5 Mosebok 22:28

Original Norsk Bibel 1866

Naar Nogen finder en Pige, en Jomfru, som ikke er trolovet, og tager fat paa hende og ligger hos hende, og de findes,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Mos 22:16-17 : 16 Og naar Nogen lokker en Jomfru som ikke er trolovet, og ligger hos hende, da skal han visseligen give hende Morgengave (og tage hende) sig til Hustru. 17 Men om hendes Fader vægrer sig for at give ham hende, da skal han tilveie Penge efter Jomfruernes Morgengave.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 91%

    13 Naar en Mand tager en Hustru, og kommer ind til hende, og faaer Had til hende,

    14 og lægger hende Sagers Handeler til, og udfører et ondt Rygte om hende og siger: Denne Qvinde tog jeg og holdt mig nær til hende, og jeg fandt ikke Jomfrudom hos hende,

    15 da skal Pigens Fader og hendes Moder tage og udføre Pigens jomfruelige (Tegn) til Stadens Ældste, til Porten.

    16 Og Pigens Fader skal sige til de Ældste: Jeg gav denne Mand min Datter til Hustru, og han haver faaet Had til hende.

    17 Og see, han, han lægger hende Sagers Handeler til og siger: Jeg haver ikke fundet din Datters Jomfrudom, og disse ere min Datters jomfruelige (Tegn); saa skulle de udbrede det Klæde for de Ældstes Ansigt af Staden.

    18 Og de Ældste af den samme Stad skulle tage den Mand og revse ham.

    19 Og de skulle straffe ham paa hundrede (Sekel) Sølv og give Pigens Fader, fordi han haver udført ondt Rygte om en Jomfru i Israel; saa skal han have hende til Hustru, han maa ikke lade hende fare alle sine Dage.

    20 Men dersom det samme Ord har været Sandhed, at Pigens Jomfrudom ikke fandtes,

    21 da skulle de føre Pigen ud til Døren af hendes Faders Huus, og Folkene af hendes Stad skulle stene hende med Stene, og hun skal døe, fordi hun gjorde en Daarlighed i Israel, at bedrive Hor i hendes Faders Huus; og du skal borttage den Onde midt ud fra dig.

    22 Om en Mand findes, at han ligger hos en Qvinde, som er en Mands Ægtehustru, da skulle de ogsaa begge døe, Manden, som laae hos Qvinden, og Qvinden; og du skal borttage den Onde af Israel.

    23 Naar en Pige, en Jomfru, er trolovet med en Mand, og en Mand finder hende i Staden og ligger hos hende,

    24 da skulle I udføre dem begge til samme Stads Port og stene dem med Stene, og de skulle døe, Pigen for den Sags Skyld, at hun ikke raabte i Staden, og Manden for den Sags Skyld, at han krænkede sin Næstes Hustru; og du skal borttage den Onde midt ud fra dig.

    25 Men dersom en Mand finder den trolovede Pige paa Marken, og Manden holder fast ved hende og ligger hos hende, da skal Manden, som laae hos hende, for sig alene døe.

    26 Men Pigen skal du ikke gjøre Noget, for Pigen er det ingen Dødssynd; thi ligesom En vilde opreise sig imod sin Næste og slaae ham plat ihjel, saaledes er denne Handel.

    27 Thi han fandt hende paa Marken, den trolovede Pige raabte, og der var Ingen, som frelste hende.

  • 85%

    15 Dersom dets Eiermand er derhos, da skal han ikke betale; dersom det er leiet, da regnes det for sin Leie.

    16 Og naar Nogen lokker en Jomfru som ikke er trolovet, og ligger hos hende, da skal han visseligen give hende Morgengave (og tage hende) sig til Hustru.

    17 Men om hendes Fader vægrer sig for at give ham hende, da skal han tilveie Penge efter Jomfruernes Morgengave.

  • 84%

    29 da skal den Mand, som laae hos hende, give Pigens Fader halvtredsindstyve (Sekel) Sølv, og hun skal være hans Hustru for den Sags Skyld, at han krænkede hende; han maa ikke lade hende fare alle sine Livsdage.

    30 En Mand skal ikke tage sin Faders Hustru, og ei opslaae sin Faders Flige.

  • 20 Og naar en Mand ligger hos en Qvinde med Sæds Beblandelse, og hun er en Tjenestepige, som er trolovet en Mand, men dog ikke aldeles er kjøbt løs eller har faaet Frihed, da skal der skee en Revselse, men de skulle ikke dødes; thi hun var ikke frigiven.

  • 13 og en Mand ligger hos hende med Sæd, og det bliver skjult for hendes Mands Øine, og bliver dulgt, at hun er bleven ureen, og der er intet Vidne mod hende, og hun er ikke greben (derudi),

  • 74%

    10 Naar du uddrager i Krigen imod dine Fjender, og Herren din Gud giver dem i din Haand, at du fører deres Fangne i Fængsel,

    11 og du seer iblandt Fangerne en Qvinde, som er deilig af Skikkelse, og du faaer Lyst til hende, og du tager dig (hende) til Hustru,

  • 30 Du skal trolove dig en Hustru, og en anden Mand skal ligge hos hende; du skal bygge et Huus, men du skal ikke boe derudi; du skal plante en Viingaard, men du skal ikke gjøre den almindelig.

