Salmenes bok 78:38
Dog han, (som er) barmhjertig, forsonede Misgjerning og fordærvede ikke, men vendte sin Vrede mangfoldige Gange af fra dem, og vilde ikke opvække al sin Hastighed.
Dog han, (som er) barmhjertig, forsonede Misgjerning og fordærvede ikke, men vendte sin Vrede mangfoldige Gange af fra dem, og vilde ikke opvække al sin Hastighed.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
39 Og han kom ihu, at de vare Kjød, et Veir, som bortfarer og kommer ikke tilbage.
40 Hvor tidt forbittrede de ham i Ørken, de bedrøvede ham i de øde Stæder.
18 Hvo er en Gud som du, som borttager Misgjerning, og som gaaer Overtrædelse forbi, for det Overblevne af hans Arv? som ikke holder fast ved sin Vrede evindeligen, fordi han haver Lyst til Miskundhed.
19 Han skal igjen forbarme sig over os, han skal undertrykke vore Misgjerninger; ja du skal kaste alle deres Synder i Havets Dybheder.
8 Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed.
9 Han skal ikke evindeligen trætte, ei heller beholde (Vrede) evindelig.
10 Han gjør ikke med os efter vore Synder, og betaler os ei efter vore Misgjerninger.
37 Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.
43 Han friede dem mange Gange; men de, de forbittrede (ham) med deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgjerningers Skyld.
44 Dog saae han (til dem), da de vare, i Angest, idet han hørte deres Raab.
45 Og han kom sin Pagt ihu, dem (til Bedste), og det angrede ham efter hans store Miskundhed.
18 Herren er langmodig og af megen Miskundhed, som forlader Misgjerning og Overtrædelse, og som aldeles ikke skal holde (den Skyldige) for uskyldig at være, som hjemsøger Fædrenes Misgjerninger paa Børnene, paa dem i tredie og paa dem i fjerde (Led).
19 Kjære, forlad dette Folks Misgjerning efter din store Miskundhed, og ligesom du haver tilgivet dette Folk, fra Ægypten og hidindtil.
8 Herren er naadig og barmhjertig, langmodig og af stor Miskundhed.
32 Thi dersom han bedrøver, da skal han forbarme sig efter sin store Miskundhed.
3 Du borttog dit Folks Misgjerning, du skjulte al deres Synd. Sela.
4 Du bortsamlede al din Grumhed, du vendte om fra din grumme Vrede.
5 Omvend os, vor Saligheds Gud! og tilintetgjør din Fortørnelse imod os.
17 Ja de vægrede sig for at høre dem og kom ikke dine underlige Ting ihu, som du gjorde med dem, men forhærdede deres Nakke og satte en Høvedsmand for at vende tilbage til deres Trældomstjeneste i deres Gjenstridighed; men du er Forladelsers Gud, naadig og barmhjertig, langmodig og af megen Miskundhed, og forlod dem ikke;
30 Og du forhalede mange Aar over dem og lod vidne for dem ved din Aand formedelst dine Propheter, men de vendte ikke Ørene dertil; derfor gav du dem i Folkenes Haand i Landene.
31 Men efter dine mange Barmhjertigheder gjorde du ikke (aldeles) en Ende med dem og forlod dem ikke; thi du er en naadig og barmhjertig Gud.
50 Han afveiede en Sti for sin Vrede, han sparede ikke deres Liv fra Døden, og han overantvordede deres Hob til Pestilentse,
7 som bevarer Miskundhed mod tusinde (Led), som forlader Misgjerning og Overtrædelse og Synd, og som aldeles ikke skal holde (den Skyldige) for uskyldig at være, som hjemsøger Fædrenes Misgjerning paa Børn og paa Børnebørn, paa dem i tredie og paa dem i fjerde (Led).
16 Thi jeg vil ikke trætte evindeligen, og ikke være vred i Evighed; thi (ellers) maatte (deres) Aand forsmægte for mit Ansigt, og de Sjæle, som jeg, jeg haver gjort.
17 Jeg var vred for hans Gjerrigheds Ondskab og slog ham, idet jeg skjulte mig, og jeg var vred; og han gik forvendt paa sit Hjertes Vei.
