Salmene 86:16
Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; giv din Tjener din Styrke og frels din Tjenesteqvindes Søn.
Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; giv din Tjener din Styrke og frels din Tjenesteqvindes Søn.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16 Mine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som mig forfølge.
16 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig.
16 Kjære Herre! sandelig, jeg er din Tjener; jeg er din Tjener, din Tjenesteqvindes Søn; du haver løst mine Baand.
15 Men du, Herre! er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed.
16 Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ei heller det Dybe sluge mig; lad og ikke Hulen lukke sin Mund over mig.
17 Bønhør mig, Herre; thi din Miskundhed er god; vend (dit) Ansigt til mig efter din megen Barmhjertighed.
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
1 Davids Bøn. Herre! bøi dit Øre, bønhør mig, thi jeg er elendig og fattig.
2 Bevar min Sjæl, thi jeg er hellig; frels din Tjener, du, min Gud! den, som forlader sig paa dig.
3 Herre! vær mig naadig, thi til dig raaber jeg den ganske Dag.
4 Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, Herre! opløfter jeg min Sjæl.
5 Thi du, Herre! er god og forlader, og (haver) megen Miskundhed imod Alle, som kalde paa dig.
6 Herre! vend dit Øre til min Bøn, og giv Agt paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
7 Paa min Nøds Dag vil jeg paakalde dig, thi du bønhører mig.
15 Saa er jeg nu kommen til at tale dette Ord til min Herre Kongen, fordi Folket gjør mig frygtagtig; derfor sagde din Tjenerinde: Kjære, jeg vil tale til Kongen, maaskee Kongen gjør efter sin Tjenerindes Ord.
16 Thi Kongen skal høre det, for at redde sin Tjenerinde af den Mands Haand, som vil udslette mig og min Søn tillige fra Guds Arv.
76 Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
4 Og min Sjæl er saare forfærdet; og du, Herre! hvor længe? —
7 Vil du ikke gjøre os levende igjen, at dit Folk maa glæde sig i dig?
10 Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
17 Gjør et Tegn imod mig til det Gode, at de, som hade mig, maae see det og beskjæmmes, at du, Herre, du haver hjulpet mig og trøstet mig.
13 Thi din Miskundhed er stor over mig, og du friede min Sjæl af den nederste Grav.
132 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig, eftersom du pleier imod dem, der elske dit Navn.
41 Og, Herre! lad din megen Miskundhed komme over mig, din Frelse efter dit Ord.
9 Skjul ikke dit Ansigt for mig, bortvend ikke din Tjener (fra dig) i Vrede, du har været min Hjælp; overgiv mig ikke og forlad mig ikke, min Saligheds Gud!
13 Vend om, Herre! hvor længe (skal det vare)? og lad det angre dig over dine Tjenere.
6 Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.
7 Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.
21 Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
5 Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.
13 Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.
42 Herre Gud! forskyd ikke den Salvedes Ansigt, kom de Miskundheder ihu mod David, din Tjener!
13 Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.
2 O Herre! straf mig ikke i din Vrede, og tugt mig ikke i din Hastighed.
6 Og Herren er den Zebaoths Gud, Herren er hans Ihukommelses (Navn).
3 Opvæk din Magt for Ephraim og Benjamin og Manasse, og kom os til Frelse.
35 og siger: Frels os, vor Saligheds Gud! og samle os og udfri os fra Hedningerne til at takke dit hellige Navn, at berømme os i din Lov.
124 Gjør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke.
54 Han haver antaget sig sin Tjener Israel ved at ihukomme Barmhjertighed
15 Sku ned fra Himlene, og see fra din Helligheds og Herligheds Bolig; hvor er din Nidkjærhed og din Vælde? dine Indvoldes og dine Barmhjertigheders (stærke) Lyd holder sig tilbage mod mig.
16 Lad din Gjerning sees for dine Tjenere, og din Herlighed over deres Børn.
2 See, som Tjeneres Øine (see) til deres Herrers Haand, som en Tjenestepiges Øine til hendes Frues Haand, saa (see) vore Øine til Herren vor Gud, indtil han vorder os naadig.
3 Vær os naadig, Herre! vær os naadig, thi vi ere meget mættede med Foragt.
13 De, som sidde i Porten, snakke om mig, og (jeg er) deres Strængeleg, som drikke stærk Drik.
6 Ophøi dig, Gud! over Himlene, og din Ære over al Jorden.
5 Du lod dit Folk see en haard Ting, du gav os Viin at drikke, at vi tumlede.
12 Og udslet mine Fjender for din Miskundheds Skyld, og fordærv alle dem, som trænge min Sjæl, thi jeg er din Tjener.
4 Herre! kom mig ihu efter din Velbehagelighed til dit Folk, besøg mig med din Salighed,
7 Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
10 Ogsaa den Mand, (som havde) Fred med mig, som jeg forlod mig paa, som aad mit Brød, han opløftede sin Hæl imod mig.