Jona 2:7

Original Norsk Bibel 1866

Jeg sank ned til Bjergenes Grunde, Jordens Stænger vare om mig evindeligen; men du, Herre min Gud! opførte mit Liv fra Fordærvelse.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Krøn 30:27 : 27 Da stode Præsterne og Leviterne op og velsignede Folket, og deres Røst blev hørt; thi deres Bøn kom for hans hellige Bolig i Himmelen.
  • Sal 11:4 : 4 Herren er i sit hellige Tempel, Herrens Throne er i Himmelen, hans Øine see, hans Øienlaage prøve Menneskens Børn.
  • Sal 18:6 : 6 Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.
  • Sal 65:4 : 4 Misgjerningers Handeler ere blevne mig for stærke; vore Overtrædelser, dem ville du forsone!
  • Sal 77:10-11 : 10 Haver Gud glemt at være naadig, eller haver han tillukket sine Barmhjertigheder ved Vrede? Sela. 11 Da sagde jeg: Det er det, at jeg er svag; at forandre det, staaer i den Høiestes høire Haand.
  • Sal 143:5 : 5 Jeg kom de Dage fra fordum (Tid) ihu, jeg grundede paa al din Gjerning, jeg talede om dine Hænders Gjerning.
  • Jona 2:4 : 4 Thi du havde kastet mig i Dybet, midt i Havet, og Floden omringede mig; alle dine Vover og dine Bølger gik over mig.
  • Mika 1:2 : 2 Hører, I Folk, allesammen! giv Agt paa, du Land og dets Fylde! thi den Herre Herre skal være imod eder til et Vidne, (ja) Herren fra hans hellige Tempel.
  • Hab 2:20 : 20 Men Herren er i sit hellige Tempel; ti stille for hans Ansigt, al Jorden!
  • 2 Kor 1:9-9 : 9 Ja! vi havde selv fældet den Dom hos os selv, at vi maatte døe, paa det at vi ikke skulde forlade os paa os selv, men paa Gud, som opvækker de Døde, 10 som (og) befriede os fra saa stor en Døds(-Fare) og befrier (endnu); til hvem vi have det Haab, at han ogsaa fremdeles skal frie os,
  • Hebr 12:3 : 3 Betragter derfor den, som haver taalmodigen lidt en saadan Modsigelse af Syndere imod sig, paa det at I ikke skulle blive trætte og forsage i eders Sjæle.
  • Jes 50:10 : 10 Hvo er iblandt eder, som frygter Herren, som adlyder hans Tjeners Røst? Den, som vandrer i Mørke og haver ikke (Lysets) Skin, han skal forlade sig paa Herrens Navn, ja (fast) forlade sig paa sin Gud.
  • Klag 3:21-26 : 21 Dette vil jeg tage mig til Hjerte igjen, derfor vil jeg haabe. 22 Det er Herrens (megen) Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertigheder have ingen Ende. 23 De ere nye hver Morgen, din Trofasthed er stor. 24 Herren er min Deel, sagde min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham. 25 Herren er god mod dem, som bie efter ham, mod den Sjæl, som spørger efter ham. 26 Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
  • Sal 119:81-83 : 81 Min Sjæl længes efter din Salighed; jeg haaber paa dit Ord. 82 Mine Øine forsmægtede for dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig? 83 Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; (dog) glemte jeg ikke dine Skikke.
  • Sal 20:7 : 7 Nu veed jeg, at Herren frelser sin Salvede; han vil bønhøre ham fra sin hellige Himmel, hans høire Haands Frelse (skeer) ved megen Styrke.
  • Sal 22:14 : 14 De oplode deres Mund imod mig, (som) en Løve, der river og brøler.
  • Sal 27:13 : 13 (Vee mig,) dersom jeg ikke troede at see Herrens Gode i de Levendes Land!
  • Sal 42:5 : 5 Disse Ting vil jeg komme ihu og udøse min Sjæl hos mig (selv); thi jeg vilde gaae frem med Hoben, vilde gaae afsted med dem til Guds Huus med Frydeskrigs og Taksigelses Røst iblandt den Hob, som holder helligt.
  • Sal 42:11 : 11 I (det der drives) Mord i mine Been, forhaane mine Fjender mig, idet de sige den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?
  • Sal 43:5 : 5 Hvorfor nedbøier du dig, min Sjæl, og hvorfor bruser du over mig? bi efter Gud, thi jeg skal endnu takke ham; (thi han er) mit Ansigts megen Frelse og min Gud.
  • 1 Sam 30:6 : 6 Og David blev saare ængstet, thi Folket havde sagt, at de vilde stene ham, thi det ganske Folks Sjæle vare beskeligen bedrøvede, hver for sine Sønner og for sine Døttre; men David styrkede sig i Herren sin Gud.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    2Og Jonas bad til Herren sin Gud fra Fiskens Liv.