10 Og Gud saae deres Gjerninger, at de omvendte sig fra deres onde Vei; og Gud angrede det Onde, som han havde talet til at gjøre dem, og gjorde det ikke.
28 Men der de havde Rolighed, vendte de tilbage til at gjøre Ondt for dit Ansigt; saa forlod du dem i deres Fjenders Haand, at de regjerede over dem; og naar de omvendte sig og raabte til dig, da hørte du af Himmelen og reddede dem efter dine Barmhjertigheder mange Tider.
8 Herre, vor Gud! du bønhørte dem, du var dem en Gud, som tilgav, og (du var) en Hevner over deres Gjerninger.
17 Men mit Øie sparede dem, at jeg ikke fordærvede dem, og jeg gjorde ikke (aldeles) Ende paa dem i Ørken.
50 og forlade dit Folk det, som de have syndet imod dig, og alle deres Overtrædelser, med hvilke de have overtraadt imod dig, og give dem Barmhjertigheder for deres Ansigt, som holde dem fangne, at de skulle forbarme sig over dem;
8 og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og gjenstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke var trofast med Gud.
15 Men du, Herre! er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed.
23 Og han sagde, at han vilde ødelægge dem, dersom Mose, hans Udvalgte, ikke havde staaet i Revnen for hans Ansigt, for at afvende hans Hastighed fra at fordærve (dem).
4 Assur kan ikke frelse os, vi ville ikke ride paa Heste, og ikke ydermere sige til vore Hænders Gjerning: (Det er) vor Gud; thi i dig faaer en Faderløs Barmhjertighed.
3 Herren er langmodig og af stor Kraft, og skal ikke holde (den Skyldige) for uskyldig; Herren, —hans Vei er i Hvirvelvind og i Storm, og en Sky er hans Fødders Støv.
4 Han beskikkede en Ihukommelse om sine underlige Gjerninger, den naadige og barmhjertige Herre.
31 da opkom Guds Vrede paa dem og ihjelslog Nogle iblandt de Fedeste af dem, og han nedslog de Udvalgte i Israel.
23 Og du, Herre! du veed alt deres Raad imod mig til Døden; tag ikke Forsoning for deres Misgjerning, og udslet ikke deres Synd for dit Ansigt; lad dem blive nedstyrtede for dit Ansigt, handle med dem i din Vredes Tid.
8 Det Lidet, Vreden (varede), skjulte jeg mit Ansigt et Øieblik fra dig, men jeg haver forbarmet mig over dig med evig Miskundhed, sagde Herren, din Gjenløser.
14 Saa fortrød det Onde Herren, som han havde truet at gjøre sit Folk.
9 Er hans Miskundhed ude evindelig? haver hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?
33 da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riis, og deres Misgjerning med Plager;
19 Og du, du forlod dem ikke i Ørken efter dine mange Barmhjertigheder; den Skystøtte veg ikke fra dem om Dagen at lede dem paa Veien, eller Ildstøtten om Natten at lyse for dem paa Veien, som de skulde gaae paa.
8 Kom os ikke de forrige Misgjerninger ihu; skynd dig, lad din Barmhjertighed komme os tilforn, thi vi ere blevne saare ringe.
11 Og de glemte hans Gjerninger og hans underlige Ting, som han havde ladet dem see.
12 Hvorfor skulle Ægypterne tale og sige: Han haver udført dem til det Onde, for at ihjelslaae dem paa Bjergene og ødelægge dem af Jorderige? vend om fra din grumme Vrede, og lad det Onde fortryde dig, hvormed du haver truet dit Folk.
26 Dog vendte Herren ikke om fra sin store Vredes Grumhed, som hans Vrede var optændt med mod Juda for alle de Opirrelser, som Manasse havde opirret ham med.
9 For mit Navns Skyld vil jeg længe forhale min Vrede, og for min Prises Skyld vil jeg afholde mig, dig (tilgode), at jeg skal ikke udrydde dig.
21 Derfor hørte Herren det og blev fortørnet, og en Ild optændtes i Jakob, og en Vrede kom ogsaa op i Israel,
23 Men Herren var dem naadig og forbarmede sig over dem, og vendte sig til dem for sin Pagts Skyld med Abraham, Isak og Jakob, og vilde ikke fordærve dem, og bortkastede dem ikke fra sit Ansigt indtil nu.