4 Mosebok 36:11
Nemlig Mahela, Thirza og Hogla og Milca og Noah, Zelaphehads Døttre, de bleve deres Farbroders Sønners Hustruer.
Nemlig Mahela, Thirza og Hogla og Milca og Noah, Zelaphehads Døttre, de bleve deres Farbroders Sønners Hustruer.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
32og til Semida, Semidaiternes Slægt; og til Hepher, Hepheriternes Slægt.
33Men Zelaphehad, Hephers Søn, havde ingen Sønner, men Døttre; og Zelaphehads Døttres Navne vare: Mahela og Noah, Hogla, Milca og Thirza.
12(Ja dem) af Manasse Børns, Josephs Søns, Slægter bleve de til Hustruer, og deres Arv blev hos deres Faders Slægtskabs Stamme.
1Og Døttrene af Zelaphehad, Hephers Søn, Gileads Søn, Machirs Søn, Manasse Søn, iblandt Manasse, Josephs Søns, Slægter, kom frem; og disse vare hans Døttres Navne: Mahela, Noah og Hogla og Milca og Thirza.
3Men Zelaphehad, Søn af Hepher, Søn af Gilead, Søn af Machir, Søn af Manasse, han havde ikke Sønner, men Døttre; og disse ere hans Døttres Navne: Mahela og Noah, Hogla, Milca og Thirza.
4Og de kom frem for Eleasars, Præstens, Ansigt, og for Josvæ, Nuns Søns, Ansigt, og for Fyrsternes Ansigt, og sagde: Herren bød Mose, at han skulde give os Arv midt iblandt vore Brødre; og man gav dem Arv efter Herrens Mund midt iblandt deres Faders Brødre.
10Som Herren havde befalet Mose, saa gjorde Zelaphehads Døttre.
6Dette er det Ord, som Herren byder om Zelaphehads Døttre og siger: De maae vorde dem til Hustruer, som synes gode for deres Øine, dog at de vorde dem til Hustruer, som ere af deres Fædres Stammes Slægtskab;
7at Israels Børns Arv ei skal komme omkring fra en Stamme til en anden; thi hver iblandt Israels Børn skal hænge ved sine Fædres Stammes Arv.
8Og hver Datter, som arver nogen Arv af Israels Børns Stammer, skal vorde En til Hustru af sin Faders Stammes Slægtskab, paa det Israels Børn kunne arve, hver sine Fædres Arv,
1Og de øverste af Fædrene af Gileads Børns Slægt, Machirs Søns, Manasse Søns, af Josephs Børns Slægt, gik frem, og de talede for Mose Ansigt og for Fyrsternes Ansigt, (som vare) de øverste Fædre iblandt Israels Børn.
2Og de sagde: Herren haver budet min Herre at give Israels Børn Landet til Arv ved Lod, og min Herre er befalet af Herren at give vor Broder Zelaphehads Arv til hans Døttre.
3Og bleve de en af de Sønner, (som høre) til (andre) Israels Sønners Stammer, til Hustruer, da skulde deres Arv formindskes fra vore Fædres Arv og lægges til den Stammes Arv, som de skulle have, og formindskes fra vor Arvs Lod.
6Og Herren talede til Mose, sigende:
7Zelaphehads Døttre have talet ret, du skal vist give dem Eiendom til Arv midt iblandt deres Faders Brødre; og du skal lade deres Faders Arv komme til dem.
8Og til Israels Børn skal du tale og sige: Naar en Mand døer og haver ingen Søn, da skulle I lade hans Arv komme til hans Datter.
9Og dersom han haver ingen Datter, da skulle I give hans Brødre hans Arv
10Og dersom han haver ingen Brødre, da skulle I give hans Faders Brødre hans Arv.
11Men dersom hans Fader haver ingen Brødre, da skulle I give hans næste Slægt, som er ham nær paarørende af hans Slægtskab, hans Arv, og han skal arve den; og det skal være for Israels Børn en beskikket Ret, eftersom Herren haver befalet Mose.
15Og Machir tog til Hustru Huppims og Suppims Søster, hvis Navn var Maacha; og (hans) den anden (Søns) Navn var Zelaphehad, og Zelaphehad havde Døttre.
6Og de toge deres Døttre sig til Hustruer, og deres Sønner gave de deres Døttre, og de tjente deres Guder.