    3Og han sagde: Jeg raabte til Herren af min Angest, og han svarede mig: jeg skreg af Helvedes Bug, du hørte min Røst.

    4Thi du havde kastet mig i Dybet, midt i Havet, og Floden omringede mig; alle dine Vover og dine Bølger gik over mig.

    5Og jeg, jeg sagde: Jeg er udkastet fra dine Øine; dog vil jeg blive ved at see til dit hellige Tempel.

    6Vandene omgave mig indtil Sjælen, Afgrunden omringede mig, der var Tang viklet om mit Hoved.

  • 81%

    6Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.

    7Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; og han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab med sine Øren.

  • 6Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.

  • 8Herre! ved din Velbehagelighed haver du med Styrke befæstet mit Bjerg; (men der) du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfærdet.

  • 77%

    2Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han skal vende sine Øren til mig.

    3Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag, min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af, min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.

  • 76%

    4Min Graad er min Mad Dag og Nat, fordi man siger den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?

    5Disse Ting vil jeg komme ihu og udøse min Sjæl hos mig (selv); thi jeg vilde gaae frem med Hoben, vilde gaae afsted med dem til Guds Huus med Frydeskrigs og Taksigelses Røst iblandt den Hob, som holder helligt.

    6Hvorfor nedbøier du dig, min Sjæl, og bruser over mig? bi efter Gud, thi jeg skal endnu takke ham; (thi der er) megen Frelse for hans Ansigt.

    7Min Gud! min Sjæl nedbøier sig i mig; derfor vil jeg komme dig ihu fra Jordans Land og Hermonim, fra det lille Bjerg.

  • 4Men jeg paakaldte i Herrens Navn, sigende: Kjære Herre! udfri min Sjæl.

  • 75%

    2Herre! jeg vil ophøie dig; thi du haver draget mig op, og du lod mine Fjender ikke glædes over mig.

    3Herre, min Gud! jeg raabte til dig, og du helbredede mig.

  • 75%

    20Min Sjæl kommer det vel ihu og bøier sig over mig.

    21Dette vil jeg tage mig til Hjerte igjen, derfor vil jeg haabe.

  • 22Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.

  • 1En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

  • 3Den Dag, jeg kaldte (paa dig), da bønhørte du mig; du bekræftede mig med Styrke i min Sjæl.

  • 4Men du, Herre! er et Skjold for mig, min Ære, og den, der ophøier mit Hoved.

  • 55Herre! jeg kaldte paa dit Navn nederst af Hulen.

  • 2Hvor elskelige ere dine Boliger, Herre Zebaoth!

  • 73%

    6Jeg udbredte mine Hænder til dig, min Sjæl er for dig som et vansmægtende Land. Sela.

    7Herre! skynd dig, bønhør mig, min Aand forgaaer; skjul ikke dit Ansigt for mig, thi jeg maatte blive dem lig, der fare ned i Hulen.

  • 73%

    1Davids (Psalme). Herre! til dig vil jeg raabe; min Klippe! ti ikke for mig, at jeg ikke, (om) du tier for mig, skal blive lignet ved dem, som fare ned i Graven.

    2Hør mine (ydmyge) Begjæringers Røst, naar jeg raaber til dig, naar jeg opløfter mine Hænder til dit hellige Chor.

  • 2Ligesom en Hjort skriger efter Vandstrømme, saa skriger min Sjæl til dig, o Gud!

  • 13Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.

  • 1Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 7Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.

  • 73%

    7Min Sjæl! kom igjen til din Rolighed, thi Herren haver gjort vel imod dig.

    8Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øie fra Graad, min Fod fra Stød.

  • 6De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.

  • 7Herre! hør min Røst, naar jeg raaber, og vær mig naadig og bønhør mig.

  • 1En Sang paa Trapperne. Af det Dybe raaber jeg til dig, Herre!

  • 1Davids (Psalme), som giver Underviisning; en Bøn; der han var i Hulen.

  • 10Haver Gud glemt at være naadig, eller haver han tillukket sine Barmhjertigheder ved Vrede? Sela.

  • 4Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.

  • 6Jeg tænkte paa de Dage fra fordum (Tid), paa de Aar af Evighederne.

  • 9Herren skal befale sin Miskundhed om Dagen, og om Natten skal hans Sang være hos mig, (ja) en Bøn til mit Livs Gud.

  • 5Sku til høire Side, og see, at der var Ingen, som kjendte mig; Tilflugt var borte fra mig, (der var) Ingen omhyggelig for min Sjæl.

  • 1Davids (Psalme). Til dig, Herre! vil jeg opløfte min Sjæl.

  • 3Herre! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre! thi mine Been ere forfærdede.

  • 2Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn.

  • 1Davids Psalme. Herre! jeg raaber til dig, skynd dig til mig; vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.

  • 6Min Sjæl skal mættes som af det Fede og af Fedme, og min Mund skal love (dig) med frydefulde Læber.