Salmenes bok 116:4
Men jeg paakaldte i Herrens Navn, sigende: Kjære Herre! udfri min Sjæl.
Men jeg paakaldte i Herrens Navn, sigende: Kjære Herre! udfri min Sjæl.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Jeg elsker Herren, fordi han vil høre min Røst, mine (ydmyge) Begjæringer.
2Thi han bøiede sit Øre til mig; derfor vil jeg paakalde (ham) i mine Dage.
3Dødens Reb havde omspændt mig, og Helvedes Angester havde rammet paa mig; jeg fandt Angest og Bedrøvelse (for mig).
3Herre! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre! thi mine Been ere forfærdede.
4Og min Sjæl er saare forfærdet; og du, Herre! hvor længe? —
16Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.
1En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
8Herre! ved din Velbehagelighed haver du med Styrke befæstet mit Bjerg; (men der) du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfærdet.
55Herre! jeg kaldte paa dit Navn nederst af Hulen.
1Davids (Psalme), som giver Underviisning; en Bøn; der han var i Hulen.
11Herre! hold mig i Live for dit Navns Skyld, udfør min Sjæl af Nød for din Retfærdigheds Skyld.
5Jeg kaldte paa Herren fra (min) Angest; Herren bønhørte mig (og førte mig ud) i det frie Rum.
13Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.
5Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.
1En Sang paa Trapperne. Af det Dybe raaber jeg til dig, Herre!
6De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.
26Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
4Herren skal opholde ham paa (hans) Sygeseng; du omvender alt hans Leie i hans Sygdom.
1Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids Psalme.
13Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.
1Davids Psalme. Herre! jeg raaber til dig, skynd dig til mig; vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.
5Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig;
6Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.
5Sku til høire Side, og see, at der var Ingen, som kjendte mig; Tilflugt var borte fra mig, (der var) Ingen omhyggelig for min Sjæl.
6Herre! jeg raabte til dig, jeg sagde: Du er min Tillid, min Deel i de Levendes Land.
2Herre! jeg vil ophøie dig; thi du haver draget mig op, og du lod mine Fjender ikke glædes over mig.
1Til Sangmesteren; paa Schoschannim; Davids (Psalme).
4Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
6Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.
7Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; og han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab med sine Øren.
7Jeg sank ned til Bjergenes Grunde, Jordens Stænger vare om mig evindeligen; men du, Herre min Gud! opførte mit Liv fra Fordærvelse.
4Men du, Herre! er et Skjold for mig, min Ære, og den, der ophøier mit Hoved.
10Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
1Davids (Psalme). Til dig, Herre! vil jeg opløfte min Sjæl.
13Thi din Miskundhed er stor over mig, og du friede min Sjæl af den nederste Grav.
1Halleluja! Min Sjæl, lov Herren!
146Jeg haver raabt til dig, frels mig; saa vil jeg holde dine Vidnesbyrd.
58Herre! du haver udført min Sjæls Sager, du haver forløst mit Liv.
21Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
1En Psalmesang, for Korahs Børn; til Sangmesteren; paa Machalath-Leannoth; (en Sang,) som giver Underviisning, af Heman, den Esrachiter.
18Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener, thi jeg er angest; skynd dig, bønhør mig.
4Lover Herren storligen med mig, og lader os ophøie hans Navn tillige.
6Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.
2Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.
25Kjære Herre, frels nu! Kjære Herre, lad det lykkes nu!
2Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han skal vende sine Øren til mig.
3Herren er min Steenklippe og min Befæstning og min Befrier; min Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse.
4Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, Herre! opløfter jeg min Sjæl.
2Og Jonas bad til Herren sin Gud fra Fiskens Liv.
16Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig.