Salmenes bok 10:17
Du, Herre! hører de Elendiges Begjæring; du skal stadfæste deres Hjerte, du skal lade dit Øre mærke (derpaa),
Du, Herre! hører de Elendiges Begjæring; du skal stadfæste deres Hjerte, du skal lade dit Øre mærke (derpaa),
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18 at skaffe den Faderløse og Ringe Ret, (at) man skal ikke ydermere blive ved (med Vold) at udstøde et Menneske af Landet.
6 Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.
1 Davids Bøn. Herre! hør Retfærdighed, giv Agt paa mit Raab, vend (dine) Øren til min Bøn, (som) ikke (skeer) med svigfulde Læber.
2 Lad min Ret komme ud fra dit Ansigt, lad dine Øine beskue Oprigtighed.
32 Og det skal bedre behage Herren end en Oxe (eller) en Stud, som har Horn og har Klover.
33 De Sagtmodige saae det, de skulle glæde sig; og eders Hjerte skal leve, som søge Gud.
2 Herre! hør paa min Røst, lad dine Øren mærke paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
9 Viger fra mig, alle I, som gjøre Uret; thi Herren haver hørt min Graads Røst.
10 Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
14 Du seer (det), thi du, du skuer den Møie og Fortræd, saa at man giver (Sagen) i din Haand; den Svage forlader sig paa dig, du, du har været den Faderløses Hjælper.
6 Herre! vend dit Øre til min Bøn, og giv Agt paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
28 at han maa lade den Ringes Skrig komme over ham, og han maa høre de Elendiges Skrig.
17 naar Herren haver bygget Zion (og) skal sees i sin Ære,
12 Staa op, Herre! Gud, opløft din Haand! glem ikke de Elendige.
16 Herren er Konge evindelig og altid, Hedningerne ere omkomne af hans Land.
1 Davids Bøn. Herre! bøi dit Øre, bønhør mig, thi jeg er elendig og fattig.
17 Bøi dit Øre og hør de Vises Ord, og sæt dit Hjerte til min Kundskab.
19 Han gjør efter deres Velbehagelighed, som ham frygte, og han hører deres Skrig og frelser dem.
12 En mundkaad Mand skal ikke befæstes paa Jorden; en ond, fortrædelig Mand, ham skal man jage, indtil (han er ganske) fordreven.
17 Herrens Ansigt er imod dem, som gjøre Ondt, at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
1 Davids Psalme. Herre! hør min Bøn, vend dine Øren til mine (ydmyge) Begjæringer; bønhør mig for din Sandheds Skyld, for din Retfærdigheds Skyld.
10 Han gjør sig liden, han nedbøier sig, og falder med sine stærke (Laller) over de Svage.
26 Fra dig er min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter for dem, som frygte ham.
15 Vig fra Ondt og gjør Godt, søg Fred og efterjag den.
12 Og du, Herre Zebaoth, som prøver en Retfærdig, som seer Nyrer og Hjerte, lad mig see din Hevn paa dem, thi jeg haver aabenbaret dig min Sag.
7 Herre! hør min Røst, naar jeg raaber, og vær mig naadig og bønhør mig.
11 Men de Sagtmodige skulle arve Landet, og forlyste sig over stor Fred.
12 Lovsynger Herren, som boer i Zion, kundgjører iblandt Folkene hans Gjerninger!
15 Hører og vender Ørene (hid), ophøier eder ikke; thi Herren haver talet.
9 Du lod høre Dom af Himmelen; Jorden frygtede og blev stille,
19 Og de Sagtmodige skulle faae mere Glæde i Herren, og de Fattige iblandt Menneskene fryde sig i Israels Hellige,
17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgjør for eders Øren.
20 Thi han saae ned af sin Helligdoms Høihed, Herren saae af Himmelen til Jorden,
6 Lovet være Herren! thi han haver hørt mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
61 Herre! du hørte deres Forhaanelse, alle deres Tanker over mig,
28 Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øine ere over de Høie, du skal fornedre dem.
15 Ja, jeg er som en Mand, der ikke hører, og (som haver) intet Gjensvar i sin Mund.
6 De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
9 Han skal gjøre, at de Sagtmodige fremgaae i (hans) Ret, og lære de Sagtmodige sin Vei.
27 Hos en Reen beviser du dig reen, og hos en Forvendt beviser du dig fortrædelig.
6 han, som fornedrer sig til at see i Himlene og paa Jorden,
19 Herre! for din Tjeners Skyld og efter dit Hjerte haver du gjort al denne store Ting, at (du vilde) lade (mig) vide alle de store Ting.
23 Vender Ørene (hid) og hører min Røst, mærker og hører min Tale.
6 Herren opreiser de Sagtmodige; de Ugudelige fornedrer han indtil Jorden.
2 Jeg vil love Herren til hver Tid, hans Lov skal altid være i min Mund.
1 Herre! hvorfor staaer du saa langt borte? (hvorfor) skjuler du dig i Nødens Tider?
22 Herre! du saae det, ti ikke; Herre! vær ikke langt fra mig.
3 Men du, Herre! du kjendte mig, du saae mig og prøvede mit Hjerte imod dig; bortryk dem som Faar til at slagtes, og bered dem til Mordets Dag.
1 Til Sangmesteren paa Nechiloth; Davids Psalme.