Salmenes bok 69:14

Original Norsk Bibel 1866

Men jeg (flyer med) min Bøn til dig, Herre! (lad det være) en velbehagelig Tid, O Gud! efter din megen Miskundhed; bønhør mig for din, Frelses Sandheds Skyld.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 144:7 : 7 Udræk dine Hænder af det Høie, udfri mig og red mig af store Vande, af en Fremmeds Børns Haand,
  • Sal 69:1-2 : 1 Til Sangmesteren; paa Schoschannim; Davids (Psalme). 2 Gud! frels mig, thi Vandet er kommet indtil Sjælen.
  • Sal 69:15 : 15 Fri mig af Dynd, at jeg ikke synker; lad mig fries fra mine Hadere og af det dybe Vand.
  • Sal 109:3 : 3 Og de omkringgave mig med hadefulde Ord, ja, de strede imod mig uden Aarsag.
  • Sal 109:21 : 21 Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
  • Sal 124:4-5 : 4 da havde Vandene løbet over os, en Bæk havde gaaet over vor Sjæl; 5 da havde de stolte Vande gaaet over vor Sjæl.
  • Sal 25:18-19 : 18 See min Elendighed og min Møie, og forlad (mig) alle mine Synder. 19 See til mine Fjender, thi de ere mange og hade mig med fortrædeligt Had.
  • Sal 35:19 : 19 Lad dem ikke glædes over mig, som ere mine Fjender uden Skyld, eller dem blinke med Øiet, som hade mig uden Aarsag.
  • Sal 40:1-3 : 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme. 2 Jeg biede taalmodig efter Herren, og han bøiede sig til mig og hørte mit Raab. 3 Og han drog mig op af en brusende Grav, af det skidne Dynd; og han satte mine Fødder paa en Klippe, saa han befæstede mine Gange.
  • Sal 42:2 : 2 Ligesom en Hjort skriger efter Vandstrømme, saa skriger min Sjæl til dig, o Gud!
  • Sal 42:7 : 7 Min Gud! min Sjæl nedbøier sig i mig; derfor vil jeg komme dig ihu fra Jordans Land og Hermonim, fra det lille Bjerg.
  • Jer 38:6-9 : 6 Da toge de Jeremias og kastede ham i Malchijas, Melechs Søns, Hule, som var i Fængslets Forgaard, og nedlode Jeremias ved Strikker; og der var ikke Vand i Hulen, men Dynd, og Jeremias sank ned i Dyndet. 7 Der Ebed-Melech, den Morian, en Mand, (som var) Kammertjener og var i Kongens Huus, hørte, at man havde kastet Jeremias i Hulen, og Kongen sad i Benjamins Port, 8 da gik Ebed-Melech ud af Kongens Huus, og han talede med Kongen og sagde: 9 Min Herre Konge! disse Mænd have gjort ilde i alt det, de have gjort imod Jeremias, Propheten, som de kastede i Hulen, og han maa døe i sit Sted af Hunger, thi her er ikke ydermere Brød i Staden. 10 Da befoel Kongen Ebed-Melech, den Morian, og sagde: Tag tredive Mænd herfra med dig, og du skal drage Jeremias, Propheten, op af Hulen, førend han døer. 11 Og Ebed-Melech tog Mændene med sig, og gik ind i Kongens Huus, hen under Forraadskammeret, og tog derfra gamle Pjalter og gamle Klude, og kastede dem ned til Jeremias i Hulen med Strikkerne. 12 Og Ebed-Melech, Morianen, sagde til Jeremias: Læg dog de gamle Pjalter og Klude under dine Hænder (og) Arme om Strikkerne; og Jeremias gjorde saa. 13 Og de droge Jeremias med Strikkerne, og førte ham op af Hulen; og Jeremias blev i Fængslets Forgaard.
  • Klag 3:55 : 55 Herre! jeg kaldte paa dit Navn nederst af Hulen.
  • Mark 14:34-42 : 34 Og han sagde til dem: Min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager. 35 Og han gik lidet frem, faldt ned paa Jorden og bad, at denne Time maatte gaae ham forbi, om det var muligt. 36 Og han sagde: Abba, Fader! Alting er dig muligt, tag denne Kalk fra mig; dog (skee) ikke, hvad jeg vil, men hvad du (vil). 37 Og han kom og fandt dem sovende, og sagde til Peder: Simon, sover du? kunde du ikke vaage een Time? 38 Vaager og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt. 39 Og han gik atter hen og bad, og sagde de samme Ord. 40 Og han kom igjen og fandt dem atter sovende; thi deres Øine vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham. 41 Og han kom tredie Gang og sagde til dem: Sove I fremdeles og hvile eder? Det er forbi, Timen er kommen; see, Menneskens Søn forraades i Synderes Hænder. 42 Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forraader mig.
  • Mark 15:34 : 34 Og ved den niende Time raabte Jesus med høi Røst og sagde: Eloi! Eloi! Lama Sabachtani? det er udlagt: Min Gud! min Gud! hvorfor haver du forladt mig?
  • Luk 19:14 : 14 Men hans (Riges) Borgere hadede ham, og skikkede Sendebud efter ham og lode sige: Vi ville ikke, at denne skal regjere over os.
  • Luk 19:27 : 27 Fører dog hid hine mine Fjender, som ikke vilde, at jeg skulde regjere over dem, og slaaer dem ihjel for mine Øine.
  • Apg 5:30-31 : 30 Vore Fædres Gud opreiste Jesum, hvilken I sloge ihjel, da I hængte ham paa et Træ. 31 Denne haver Gud ophøiet til en Fyrste og Frelser ved sin høire Haand, for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 87%

