Salmenes bok 102:1
En Elendigs Bøn, naar han er forsmægtet og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
En Elendigs Bøn, naar han er forsmægtet og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids (Psalme).
2Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn.
1En Psalmesang, for Korahs Børn; til Sangmesteren; paa Machalath-Leannoth; (en Sang,) som giver Underviisning, af Heman, den Esrachiter.
2Herre, min Saligheds Gud! jeg haver raabt om Dagen, (ja) om Natten for dig.
1Davids Psalme. Herre! jeg raaber til dig, skynd dig til mig; vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.
2Herre! hør min Bøn, og lad mit Raab komme til dig.
1Til Sangmesteren paa Nechiloth; Davids Psalme.
2Herre! vend (dine) Øren til mine Ord, agt paa min Betænkning!
3Giv Agt paa mit Raabs Røst, min Konge og min Gud! thi til dig vil jeg bede.
1En Sang paa Trapperne. Af det Dybe raaber jeg til dig, Herre!
2Herre! hør paa min Røst, lad dine Øren mærke paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
1Davids (Psalme), som giver Underviisning; en Bøn; der han var i Hulen.
2Jeg vil raabe til Herren med min Røst, jeg vil bede til Herren om Naade med min Røst.
1Til Sangmesteren paa Neginoth; Davids (Psalme), som giver Underviisning.
2Gud! vend (dine) Øren til min Bøn, og skjul dig ikke for min (ydmyge) Begjæring.
1Davids Bøn. Herre! hør Retfærdighed, giv Agt paa mit Raab, vend (dine) Øren til min Bøn, (som) ikke (skeer) med svigfulde Læber.
1Davids Psalme. Herre! hør min Bøn, vend dine Øren til mine (ydmyge) Begjæringer; bønhør mig for din Sandheds Skyld, for din Retfærdigheds Skyld.
2der de Siphiter kom og sagde til Saul: Haver David ikke skjult sig hos os?
1En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
7Herre! hør min Røst, naar jeg raaber, og vær mig naadig og bønhør mig.
8Til dig sagde mit Hjerte: — (der du sagde:) søger mit Ansigt! — Herre! jeg søger dit Ansigt.
6Herre! vend dit Øre til min Bøn, og giv Agt paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
56Du hørte min Røst; skjul ikke dit Øre for mit Suk, for mit Raab.
1Til Sangmesteren for Jeduthun; Asaphs Psalme.
9Viger fra mig, alle I, som gjøre Uret; thi Herren haver hørt min Graads Røst.
8Herre! ved din Velbehagelighed haver du med Styrke befæstet mit Bjerg; (men der) du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfærdet.
6Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.
12Tugter du Nogen med megen Straf for Misgjerning, da gjør du, at hans ønskelige (Skikkelse) hensmelter som et Møl; visseligen alle Mennesker ere Forfængelighed. Sela.
1Davids (Psalme). Herre! til dig vil jeg raabe; min Klippe! ti ikke for mig, at jeg ikke, (om) du tier for mig, skal blive lignet ved dem, som fare ned i Graven.
2Hør mine (ydmyge) Begjæringers Røst, naar jeg raaber til dig, naar jeg opløfter mine Hænder til dit hellige Chor.
1Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids Psalme.
7Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; og han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab med sine Øren.
6De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.
169Herre! lad mit Raab komme nær for dit Ansigt; underviis mig efter dit Ord.
170Lad min (ydmyge) Begjæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord.
6Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.
1Til Sangmesteren; Davids Psalme.
6Herre! jeg raabte til dig, jeg sagde: Du er min Tillid, min Deel i de Levendes Land.
1Til Sangmesteren; Davids Psalme.
10Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
13Skal din underlige Gjerning kjendes i Mørket, eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?
2Herre! jeg vil ophøie dig; thi du haver draget mig op, og du lod mine Fjender ikke glædes over mig.
17Bønhør mig, Herre; thi din Miskundhed er god; vend (dit) Ansigt til mig efter din megen Barmhjertighed.
1Jeg elsker Herren, fordi han vil høre min Røst, mine (ydmyge) Begjæringer.
22Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.
6Lovet være Herren! thi han haver hørt mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
4Men du, Herre! er et Skjold for mig, min Ære, og den, der ophøier mit Hoved.
9Jeg er bleven svag og heel saare forstødt, jeg hyler for mit Hjertes Forstyrring.
1Til Sangmesteren; Davids Psalme. Min Lovsangs Gud! ti ikke.
7Herre! skynd dig, bønhør mig, min Aand forgaaer; skjul ikke dit Ansigt for mig, thi jeg maatte blive dem lig, der fare ned i Hulen.