Salmenes bok 86:1
Davids Bøn. Herre! bøi dit Øre, bønhør mig, thi jeg er elendig og fattig.
Davids Bøn. Herre! bøi dit Øre, bønhør mig, thi jeg er elendig og fattig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 Thi du, Herre! er god og forlader, og (haver) megen Miskundhed imod Alle, som kalde paa dig.
6 Herre! vend dit Øre til min Bøn, og giv Agt paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
7 Paa min Nøds Dag vil jeg paakalde dig, thi du bønhører mig.
22 Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.
2 Bevar min Sjæl, thi jeg er hellig; frels din Tjener, du, min Gud! den, som forlader sig paa dig.
3 Herre! vær mig naadig, thi til dig raaber jeg den ganske Dag.
5 Lad dem frydes og glædes i dig, alle, som søge dig, og lad dem, som elske din Frelse, altid sige: Gud være storligen lovet!
6 Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.
17 Lad dem frydes og glædes i dig, alle de, som søge dig; lad dem, som elske din Salighed, altid sige: Herren være storligen lovet.
1 Davids Psalme. Herre! jeg raaber til dig, skynd dig til mig; vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.
1 Davids Psalme. Herre! hør min Bøn, vend dine Øren til mine (ydmyge) Begjæringer; bønhør mig for din Sandheds Skyld, for din Retfærdigheds Skyld.
6 De saae til ham og løbe til (ham), og deres Ansigter bleve ikke beskjæmmede.
2 Herre! jeg troer paa dig, lad mig ikke beskjæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed.
1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids (Psalme).
1 En Psalmesang, for Korahs Børn; til Sangmesteren; paa Machalath-Leannoth; (en Sang,) som giver Underviisning, af Heman, den Esrachiter.
2 Herre, min Saligheds Gud! jeg haver raabt om Dagen, (ja) om Natten for dig.
16 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig.
1 En Sang paa Trapperne. Af det Dybe raaber jeg til dig, Herre!
2 Herre! hør paa min Røst, lad dine Øren mærke paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
6 Herre! jeg raabte til dig, jeg sagde: Du er min Tillid, min Deel i de Levendes Land.
1 En Elendigs Bøn, naar han er forsmægtet og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
2 Herre! hør min Bøn, og lad mit Raab komme til dig.
6 De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.
1 Til Sangmesteren paa Neginoth; Davids (Psalme), som giver Underviisning.
2 Gud! vend (dine) Øren til min Bøn, og skjul dig ikke for min (ydmyge) Begjæring.
7 Herre! hør min Røst, naar jeg raaber, og vær mig naadig og bønhør mig.
1 En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
16 Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ei heller det Dybe sluge mig; lad og ikke Hulen lukke sin Mund over mig.
17 Bønhør mig, Herre; thi din Miskundhed er god; vend (dit) Ansigt til mig efter din megen Barmhjertighed.
12 Thi han skal frie en Fattig, som raaber, samt den Elendige, og som haver ingen Hjælper.
10 Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
10 Alle mine Been skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en Elendig fra den, som er ham for stærk, ja en Elendig og Fattig fra den, som ham røver.
33 De Sagtmodige saae det, de skulle glæde sig; og eders Hjerte skal leve, som søge Gud.
9 Viger fra mig, alle I, som gjøre Uret; thi Herren haver hørt min Graads Røst.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
2 der de Siphiter kom og sagde til Saul: Haver David ikke skjult sig hos os?
17 Du, Herre! hører de Elendiges Begjæring; du skal stadfæste deres Hjerte, du skal lade dit Øre mærke (derpaa),
1 Davids (Psalme), som giver Underviisning; en Bøn; der han var i Hulen.
2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.
16 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; giv din Tjener din Styrke og frels din Tjenesteqvindes Søn.
3 Skaffer en Ringe og Faderløs Ret, hjælper en Elendig og Arm til Retfærdighed.
1 Davids Bøn. Herre! hør Retfærdighed, giv Agt paa mit Raab, vend (dine) Øren til min Bøn, (som) ikke (skeer) med svigfulde Læber.
2 Herre! vend (dine) Øren til mine Ord, agt paa min Betænkning!
6 Herren bevarer de Eenfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.
1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids Psalme.
25 Kjære Herre, frels nu! Kjære Herre, lad det lykkes nu!
1 Jeg elsker Herren, fordi han vil høre min Røst, mine (ydmyge) Begjæringer.
15 Ja, jeg er som en Mand, der ikke hører, og (som haver) intet Gjensvar i sin Mund.
8 Herre! ved din Velbehagelighed haver du med Styrke befæstet mit Bjerg; (men der) du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfærdet.