4 Mosebok 36:12
(Ja dem) af Manasse Børns, Josephs Søns, Slægter bleve de til Hustruer, og deres Arv blev hos deres Faders Slægtskabs Stamme.
(Ja dem) af Manasse Børns, Josephs Søns, Slægter bleve de til Hustruer, og deres Arv blev hos deres Faders Slægtskabs Stamme.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Og de øverste af Fædrene af Gileads Børns Slægt, Machirs Søns, Manasse Søns, af Josephs Børns Slægt, gik frem, og de talede for Mose Ansigt og for Fyrsternes Ansigt, (som vare) de øverste Fædre iblandt Israels Børn.
2Og de sagde: Herren haver budet min Herre at give Israels Børn Landet til Arv ved Lod, og min Herre er befalet af Herren at give vor Broder Zelaphehads Arv til hans Døttre.
3Og bleve de en af de Sønner, (som høre) til (andre) Israels Sønners Stammer, til Hustruer, da skulde deres Arv formindskes fra vore Fædres Arv og lægges til den Stammes Arv, som de skulle have, og formindskes fra vor Arvs Lod.
4Og naar Jubelaaret skal være for Israels Børn, da lægges deres Arv til den Stammes Arv, som de skulle have, og (derved) skal deres Arv formindskes fra vore Fædres Stammes Arv.
5Og Mose bød Israels Børn efter Herrens Mund og sagde: Josephs Børns Stamme taler ret.
6Dette er det Ord, som Herren byder om Zelaphehads Døttre og siger: De maae vorde dem til Hustruer, som synes gode for deres Øine, dog at de vorde dem til Hustruer, som ere af deres Fædres Stammes Slægtskab;
7at Israels Børns Arv ei skal komme omkring fra en Stamme til en anden; thi hver iblandt Israels Børn skal hænge ved sine Fædres Stammes Arv.
8Og hver Datter, som arver nogen Arv af Israels Børns Stammer, skal vorde En til Hustru af sin Faders Stammes Slægtskab, paa det Israels Børn kunne arve, hver sine Fædres Arv,
9og at en Arv ikke skal komme omkring fra en Stamme til en anden Stamme, men Israels Børns Stammer skulle hænge, hver ved sin Arv.
10Som Herren havde befalet Mose, saa gjorde Zelaphehads Døttre.
11Nemlig Mahela, Thirza og Hogla og Milca og Noah, Zelaphehads Døttre, de bleve deres Farbroders Sønners Hustruer.
1Og Lodden var falden for Manasse Stamme, thi han er Josephs Førstefødte; for Machir, Manasse Førstefødte, Gileads Fader, fordi han var en Krigsmand, derfor blev Gilead og Basan hans.
2Men for de øvrige af Manasse Børn, iblandt deres Slægter, var (og falden en Lod, nemlig) for Abiesers Børn, og for Heleks Børn, og for Asriels Børn, og for Sechems Børn, og for Hephers Børn, og for Semidæ Børn; disse ere Manasse, Josephs Søns, Børn, Mandkjønnene iblandt deres Slægter.
3Men Zelaphehad, Søn af Hepher, Søn af Gilead, Søn af Machir, Søn af Manasse, han havde ikke Sønner, men Døttre; og disse ere hans Døttres Navne: Mahela og Noah, Hogla, Milca og Thirza.
4Og de kom frem for Eleasars, Præstens, Ansigt, og for Josvæ, Nuns Søns, Ansigt, og for Fyrsternes Ansigt, og sagde: Herren bød Mose, at han skulde give os Arv midt iblandt vore Brødre; og man gav dem Arv efter Herrens Mund midt iblandt deres Faders Brødre.
5Og der faldt ti Parter for Manasse, foruden Gileads Land og Basan, som ligger paa hiin Side Jordanen,
6Thi Manasse Døttre arvede Arv midt iblandt hans Sønner; men de øvrige Manasse Børn havde faaet det Land Gilead.
1Og Døttrene af Zelaphehad, Hephers Søn, Gileads Søn, Machirs Søn, Manasse Søn, iblandt Manasse, Josephs Søns, Slægter, kom frem; og disse vare hans Døttres Navne: Mahela, Noah og Hogla og Milca og Thirza.
4Og (dette) arvede Josephs Børn, Manasse og Ephraim.
6Og de toge deres Døttre sig til Hustruer, og deres Sønner gave de deres Døttre, og de tjente deres Guder.
29Og Mose havde givet den halve Manasse Stamme (Arv), og det hørte den halve Manasse Børns Stamme til efter deres Slægter.
