotte.
12 Du skal ikke blotte din Faders Søsters Blusel; hun er din Faders næste Slægt.
13 Du skal ikke blotte din Moders Søsters Blusel; thi hun er din Moders næste Slægt.
14 Du skal ikke blotte din Farbroders Blusel; du skal ikke holde dig nær til hans Hustru, thi hun er din Svogerske.
2 Og før ogsaa dine Brødre, Levi Stamme, din Faders Stamme, nær til (tillige) med dig, og de skulle føies til dig og tjene dig; men du og dine Sønner med dig skulle være foran Vidnesbyrdets Paulun.
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
2 Siig til Aron og til hans Sønner, at de skille sig fra Israels Børns hellige Ting, og ikke vanhellige mit hellige Navn; (de skulle holde sig fra de Ting), hvilke de hellige mig; jeg er Herren.
3 Siig til dem: Hvilken Mand i eders Slægter af al eders Sæd, som kommer nær til de hellige Ting, som Israels Børn hellige Herren, og hans Ureenhed er paa ham, den samme Person skal udryddes fra at være for mit Ansigt; jeg er Herren.
4 Hvilkensomhelst, der er af Arons Sæd, og han er spedalsk eller haver Flod, han skal ikke æde af de hellige Ting, indtil han vorder reen; og den (ikke heller), som rører ved Nogen, der er ureen formedelst Liig, eller den Mand, som Sæd gaaer fra,
17 Du skal ikke blotte en Hustrues og hendes Datters Blusel; du skal ikke tage hendes Søns Datter eller hendes Datters Datter, at blotte hendes Blusel, thi de ere (hendes) næste Slægt, det er en Skjændsel.
19 Og gjører dette med dem, saa skulle de leve og ikke døe, naar de komme nær til det, (som er) særdeles helligt; Aron og hans Sønner skulle komme og sætte dem, hver Mand til sin Tjeneste og til sin Byrde.
21 Og dersom en Mand tager sin Broders Hustru, det er en slem Gjerning; han blottede sin Broders Blusel, de skulle være barnløse.
9 Men dersom han trolover hende til sin Søn, skal han gjøre hende efter Døttrenes Ret
17 Og tager en Mand sin Søster, sin Faders Datter eller sin Moders Datter, og seer hendes Blusel, og hun, hun seer hans Blusel, det er en gruelig Ting, og de skulle udryddes for deres Folks Børns Øine; han blottede sin Søsters Blusel, han skal bære sin Misgjerning.
25 Men nu har der været hos os syv Brødre, og den første giftede sig og døde, og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Broder sin Hustru.
54 Den Mand, som var øm hos dig og saare kræsen, han skal misunde sin Broder og Hustru i sin Arm, eller sine Sønner, som blive tilovers, det, som han skal lade tilovers,
11 Og man haver bedrevet Vederstyggelighed med sin Næstes Hustru, og man haver besmittet sin Sønnekone skjændeligen, og man haver krænket sin Søster, sin Faders Datter, i dig.
1 Og du, du skal lade din Broder Aron komme frem til dig, og hans Sønner med ham, midt ud af Israels Børn, til at gjøre Præsteembede for mig: Aron, Nadab og Abihu, Eleasar og Ithamar, Arons Sønner.
18 tilmed til dem, som bleve regnede i Slægtregister iblandt alle deres smaae Børn, deres Hustruer og deres Sønner og deres Døttre, til den ganske Forsamling; thi de helligede sig i deres beskikkede (Embede) i Hellighed.
31 Og I skulle skille Israels Børn fra deres Ureenhed, at de ikke døe i deres Ureenhed, idet de gjøre mit Tabernakel ureent, som er midt iblandt dem.
11 Hvo, som rører ved en Død, ved noget Menneskes Liig, han skal være ureen i syv Dage.
16 Men dersom han rygger dem aldeles, efterat han har hørt det, da skal han bære hendes Misgjerning.
21 Og Herren talede til Mose og sagde:
13 Og han skal tage en Hustru i hendes Jomfrudom.
3 Thi saa sagde Herren om de Sønner og om de Døttre, som fødes paa dette Sted, og om deres Mødre, som føde dem, og om deres Fædre, som avle dem i dette Land:
13 Men naar en Præsts Datter bliver Enke eller Uddreven, og hun haver ingen Sæd, og hun vender tilbage til sin Faders Huus, ligesom i hendes Ungdom, da maa hun æde af sin Faders Brød; men ingen Fremmed maa æde deraf.
11 Og Herren talede til Mose og sagde:
30 En Mand skal ikke tage sin Faders Hustru, og ei opslaae sin Faders Flige.