2 Samuelsbok 22:6

Original Norsk Bibel 1866

Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 116:3 : 3 Dødens Reb havde omspændt mig, og Helvedes Angester havde rammet paa mig; jeg fandt Angest og Bedrøvelse (for mig).
  • Sal 140:5 : 5 Herre! bevar mig fra en Ugudeligs Hænder, bevogt mig fra en fortrædelig Mand, fra dem, som tænke at bortstøde mine Trin.
  • Ordsp 5:22 : 22 Den Ugudeliges Misgjerninger skulle gribe ham, og han skal holdes med sin Synds Strikker.
  • Ordsp 13:14 : 14 Den Vises Lærdom er Livets Kilde til at vige fra Dødens Snarer.
  • Ordsp 14:27 : 27 Herrens Frygt er Livets Kilde til at vige fra Dødens Snarer.
  • Jona 2:2 : 2 Og Jonas bad til Herren sin Gud fra Fiskens Liv.
  • Apg 2:24 : 24 ham opreiste Gud, der han havde løst Dødens Smerter, eftersom det var umuligt, at han kunde holdes af den.
  • Job 36:8 : 8 Og om de blive bundne i Lænker, blive grebne med Elendigheds Strikker,
  • Sal 18:5 : 5 Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig;

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 97%

    4Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.

    5Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig;

    6Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.

  • 91%

    3Dødens Reb havde omspændt mig, og Helvedes Angester havde rammet paa mig; jeg fandt Angest og Bedrøvelse (for mig).

    4Men jeg paakaldte i Herrens Navn, sigende: Kjære Herre! udfri min Sjæl.

  • 5Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.

  • 82%

    2Og Jonas bad til Herren sin Gud fra Fiskens Liv.

    3Og han sagde: Jeg raabte til Herren af min Angest, og han svarede mig: jeg skreg af Helvedes Bug, du hørte min Røst.

    4Thi du havde kastet mig i Dybet, midt i Havet, og Floden omringede mig; alle dine Vover og dine Bølger gik over mig.

    5Og jeg, jeg sagde: Jeg er udkastet fra dine Øine; dog vil jeg blive ved at see til dit hellige Tempel.

    6Vandene omgave mig indtil Sjælen, Afgrunden omringede mig, der var Tang viklet om mit Hoved.

    7Jeg sank ned til Bjergenes Grunde, Jordens Stænger vare om mig evindeligen; men du, Herre min Gud! opførte mit Liv fra Fordærvelse.

  • 79%

    4for Fjendens Røst, for en Ugudeligs Fortrykkelses Skyld; thi de ville føre Uretfærdighed paa mig, og hade mig i Vrede.

    5Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.

  • 3Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøi dit Øre til mit Raab.

  • 75%

    6Han lod mig blive i mørke (Stæder) som de Døde i Verden.

    7Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde mine Kobberlænker svare.

  • 13Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.

  • 10Derfor ere Snarerne trindt omkring dig, og Rædsel haver hasteligen forfærdet dig,

  • 75%

    1Til Sangmesteren; paa Schoschannim; Davids (Psalme).

    2Gud! frels mig, thi Vandet er kommet indtil Sjælen.

  • 3Thi Fjenden forfulgte min Sjæl, han sønderstødte mit Liv til Jorden, han gjorde, at jeg maa sidde i de mørke (Stæder), ligesom de Døde i Verden.

  • 6(Jeg var) adskilt iblandt de Døde, som de Ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du kommer ikke ydermere ihu, og som ere fraskilte fra din Haand.

  • 18Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke i Døden.

  • 3Jeg vil udøse min Klage for hans Ansigt, jeg vil give min Nød tilkjende for hans Ansigt.

  • 6Gud! ophøi dig over Himlene, din Ære over al Jorden.

  • 5Herre! bevar mig fra en Ugudeligs Hænder, bevogt mig fra en fortrædelig Mand, fra dem, som tænke at bortstøde mine Trin.

  • 12Du, Herre! hold ikke din Barmhjertighed tilbage fra mig; lad din Miskundhed og din Sandhed bevare mig altid.

  • 16Min Kraft er tørret som et Skaar, og min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig i Dødens Støv.

  • 16Derfor udgyder nu min Sjæl sig over mig, Elendigheds Dage angribe mig.

  • 54Der flød Vand over mit Hoved, jeg sagde: Jeg er afhuggen.

  • 16Af Ungdom er jeg elendig, og (som den, der) opgiver Aanden; jeg bærer dine Forfærdelser, jeg maa tvivle (om Fremtiden).

  • 6Forstaaer nu, at Gud har forvendt mig, og haver ladet sit Garn omringe mig.

  • 20See, Herre! at jeg haver Angest, mine Indvolde ere rørte, mit Hjerte haver vendt sig inden i mig, thi jeg haver været meget gjenstridig; udentil haver Sværdet gjort (mig) barnløs, i Huset var Døden.

  • 19De toge mig med Fordeel i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.

  • 17Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig af mange Vande.

  • 3Herre, min Gud! jeg raabte til dig, og du helbredede mig.

  • 15Fri mig af Dynd, at jeg ikke synker; lad mig fries fra mine Hadere og af det dybe Vand.

  • 73%

    13Han sendte en Ild af det Høie i mine Been, og han herskede over den; han udstrakte Garn for mine Fødder, førte mig tilbage, han gjorde mig øde (og) svag den ganske Dag.

    14Mine Overtrædelsers Aag er tilbundet ved hans Haand, de ere sammenviklede, de ere komne op over min Hals, han lod min Kraft falde; Herren haver givet mig i (deres) Hænder, jeg kan ikke opkomme.

  • 10Jeg, jeg sagde: Da mine Dage afskjæres, maa jeg fare til Gravens Porte, jeg maa savne det Øvrige af mine Aar.

  • 7Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; og han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab med sine Øren.

  • 15saa min Sjæl udvælger at være qvalt, (ja) Døden heller end mine Beens (Pine).

  • 9Bevar mig fra Snarens Vold, som de have udstillet for mig, og fra deres Strikker, som gjøre Uret.

  • 12Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.

  • 17Have Dødens Porte aabnet sig for dig, eller kan du see Dødens Skygges Porte?

  • 13Thi din Miskundhed er stor over mig, og du friede min Sjæl af den nederste Grav.

  • 16Da saaes Vandets Strømme, og Verdens Grundvolde aabenbaredes, Herre! ved din Trudsel, formedelst din Næses Aands Aande.

  • 1En Sang paa Trapperne. Af det Dybe raaber jeg til dig, Herre!

  • 13Hans Skytter omringede mig, han sønderskar mine Nyrer og sparede ikke; han udgød min Galde paa Jorden.