33Men Zelaphehad, Hephers Søn, havde ingen Sønner, men Døttre; og Zelaphehads Døttres Navne vare: Mahela og Noah, Hogla, Milca og Thirza.
34Disse ere Manasse Slægter, og deres Talte vare to og halvtredsindstyve tusinde og syv hundrede.
14Manasse Sønner vare: Asriel, som (Gileads Hustru) fødte; (og) hans Medhustru, den Syriske, fødte Machir, Gileads Fader.
15Og Machir tog til Hustru Huppims og Suppims Søster, hvis Navn var Maacha; og (hans) den anden (Søns) Navn var Zelaphehad, og Zelaphehad havde Døttre.
28Josephs Børn efter deres Slægter vare: Manasse og Ephraim.
29Manasse Børn vare: til Machir, Machiriternes Slægt, og Machir avlede Gilead; til Gilead, Gileaditernes Slægt.
20Og Joseph bleve (Sønner) fødte i Ægypti Land, som Asnat, Datter af Potiphera, Præst i On, fødte ham: Manasse og Ephraim.
7Zelaphehads Døttre have talet ret, du skal vist give dem Eiendom til Arv midt iblandt deres Faders Brødre; og du skal lade deres Faders Arv komme til dem.
8Og til Israels Børn skal du tale og sige: Naar en Mand døer og haver ingen Søn, da skulle I lade hans Arv komme til hans Datter.
9Og dersom han haver ingen Datter, da skulle I give hans Brødre hans Arv
12Thi dersom I vende tilbage og hænge ved disse øvrige Hedninger, (ja) disse, som ere tilovers hos eder, og I gjøre Svogerskab med dem, og I komme iblandt dem, og de iblandt eder,
25Men nu har der været hos os syv Brødre, og den første giftede sig og døde, og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Broder sin Hustru.
9og gjører Svogerskab med os; giver os eders Døttre, og tager eder vore Døttre.
7Hvad ville vi gjøre ved dem, som ere overblevne, at (de kunne faae) Hustruer? thi vi, vi have svoret ved Herren, at vi ikke skulle give dem af vore Døttre til Hustruer.
29Og ved Manasse Børns Sider vare: Beth-Sean og dens tilhørende (Stæder), Thaanach og dens tilhørende (Stæder), Megiddo og dens tilhørende (Stæder), Dor og dens tilhørende (Stæder); udi disse boede Josephs Børn, som var Israels Søn.
20Nu har der været syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde, og efterlod ikke Afkom;
44Alle disse havde taget fremmede Hustruer, og Nogle af dem havde Hustruer, med hvilke de havde Børn.
22Og det skal skee, naar deres Fædre eller deres Brødre komme at trætte for os, da ville vi sige til dem: Værer dem naadige for vor Skyld, fordi vi have ikke taget (dem) hver sin Hustru i Krigen; thi I, I have ikke givet dem (Hustruer), ellers skulde I have Skyld efter denne Tids (Leilighed).
23Og Benjamins Børn gjorde saaledes, og toge Hustruer efter deres Tal af dem, som dandsede, hvilke de røvede; og de gik og kom tilbage til deres Arv, og byggede Stæderne og boede i dem.
9Og disse Stæder vare adskilte for Ephraims Børn midt iblandt Manasse Børns Arv, (ja) alle de Stæder og deres Landsbyer.
12Og Manasse Børn kunde ikke indtage disse Stæder; men Cananiten boede rolig i samme Land.
1Og en Mand af Levi Huus gik og tog en Levi Datter.
61og af Præsternes Børn: Habajas Børn, Hakkoz Børn, Barsillais Børn, som tog en Hustru af Barsillai, den Gileaditers, Døttre og blev nævnt efter deres Navn.
14ja, alle de overblevne Slægter, hver Slægt besynderligen, og deres Hustruer besynderligen.
37Disse ere Ephraims Børns Slægter efter deres Talte: to og tredive tusinde og fem hundrede; disse ere Josephs Børn efter deres Slægter.
11Men dersom hans Fader haver ingen Brødre, da skulle I give hans næste Slægt, som er ham nær paarørende af hans Slægtskab, hans Arv, og han skal arve den; og det skal være for Israels Børn en beskikket Ret, eftersom Herren haver befalet Mose.
4Thi Josephs Børn vare to Stammer, Manasse og Ephraim; men de gave Leviterne ingen Deel i Landet, uden Stæder at boe udi, og deres Forstæder for deres Fæ og for deres Gods.