Job 6:23
eller redder mig af Fjendens Haand, og forløser mig af Tyranners Haand?
eller redder mig af Fjendens Haand, og forløser mig af Tyranners Haand?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 Min Gud! udfri mig af en Ugudeligs Haand, af dens Haand, som gjør Uret, og som undertrykker.
22 Mon jeg haver sagt: Giver mig hid, og skjænker (Noget) for min Skyld af eders Formue?
15 Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
18 Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener, thi jeg er angest; skynd dig, bønhør mig.
11 Udfri mig og red mig af en Fremmeds Børns Haand, hvis Mund taler Forfængelighed, og hvis høire Haand er en falsk høire Haand;
1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.
2 Min Gud! fri mig fra mine Fjender; ophøi mig fra dem, som staae op imod mig.
7 Udræk dine Hænder af det Høie, udfri mig og red mig af store Vande, af en Fremmeds Børns Haand,
24 Lærer mig, og jeg, jeg vil tie, og underviser mig, hvad jeg haver faret vild udi.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
21 Og jeg vil redde dig af de Ondes Haand, og forløse dig af Tyranners Haand.
6 Herre! jeg raabte til dig, jeg sagde: Du er min Tillid, min Deel i de Levendes Land.
1 Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.
2 Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?
134 Forløs mig fra Menneskens Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.
2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.
49 og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.
17 Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig op af mange Vande.
6 Mon han skulde trætte imod mig med stor Kraft? nei, men han skulde lægge (Kraft) i mig.
7 Der (vilde jeg findes) oprigtig, naar jeg gik irette med ham, og befries evindeligen af den, som dømmer mig.
7 Du veed, at jeg haver ikke handlet ugudelig; dog er der Ingen, som kan redde af din Haand.
6 Ophøi dig, Gud! over Himlene, og din Ære over al Jorden.
11 Men jeg, jeg vil vandre i min Fuldkommenhed; forløs mig og vær mig naadig.
9 Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).
21 Lad din Haand være langt fra mig, og lad din Redsel ikke forfærde mig.
48 den Gud, som giver mig Hevn og tvinger Folkene under mig,
13 Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.
13 Mon da min Hjælp er ikke i mig? og er (al) Kraft bortdreven fra mig?
11 Gud overantvordede mig til en Uretfærdig, og lod mig komme i de Ugudeliges Hænder.
8 Og nu, Herre! hvad haver jeg biet efter? Min Forventelse er til dig.
13 Herre! staa op, forekom ham, bøi ham; frels min Sjæl fra en Ugudelig ved dit Sværd,
20 Men du, Herre! vær ikke langt borte; min Styrke, skynd dig at hjælpe mig.
3 at han ikke skal slide min Sjæl som en Løve, ja rive (den), medens (der er) Ingen, som redder.
5 Du lod dit Folk see en haard Ting, du gav os Viin at drikke, at vi tumlede.
9 og at Gud vilde støde mig smaa, vilde lade sin Haand løs og afskjære mig!
4 De skjærpe deres Tunge som en Slange, der er Øglers Forgift under deres Læber. Sela.
4 Og min Sjæl er saare forfærdet; og du, Herre! hvor længe? —
4 Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld skal du lede mig og føre mig.
13 Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
4 Redder en Ringe og Fattig, frier ham af de Ugudeliges Haand.
15 Efter hvem er Israels Konge udgaaen? hvem jager du efter? efter en død Hund, efter en Loppe?
11 Bevar din Miskundhed imod dem, som dig kjende, og din Retfærdighed over de Oprigtige af Hjertet.
13 Synger for Herren, lover Herren; thi han friede en Fattigs Sjæl af de Ondes Haand.
10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det.
14 Men jeg (flyer med) min Bøn til dig, Herre! (lad det være) en velbehagelig Tid, O Gud! efter din megen Miskundhed; bønhør mig for din, Frelses Sandheds Skyld.
9 for de Ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, (ja) min Sjæls Fjenders, som omringe mig.
24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
16 Hvo opstaaer med mig imod de Onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gjøre Uret?
21 Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.