Salmenes bok 142:6

Original Norsk Bibel 1866

Herre! jeg raabte til dig, jeg sagde: Du er min Tillid, min Deel i de Levendes Land.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 79:8 : 8 Kom os ikke de forrige Misgjerninger ihu; skynd dig, lad din Barmhjertighed komme os tilforn, thi vi ere blevne saare ringe.
  • Sal 116:6 : 6 Herren bevarer de Eenfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.
  • Sal 17:1 : 1 Davids Bøn. Herre! hør Retfærdighed, giv Agt paa mit Raab, vend (dine) Øren til min Bøn, (som) ikke (skeer) med svigfulde Læber.
  • Sal 18:17 : 17 Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig op af mange Vande.
  • Sal 38:19 : 19 Thi jeg vil give min Misgjerning tilkjende, og vil sørge over min Synd.
  • Sal 44:24-26 : 24 Vaagn op! hvorfor vil du sove, Herre? vaagn op, forkast ikke evindeligen! 25 Hvorfor vil du skjule dit Ansigt (og) glemme vor Elendighed og vor Trængsel? 26 Thi vor Sjæl er nedbøiet i Støv, vor Bug hænger ved Jorden.
  • Sal 57:3-4 : 3 Jeg vil raabe til den høieste Gud, til den Gud, som gjør Ende paa min (Sag). 4 Han skal sende fra Himmelen og frelse mig, han beskjæmmede den, som vilde opsluge mig. Sela. Gud skal sende sin Miskundhed og sin Sandhed.
  • Sal 59:3 : 3 Fri mig fra dem, som gjøre Uret, og frels mig fra blodgjerrige Mænd.
  • Sal 136:23 : 23 han, som kom os ihu, der vi vare nedtrykte, thi hans Miskundhed er evindelig,
  • Sal 143:3 : 3 Thi Fjenden forfulgte min Sjæl, han sønderstødte mit Liv til Jorden, han gjorde, at jeg maa sidde i de mørke (Stæder), ligesom de Døde i Verden.
  • Sal 143:7 : 7 Herre! skynd dig, bønhør mig, min Aand forgaaer; skjul ikke dit Ansigt for mig, thi jeg maatte blive dem lig, der fare ned i Hulen.
  • Rom 8:33 : 33 Hvo vil anklage Guds Udvalgte? Gud er den, som retfærdiggjør.
  • Rom 8:37 : 37 Men i alle disse Ting mere end seire vi ved ham, som os elskede.
  • 1 Sam 24:14 : 14 ligesom man siger i et gammelt Ordsprog: Fra Ugudelige skal udgaae Ugudelighed; men min Haand skal ikke være paa dig.
  • Sal 3:1 : 1 Davids Psalme, der han flyede for Absaloms, sin Søns, Ansigt.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 5Sku til høire Side, og see, at der var Ingen, som kjendte mig; Tilflugt var borte fra mig, (der var) Ingen omhyggelig for min Sjæl.

  • 79%

    1Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids (Psalme).

    2Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn.

  • 1Davids (Psalme), som giver Underviisning; en Bøn; der han var i Hulen.

  • 1En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

  • 1Davids Psalme. Herre! jeg raaber til dig, skynd dig til mig; vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.

  • 77%

    1En Sang paa Trapperne. Af det Dybe raaber jeg til dig, Herre!

    2Herre! hør paa min Røst, lad dine Øren mærke paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst.

  • 13Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.

  • 1Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.

  • 18Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener, thi jeg er angest; skynd dig, bønhør mig.

  • 1En Elendigs Bøn, naar han er forsmægtet og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.

  • 2Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.

  • 2Herre! jeg troer paa dig, lad mig ikke beskjæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed.

  • 16Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig.

  • 9Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).

  • 6Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.

  • 2Gud! vend (dine) Øren til min Bøn, og skjul dig ikke for min (ydmyge) Begjæring.

  • 13Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.

  • 17Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig op af mange Vande.

  • 15Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.

  • 18Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.

  • 7Giv Agt paa mit Skrig, thi jeg er bleven saare ringe; fri mig fra dem, som forfølge mig, thi de ere mig for stærke.

  • 6De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.

  • 4Men jeg paakaldte i Herrens Navn, sigende: Kjære Herre! udfri min Sjæl.

  • 1Davids (Psalme). Herre! til dig vil jeg raabe; min Klippe! ti ikke for mig, at jeg ikke, (om) du tier for mig, skal blive lignet ved dem, som fare ned i Graven.

  • 8Herre! ved din Velbehagelighed haver du med Styrke befæstet mit Bjerg; (men der) du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfærdet.

  • 1Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 19De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.

  • 4Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld skal du lede mig og føre mig.

  • 6Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.

  • 23eller redder mig af Fjendens Haand, og forløser mig af Tyranners Haand?

  • 10Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?

  • 2Herre! vend (dine) Øren til mine Ord, agt paa min Betænkning!

  • 7Herre! hør min Røst, naar jeg raaber, og vær mig naadig og bønhør mig.

  • 146Jeg haver raabt til dig, frels mig; saa vil jeg holde dine Vidnesbyrd.

  • 2Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?

  • 7Herre! skynd dig, bønhør mig, min Aand forgaaer; skjul ikke dit Ansigt for mig, thi jeg maatte blive dem lig, der fare ned i Hulen.

  • 56Du hørte min Røst; skjul ikke dit Øre for mit Suk, for mit Raab.

  • 1Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.

  • 6Herren bevarer de Eenfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.

  • 2O Herre! straf mig ikke i din Vrede, og tugt mig ikke i din Hastighed.

  • 22Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.

  • 3Thi Fjenden forfulgte min Sjæl, han sønderstødte mit Liv til Jorden, han gjorde, at jeg maa sidde i de mørke (Stæder), ligesom de Døde i Verden.

  • 10Alle mine Been skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en Elendig fra den, som er ham for stærk, ja en Elendig og Fattig fra den, som ham røver.

  • 6De saae til ham og løbe til (ham), og deres Ansigter bleve ikke beskjæmmede.

  • 1Davids Bøn. Herre! bøi dit Øre, bønhør mig, thi jeg er elendig og fattig.

  • 9Viger fra mig, alle I, som gjøre Uret; thi Herren haver hørt min Graads Røst.

  • 3Fri mig fra dem, som gjøre Uret, og frels mig fra blodgjerrige Mænd.

  • 7Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; og han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab med sine Øren.