  • 72%

    8 Dersom hun er ond for hendes Herres Øine, som haver trolovet sig hende, da skal han lade hende løses; han skal ikke have Magt til at sælge hende til et fremmed Folk, naar han forlader hende.

    9 Men dersom han trolover hende til sin Søn, skal han gjøre hende efter Døttrenes Ret

  • 7 Og hvo er den Mand, som haver trolovet sig en Hustru og haver ikke taget hende? han gaae hen og vende tilbage til sit Huus, at han ikke skal døe i Krigen, og en anden Mand skal tage hende.

  • 1 Naar en Mand tager en Hustru og ægter hende, og det skeer, at hun ikke finder Naade for hans Øine, thi han fandt en ubluelig Handel hos hende, da skal han skrive hende et Skilsmissebrev og give i hendes Haand, og lade hende fare af sit Huus.

  • 72%

    36 Men dersom Nogen mener, at det er uanstændigt for hans Jomfru, dersom hun er over den mandvoxne Alder, og det maa saa være, han gjøre, hvad han vil, han synder ikke; lader Saadanne gifte sig.

    37 Men den, som haver sat sig stadig for i Hjertet, som er ikke tvungen, men haver Magt efter sin egen Villie, og haver besluttet det i sit Hjerte at bevare sin Jomfru, han gjør vel;

  • 72%

    13 Og han skal tage en Hustru i hendes Jomfrudom.

    14 En Enke eller Uddreven eller krænket Hore, dem skal han ikke tage; men en Jomfru af sit Folk skal han tage til Hustru.

  • 2 Og Sichem, Hemors, den Heviters, Landsherrens Søn, saae hende, og han tog hende, og laae hos hende, og krænkede hende.

  • 22 Hvo, der finder en Hustru, finder en god Ting, og bekommer en Velbehagelighed af Herren.

  • 16 Og Pigen var meget deilig af Udseende, en Jomfru, og ingen Mand havde kjendt hende; og hun gik ned til Brønden og fyldte sin Krukke, og gik op.

  • 28 Og dersom den Qvinde ikke er bleven ureen, men hun er reen, da skal hun være fri og visseligen undfange Sæd.

  • 12 Og de fandt af Indbyggerne i Jabes i Gilead fire hundrede unge Piger, Jomfruer, som ikke havde kjendt nogen Mand formedelst Mandkjøns Samqvem; og de førte dem til Leiren i Silo, som er i det Land Canaan.

  • 70%

    13 Og hun skal bortlægge sin Fængsels Klæder fra sig, og hun skal blive i dit Huus og begræde sin Fader og sin Moder en heel Maaned; og derefter maa du gaae til hende og ægte hende, og hun skal blive dig til Hustru.

    14 Men det skal skee, om du ikke haver Behagelighed til hende, da skal du lade hende fare efter hendes Sjæls (Begjæring), og ikke sælge hende for Penge; du skal ikke drive Handel med hende for den Sags Skyld, at du haver krænket hende.

  • 20 Men er du modvilligen undveget fra at være under din Mand, og om du er bleven ureen, og haver nogen Mand ligget hos dig foruden din Mand,

  • 24 See, (her er) min Datter, (som er) Jomfru, og hans Medhustru, Kjære, dem vil jeg udføre, og dem maae I krænke, og gjøre ved dem, hvad som godt er for eders Øine; men gjører ikke denne daarlige Gjerning mod denne Mand.

  • 18 Og ligger en Mand hos en Hustru, som er svag, og blotter hendes Blusel, blotter hendes Kilde, og hun blotter sit Blods Kilde, da skulle de begge udryddes af deres Folk.

  • 16 Og han holdt sig til hende ved Veien og sagde: Velan, Kjære, lad mig komme til dig; thi han vidste ikke, at det var hans Søns Hustru; og hun sagde: Hvad vil du give mig, at du maa komme til mig.

  • 11 Naar Mænd trættes tilsammen, en med en anden, og den enes Hustru kommer nær til, at udfrie sin Mand af hans Haand, som slaaer ham, og hun rækker sin Haand ud og tager fat i hans Blusel,

  • 6 Men dersom hendes Fader gjør det til Intet paa den Dag, som han hører alle hendes Løfter og hendes Forpligtelser, som hun haver forpligtet sig med paa sin Sjæl, da skal det ikke staae (ved Magt); og Herren skal forlade hende det, efterdi hendes Fader haver gjort det til Intet.

  • 16 Men dersom han rygger dem aldeles, efterat han har hørt det, da skal han bære hendes Misgjerning.

  • 12 da tog hun ham fat ved hans Klædebon og sagde: Lig hos mig; men han forlod sit Klædebon i hendes Haand, og flyede og gik ud, udenfor.

  • 11 Men dersom han ikke gjør mod hende disse tre, da skal hun udgaae for Intet, foruden Penge.