Salmenes bok 116:1
Jeg elsker Herren, fordi han vil høre min Røst, mine (ydmyge) Begjæringer.
Jeg elsker Herren, fordi han vil høre min Røst, mine (ydmyge) Begjæringer.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 Thi han bøiede sit Øre til mig; derfor vil jeg paakalde (ham) i mine Dage.
6 Lovet være Herren! thi han haver hørt mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
7 Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.
6 De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.
1 En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
1 Davids (Psalme), som giver Underviisning; en Bøn; der han var i Hulen.
9 Viger fra mig, alle I, som gjøre Uret; thi Herren haver hørt min Graads Røst.
1 Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, Psalme, som talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand.
1 En Sang paa Trapperne. Af det Dybe raaber jeg til dig, Herre!
2 Herre! hør paa min Røst, lad dine Øren mærke paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
6 Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.
1 Davids Psalme. Herre! jeg raaber til dig, skynd dig til mig; vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
21 Jeg vil takke dig, at du bønhørte mig, og du blev mig til Salighed.
7 Herre! hør min Røst, naar jeg raaber, og vær mig naadig og bønhør mig.
8 Herre! ved din Velbehagelighed haver du med Styrke befæstet mit Bjerg; (men der) du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfærdet.
1 Halleluja! Min Sjæl, lov Herren!
4 Men du, Herre! er et Skjold for mig, min Ære, og den, der ophøier mit Hoved.
1 En Elendigs Bøn, naar han er forsmægtet og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
6 Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.
2 Herre! jeg vil ophøie dig; thi du haver draget mig op, og du lod mine Fjender ikke glædes over mig.
22 Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.
4 Men jeg paakaldte i Herrens Navn, sigende: Kjære Herre! udfri min Sjæl.
5 Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.
1 Halleluja! Jeg vil takke Herren af ganske Hjerte i de Oprigtiges hemmelige Raad og Menighed.
5 Jeg kaldte paa Herren fra (min) Angest; Herren bønhørte mig (og førte mig ud) i det frie Rum.
1 Til Sangmesteren for Jeduthun; Asaphs Psalme.
1 Davids Psalme. Herre! hør min Bøn, vend dine Øren til mine (ydmyge) Begjæringer; bønhør mig for din Sandheds Skyld, for din Retfærdigheds Skyld.
6 Herre! vend dit Øre til min Bøn, og giv Agt paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids (Psalme).
17 Dig vil jeg offre Takoffers Offer, og paakalde i Herrens Navn.
159 See, at jeg haver elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
8 Herre! jeg elsker dit Huses Bolig og din Æres Tabernakels Sted.
2 Herre! vend (dine) Øren til mine Ord, agt paa min Betænkning!
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; og han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab med sine Øren.
12 Hvorledes skal jeg betale Herren alle hans Velgjerninger imod mig?
16 Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ei heller det Dybe sluge mig; lad og ikke Hulen lukke sin Mund over mig.
19 Dog har Gud hørt, han gav Agt paa min Bøns Røst.
4 Lover Herren storligen med mig, og lader os ophøie hans Navn tillige.
28 Du er min Gud, derfor vil jeg takke dig; min Gud! jeg vil ophøie dig.
3 Saaledes saae jeg dig i Helligdommen, idet jeg saae din Magt og Ære.
6 Men jeg, jeg forlader mig paa din Miskundhed, mit Hjerte fryder sig i din Frelse; jeg vil synge for Herren, thi han haver gjort vel imod mig.
146 Jeg haver raabt til dig, frels mig; saa vil jeg holde dine Vidnesbyrd.
16 Kommer (hid), hører til, saa vil jeg fortælle, alle I, som frygte Gud, hvad han haver gjort ved min Sjæl.
17 Til ham raabte jeg med min Mund, og han blev ophøiet ved min Tunge.
149 Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter din Ret.
10 Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
1 En Psalmesang, for Korahs Børn; til Sangmesteren; paa Machalath-Leannoth; (en Sang,) som giver Underviisning, af Heman, den Esrachiter.
16 Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.
8 Lad mig aarle høre din Miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa dig; kundgjør mig den Vei, som jeg skal gaae paa, thi jeg haver opløftet min Sjæl til dig.