Jobs bok 19:6
Forstaaer nu, at Gud har forvendt mig, og haver ladet sit Garn omringe mig.
Forstaaer nu, at Gud har forvendt mig, og haver ladet sit Garn omringe mig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 See, jeg raaber over Vold, og jeg bliver (dog) ikke bønhørt; jeg skriger, og der er ingen Ret.
8 Han gjærdede min Vei, at jeg ikke kan gaae over, og han satte Mørkhed paa mine Stier.
9 Han afførte mig min Ære og borttog mit Hoveds Krone.
10 Han nedbrød mig trindt omkring og lod mig gaae, han lod min Forventelse fare bort som et Træ, (der oprykkes).
11 Og han optændte sin Vrede imod mig, og agtede mig for sig som sine Fjender.
12 Hans Tropper kom tillige og banede deres Vei imod mig, og de leirede sig trindt omkring mit Paulun.
13 Han lod mine Brødre være langt borte fra mig, og de, som kjende mig, ere ogsaa blevne fremmede for mig.
5 (Men) om I sandeligen vilde gjøre eder store over mig, da maatte I bevise min Forhaanelse imod mig.
11 Han lod mine Veie bortvende og huggede mig smaa, lagde mig øde.
12 Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
5 Han byggede imod mig, og omringede mig med Galde og Møie.
6 Han lod mig blive i mørke (Stæder) som de Døde i Verden.
7 Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde mine Kobberlænker svare.
9 Han haver tilmuret mine Veie med hugne Stene, han haver forvendt mine Stier.
6 Gud! ophøi dig over Himlene, din Ære over al Jorden.
19 Han haver kastet mig i Leret, og jeg er lignet ved Støv og Aske.
11 Gud overantvordede mig til en Uretfærdig, og lod mig komme i de Ugudeliges Hænder.
12 Jeg var rolig, men han sønderrev mig, og tog fat paa min Nakke og sønderslog mig, og opreiste mig sig til et Maal.
13 Hans Skytter omringede mig, han sønderskar mine Nyrer og sparede ikke; han udgød min Galde paa Jorden.
9 og at Gud vilde støde mig smaa, vilde lade sin Haand løs og afskjære mig!
27 Og jeg veed din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.
6 Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.
10 See, han haver fundet Sag imod mig, (derfor) agter han mig for sin Fjende.
11 Han haver lagt mine Fødder i Stok, han tager vare paa alle mine Stier.
13 Mon da min Hjælp er ikke i mig? og er (al) Kraft bortdreven fra mig?
13 Han sendte en Ild af det Høie i mine Been, og han herskede over den; han udstrakte Garn for mine Fødder, førte mig tilbage, han gjorde mig øde (og) svag den ganske Dag.
14 Mine Overtrædelsers Aag er tilbundet ved hans Haand, de ere sammenviklede, de ere komne op over min Hals, han lod min Kraft falde; Herren haver givet mig i (deres) Hænder, jeg kan ikke opkomme.
3 Thi den skulde nu blive svarere end Sand i Havet; derfor ere mine Ord opslugte.
4 Thi den Almægtiges Pile ere i mig, hvis Forgift min Aand drikker; Guds Forfærdelser ere stillede mod mig.
3 Jeg vil udøse min Klage for hans Ansigt, jeg vil give min Nød tilkjende for hans Ansigt.
8 Og Hedningerne gave sig over ham trindt omkring af Landskaberne, og de udbredte deres Garn over ham, han blev greben i deres Grav.
5 Og jeg, jeg sagde: Jeg er udkastet fra dine Øine; dog vil jeg blive ved at see til dit hellige Tempel.
8 Lad Ødelæggelse komme paa ham, (saa) han ikke kan vide det, og lad hans Garn, som han skjulte, fange ham, lad ham falde deri til Ødelæggelse.
10 Derfor ere Snarerne trindt omkring dig, og Rædsel haver hasteligen forfærdet dig,
7 Hans Krafts Gange skulle blive snevre, og hans Raad skal nedkaste ham.
8 Thi han er ført i Garnet ved sine Fødder, og skal vandre i et forvillet (Garn).
5 Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, og Gud haver borttaget min Ret.
5 Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig;
31 da dypper du mig (dog) ned i Pytten, og mine Klæder skulle have Vederstyggelighed til mig.
5 Herre! bevar mig fra en Ugudeligs Hænder, bevogt mig fra en fortrædelig Mand, fra dem, som tænke at bortstøde mine Trin.
17 Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast.
21 Du haver forvendt dig til at være grum imod mig, du imodstaaer mig (af Had) ved din Haands Styrke.
11 Thi han haver løst min Sele og plaget mig, derfor have de kastet Bidselet af for mit Ansigt.
28 Og jeg veed din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.
8 Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.
7 Du veed, at jeg haver ikke handlet ugudelig; dog er der Ingen, som kan redde af din Haand.
20 Og jeg vil udbrede mit Garn over ham, og han skal gribes i mit Jagtgarn, og jeg vil føre ham til Babel, og der gaae irette med ham for hans Forgribelse, med hvilken han haver forgrebet sig imod mig.
21 Forbarmer eder over mig, forbarmer eder over mig, I mine Venner! thi Guds Haand haver rørt mig.
3 Saaledes sagde den Herre Herre: Derfor vil jeg udbrede mit Garn over dig i mange Folks Forsamling, og de skulle optage dig i mit Fiskergarn.
28 da maa jeg grue for alle mine Smerter; jeg veed, at du lader mig ikke være uskyldig.