Salmenes bok 6:9
Viger fra mig, alle I, som gjøre Uret; thi Herren haver hørt min Graads Røst.
Viger fra mig, alle I, som gjøre Uret; thi Herren haver hørt min Graads Røst.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Lovet være Herren! thi han haver hørt mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
19 Dog har Gud hørt, han gav Agt paa min Bøns Røst.
20 Lovet være Gud, som ikke forskjød min Bøn eller sin Miskundhed fra mig!
6 Herre! vend dit Øre til min Bøn, og giv Agt paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
8 Mit Øie er gjennemstukket af Harm; (det) er blevet gammelt formedelst alle mine Fjender.
6 De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.
1 En Elendigs Bøn, naar han er forsmægtet og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
1 Jeg elsker Herren, fordi han vil høre min Røst, mine (ydmyge) Begjæringer.
1 En Sang paa Trapperne. Af det Dybe raaber jeg til dig, Herre!
2 Herre! hør paa min Røst, lad dine Øren mærke paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
1 Davids Psalme. Herre! hør min Bøn, vend dine Øren til mine (ydmyge) Begjæringer; bønhør mig for din Sandheds Skyld, for din Retfærdigheds Skyld.
1 Davids Bøn. Herre! hør Retfærdighed, giv Agt paa mit Raab, vend (dine) Øren til min Bøn, (som) ikke (skeer) med svigfulde Læber.
6 Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.
1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids (Psalme).
2 der de Siphiter kom og sagde til Saul: Haver David ikke skjult sig hos os?
1 En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
7 Herre! hør min Røst, naar jeg raaber, og vær mig naadig og bønhør mig.
8 Herre! ved din Velbehagelighed haver du med Styrke befæstet mit Bjerg; (men der) du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfærdet.
1 Davids Psalme. Herre! jeg raaber til dig, skynd dig til mig; vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.
6 Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.
19 Men vend dit Ansigt til din Tjeners Bøn og til hans ydmyge Begjæring, Herre, min Gud! at høre paa det Raab og paa den Bøn, som din Tjener beder for dit Ansigt,
10 Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
1 Til Sangmesteren paa Neginoth; Davids (Psalme), som giver Underviisning.
2 Gud! vend (dine) Øren til min Bøn, og skjul dig ikke for min (ydmyge) Begjæring.
1 Til Sangmesteren paa Nechiloth; Davids Psalme.
2 Herre! vend (dine) Øren til mine Ord, agt paa min Betænkning!
3 Giv Agt paa mit Raabs Røst, min Konge og min Gud! thi til dig vil jeg bede.
2 Herre, min Saligheds Gud! jeg haver raabt om Dagen, (ja) om Natten for dig.
22 Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.
1 Davids (Psalme), som giver Underviisning; en Bøn; der han var i Hulen.
6 De saae til ham og løbe til (ham), og deres Ansigter bleve ikke beskjæmmede.
17 naar Herren haver bygget Zion (og) skal sees i sin Ære,
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; og han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab med sine Øren.
1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids Psalme.
56 Du hørte min Røst; skjul ikke dit Øre for mit Suk, for mit Raab.
6 Herre! jeg raabte til dig, jeg sagde: Du er min Tillid, min Deel i de Levendes Land.
170 Lad min (ydmyge) Begjæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord.
2 Herre! jeg vil ophøie dig; thi du haver draget mig op, og du lod mine Fjender ikke glædes over mig.
16 Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.
17 Jeg, jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.
4 Men du, Herre! er et Skjold for mig, min Ære, og den, der ophøier mit Hoved.
13 Skal din underlige Gjerning kjendes i Mørket, eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?
13 De, som sidde i Porten, snakke om mig, og (jeg er) deres Strængeleg, som drikke stærk Drik.
21 Jeg vil takke dig, at du bønhørte mig, og du blev mig til Salighed.
17 Du, Herre! hører de Elendiges Begjæring; du skal stadfæste deres Hjerte, du skal lade dit Øre mærke (derpaa),
8 De skulle gaae fra Kraft til Kraft, (hver af dem) skal sees hos Gud i Zion.
40 Nu, min Gud! Kjære, lad dine Øine være aabnede, og lad dine Øren give Agt paa den Bøn, (som skeer) paa dette Sted.
12 Tugter du Nogen med megen Straf for Misgjerning, da gjør du, at hans ønskelige (Skikkelse) hensmelter som et Møl; visseligen alle Mennesker ere Forfængelighed. Sela.
13 Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.
17 Herrens Ansigt er imod dem, som gjøre Ondt, at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.