22Og Eleasar døde og havde ingen Sønner, men Døttre; men Kis Sønner, deres Brødre, toge dem.
25Men nu har der været hos os syv Brødre, og den første giftede sig og døde, og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Broder sin Hustru.
5Naar Brødre boe tilhobe, og en døer af dem, og han haver ingen Søn, da skal den Dødes Hustru ikke vorde en fremmed Mands udenfor; hendes Mands Broder skal komme ind til hende, og tage hende sig til Hustru, og ægte hende i sin Broders Sted.
15Og der bleve ikke fundne saa deilige Qvinder som Jobs Døttre i alt Landet; og deres Fader gav dem Arv midt iblandt deres Brødre.
7Hvad ville vi gjøre ved dem, som ere overblevne, at (de kunne faae) Hustruer? thi vi, vi have svoret ved Herren, at vi ikke skulle give dem af vore Døttre til Hustruer.
9og gjører Svogerskab med os; giver os eders Døttre, og tager eder vore Døttre.
20Nu har der været syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde, og efterlod ikke Afkom;
29Og Abram og Nachor toge sig Hustruer: Abrams Hustrues Navn var Sarai, og Nachors Hustrues Navn Milka, Datter af Haran, som var Fader til Milka og Fader til Jiska.
18Og hans Søster var Molechet; hun fødte Ishod og Abieser og Mahela.
36Saa undfik begge Loths Døttre af deres Fader.
6Thi Manasse Døttre arvede Arv midt iblandt hans Sønner; men de øvrige Manasse Børn havde faaet det Land Gilead.
9Men dersom han trolover hende til sin Søn, skal han gjøre hende efter Døttrenes Ret
44Alle disse havde taget fremmede Hustruer, og Nogle af dem havde Hustruer, med hvilke de havde Børn.
2Esau tog sine Hustruer af Canaans Døttre: Ada, Elons, den Hethiters, Datter, og Oholibama, Anas Datter, Zibeons, den Heviters, (Søns) Datter,
14Og disse vare Oholibamas Sønner, som var Anas Datter, Zibeons (Søns) Datter, Esaus Hustru; og hun fødte Esau Jeus og Jaelam og Korah.
61og af Præsternes Børn: Habajas Børn, Hakkoz Børn, Barsillais Børn, som tog en Hustru af Barsillai, den Gileaditers, Døttre og blev nævnt efter deres Navn.
2uden over sin nærmeste Slægt, som ham nærmest tilhører, over sin Moder, og over sin Fader, og over sin Søn, og over sin Datter, og over sin Broder,
20Og det skede efter disse Handeler, at det blev Abraham forkyndt, sigende: See, Milka, hun haver ogsaa født din Broder Nachor Sønner,
29Nu vare her syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs.
16og du kunde tage af hans Døttre til dine Sønner, og hans Døttre kunde høre efter deres Guder og komme dine Sønner til at høre efter deres Guder.
22Og det skal skee, naar deres Fædre eller deres Brødre komme at trætte for os, da ville vi sige til dem: Værer dem naadige for vor Skyld, fordi vi have ikke taget (dem) hver sin Hustru i Krigen; thi I, I have ikke givet dem (Hustruer), ellers skulde I have Skyld efter denne Tids (Leilighed).
23Men Bethuel avlede Rebekka; disse otte fødte Milka Nachor, Abrahams Broder.
19Og den Hustrues Hodijas, Nahams Søsters, Sønner vare: Keilas Fader, den Garmiter, og Esthemoa, den Maachathiter.
25Men Eleasar, Arons Søn, tog sig (en) af Putiels Døttre sig til en Hustru, og hun fødte ham Pinehas; disse ere Hovederne iblandt Leviternes Fædre, efter deres Slægter.
16Men dersom han rygger dem aldeles, efterat han har hørt det, da skal han bære hendes Misgjerning.
38Men du skal fare hen til min Faders Huus og til min Slægt, og tage min Søn en Hustru.
4Hvi skal dog vor Faders Navn udelukkes midt udaf hans Slægt, fordi han ikke havde Søn? giv os Eiendom midt iblandt vor Faders Brødre.
11Da sagde Noomi: Vender tilbage, mine Døttre, hvorfor ville I gaae med mig? mon jeg har Børn ydermere i mit Liv, som kunde blive eders Mænd?