    15 Fri mig af Dynd, at jeg ikke synker; lad mig fries fra mine Hadere og af det dybe Vand.

    16 Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ei heller det Dybe sluge mig; lad og ikke Hulen lukke sin Mund over mig.

    17 Bønhør mig, Herre; thi din Miskundhed er god; vend (dit) Ansigt til mig efter din megen Barmhjertighed.

    18 Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener, thi jeg er angest; skynd dig, bønhør mig.

  • 86%

    1 Til Sangmesteren; paa Schoschannim; Davids (Psalme).

    2 Gud! frels mig, thi Vandet er kommet indtil Sjælen.

    3 Jeg er sunken i dybt (og) skident Dynd, hvor man ei kan staae; jeg er kommen i meget dybt Vand, og Strømmen overskyllede mig.

  • 13 De, som sidde i Porten, snakke om mig, og (jeg er) deres Strængeleg, som drikke stærk Drik.

  • 76%

    16 Da saaes Vandets Strømme, og Verdens Grundvolde aabenbaredes, Herre! ved din Trudsel, formedelst din Næses Aands Aande.

    17 Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig op af mange Vande.

  • 76%

    17 Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig af mange Vande.

    18 Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.

  • 5 Og jeg, jeg sagde: Jeg er udkastet fra dine Øine; dog vil jeg blive ved at see til dit hellige Tempel.

  • 75%

    1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.

    2 Min Gud! fri mig fra mine Fjender; ophøi mig fra dem, som staae op imod mig.

  • 2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.

  • 1 En Sang paa Trapperne. Af det Dybe raaber jeg til dig, Herre!

  • 9 Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).

  • 13 Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.

  • 13 Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.

  • 4 Min Gud! udfri mig af en Ugudeligs Haand, af dens Haand, som gjør Uret, og som undertrykker.

  • 7 Udræk dine Hænder af det Høie, udfri mig og red mig af store Vande, af en Fremmeds Børns Haand,

  • 4 Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld skal du lede mig og føre mig.

  • 5 Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.

  • 3 Og han sagde: Jeg raabte til Herren af min Angest, og han svarede mig: jeg skreg af Helvedes Bug, du hørte min Røst.

  • 9 Bevar mig fra Snarens Vold, som de have udstillet for mig, og fra deres Strikker, som gjøre Uret.

  • 54 Der flød Vand over mit Hoved, jeg sagde: Jeg er afhuggen.

  • 8 Og nu, Herre! hvad haver jeg biet efter? Min Forventelse er til dig.

  • 7 Min Gud! min Sjæl nedbøier sig i mig; derfor vil jeg komme dig ihu fra Jordans Land og Hermonim, fra det lille Bjerg.

  • 23 eller redder mig af Fjendens Haand, og forløser mig af Tyranners Haand?

  • 1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme), at lade ihukomme.

  • 6 Herre! jeg raabte til dig, jeg sagde: Du er min Tillid, min Deel i de Levendes Land.

  • 13 Thi din Miskundhed er stor over mig, og du friede min Sjæl af den nederste Grav.

  • 14 Giv mig igjen din Saligheds Fryd, og en frivillig Aand opholde mig!

  • 1 Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.

  • 19 De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.

  • 4 Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.

  • 26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,

  • 20 Du, som haver ladet mig see mange Angester og Ulykker, gjør mig levende igjen, og hent mig op igjen af Jordens Afgrunde.

  • 6 (Jeg var) adskilt iblandt de Døde, som de Ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du kommer ikke ydermere ihu, og som ere fraskilte fra din Haand.

  • 15 Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.

  • 29 Lad dem udslettes af de Levendes Bog, og lad dem ikke skrives med de Retfærdige.

  • 21 Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.

  • 7 Herre! skynd dig, bønhør mig, min Aand forgaaer; skjul ikke dit Ansigt for mig, thi jeg maatte blive dem lig, der fare ned i Hulen.

  • 2 Jeg biede taalmodig efter Herren, og han bøiede sig til mig og hørte mit Raab.

  • 3 Herre, min Gud! jeg raabte til dig, og du helbredede mig.

  • 1 Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.

  • 4 Men jeg paakaldte i Herrens Navn, sigende: Kjære Herre! udfri min Sjæl.

  • 19 Han haver kastet mig i Leret, og jeg er lignet ved Støv og Aske.

  • 2 Herre! fri min Sjæl fra en falsk Læbe, fra en svigefuld Tunge!