Salmenes bok 86:15
Men du, Herre! er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed.
Men du, Herre! er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8 Herren er naadig og barmhjertig, langmodig og af stor Miskundhed.
9 Herren er god imod Alle, og hans Barmhjertighed er over alle hans Gjerninger.
5 Thi du, Herre! er god og forlader, og (haver) megen Miskundhed imod Alle, som kalde paa dig.
6 Herre! vend dit Øre til min Bøn, og giv Agt paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
8 Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed.
6 Og Herren gik forbi for hans Ansigt og raabte: Herren, Herren, en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed,
5 Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.
16 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; giv din Tjener din Styrke og frels din Tjenesteqvindes Søn.
10 Herre! jeg vil takke dig iblandt Folkene; jeg vil synge (Psalmer) for dig iblandt (alle Slags) Folk.
11 Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.
4 Han beskikkede en Ihukommelse om sine underlige Gjerninger, den naadige og barmhjertige Herre.
31 Men efter dine mange Barmhjertigheder gjorde du ikke (aldeles) en Ende med dem og forlod dem ikke; thi du er en naadig og barmhjertig Gud.
18 Herren er langmodig og af megen Miskundhed, som forlader Misgjerning og Overtrædelse, og som aldeles ikke skal holde (den Skyldige) for uskyldig at være, som hjemsøger Fædrenes Misgjerninger paa Børnene, paa dem i tredie og paa dem i fjerde (Led).
19 Kjære, forlad dette Folks Misgjerning efter din store Miskundhed, og ligesom du haver tilgivet dette Folk, fra Ægypten og hidindtil.
18 Hvo er en Gud som du, som borttager Misgjerning, og som gaaer Overtrædelse forbi, for det Overblevne af hans Arv? som ikke holder fast ved sin Vrede evindeligen, fordi han haver Lyst til Miskundhed.
6 Herre! kom dine Barmhjertigheder og dine Miskundheder ihu; thi de have (været af) Evighed.
4 Jeg vil takke dig, Herre! iblandt Folkene, og synge dig Psalmer iblandt (alle Slags) Folk.
13 Thi din Miskundhed er stor over mig, og du friede min Sjæl af den nederste Grav.
14 Gud! de Hovmodige staae op imod mig, og Tyranners Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres (Øine).
2 Thi hans Miskundhed er mægtig over os, og Herrens Sandhed er evindelig. Halleluja!
5 Han optænker Uret paa sit Leie, han stiller sig paa en Vei, som ikke er god; det Onde forkaster han ikke.
3 Herre! vær mig naadig, thi til dig raaber jeg den ganske Dag.
38 Dog han, (som er) barmhjertig, forsonede Misgjerning og fordærvede ikke, men vendte sin Vrede mangfoldige Gange af fra dem, og vilde ikke opvække al sin Hastighed.
18 du, som gjør Miskundhed imod Tusinder, og som betaler Fædrenes Misgjerning i deres Børns Barm efter dem; du store, du vældige Gud, hvis Navn er Herren Zebaoth!
7 Vil du ikke gjøre os levende igjen, at dit Folk maa glæde sig i dig?
64 Herre! Jorden er fuld af din Miskundhed; lær mig dine Skikke.
14 Du haver en Arm med Styrke; din Haand er stærk, din høire Haand er høi.
76 Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
16 Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ei heller det Dybe sluge mig; lad og ikke Hulen lukke sin Mund over mig.
18 Og derfor skal Herren bie, at han kan benaade eder, og derfor ophøie sig, at han kan forbarme sig over eder; thi Herren er Dommens Gud; salige ere Alle, som bie efter ham.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme;
7 Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
2 Og han bad til Herren og sagde: Ak Herre! var dette ikke mit Ord, der jeg var endnu i mit Land? derfor forekom jeg (det) og flyede til Tharsis; thi jeg vidste, at du er en naadig og barmhjertig Gud, langmodig og af stor Miskundhed, og angrer det Onde.
15 Sku ned fra Himlene, og see fra din Helligheds og Herligheds Bolig; hvor er din Nidkjærhed og din Vælde? dine Indvoldes og dine Barmhjertigheders (stærke) Lyd holder sig tilbage mod mig.
156 Herre! dine Barmhjertigheder ere mange; hold mig i Live efter dine Domme.
10 Thi du er stor og den, som gjør underlige Ting; du, du er Gud alene.
32 Thi dersom han bedrøver, da skal han forbarme sig efter sin store Miskundhed.
26 Hos en From beviser du dig from, hos en Vældig, som er fuldkommen, beviser du dig fuldkommen.
10 Alle Herrens Stier ere Miskundhed og Sandhed for dem, som bevare hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Reenhed for hans Øine.
8 Gud er skrækkelig i de Helliges store hemmelige Raad, og forfærdelig over Alle, som ere trindt omkring ham.
12 Gud haver talet een Gang, det haver jeg tvende Gange hørt, at Styrke hører Gud til.
5 Thi Herren er god, hans Miskundhed er evindelig, og hans Sandhed fra Slægt til Slægt.
1 Herre! du er min Gud, jeg vil ophøie dig, jeg vil bekjende dit Navn, thi du gjorde en underlig Ting; de Anslag, (som du haver sagt) længe tilforn, ere Trofasthed og Sandhed.
2 Herre! du havde Behagelighed, til dit Land, du omvendte Jakobs Fængsel.
3 Du borttog dit Folks Misgjerning, du skjulte al deres Synd. Sela.
22 Det er Herrens (megen) Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertigheder have ingen Ende.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme. Herre! du randsager mig og kjender (mig).
6 Og Herren er den Zebaoths Gud, Herren er hans Ihukommelses (Navn).