Esekiel 20:17

Original Norsk Bibel 1866

Men mit Øie sparede dem, at jeg ikke fordærvede dem, og jeg gjorde ikke (aldeles) Ende paa dem i Ørken.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Esek 11:13 : 13 Og det skede, der jeg spaaede, da døde Pelatja, Benajas Søn; og jeg faldt paa mit Ansigt og raabte med høi Røst og sagde: Ak, Herre Herre! vil du aldeles gjøre en Ende med det Overblevne af Israel?
  • Jer 4:27 : 27 Thi saa sagde Herren: Alt Landet skal være aldeles øde; dog jeg vil ikke (aldeles) gjøre Ende (med det).
  • Jer 5:18 : 18 Dog jeg vil i de samme Dage, siger Herren, ikke (aldeles) gjøre Ende paa eder.
  • Esek 7:2 : 2 Og du Menneskesøn! saa sagde den Herre Herre om Israels Land: Enden (er der); Enden kommer over Landets fire Hjørner.
  • Esek 8:18 : 18 Derfor vil jeg ogsaa handle (imod dem) med Grumhed, mit Øie skal ikke spare, og jeg vil ikke skaane; og de skulle raabe for mine Øren med høi Røst, og jeg vil ikke høre dem.
  • Esek 9:10 : 10 Og jeg (siger) ogsaa: Mit Øie skal ikke spare, og jeg vil ikke skaane; (men) jeg haver lagt deres Vei paa deres Hoved.
  • Nah 1:8-9 : 8 Og naar en overskyllende Flod løber over, skal han gjøre det til en Ende med dens Sted, og Mørket skal forfølge hans Fjender. 9 Hvad ville I tænke imod Herren? han gjør en Ende (derpaa); Nøden skal ikke komme to Gange.
  • 1 Sam 24:10 : 10 Og David sagde til Saul: Hvorfor hører du de Menneskers Ord, som sige: See, David søger efter din Ulykke?
  • Neh 9:19 : 19 Og du, du forlod dem ikke i Ørken efter dine mange Barmhjertigheder; den Skystøtte veg ikke fra dem om Dagen at lede dem paa Veien, eller Ildstøtten om Natten at lyse for dem paa Veien, som de skulde gaae paa.
  • Sal 78:37-38 : 37 Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt. 38 Dog han, (som er) barmhjertig, forsonede Misgjerning og fordærvede ikke, men vendte sin Vrede mangfoldige Gange af fra dem, og vilde ikke opvække al sin Hastighed.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 79%

    18 Og jeg sagde til deres Børn i Ørken: I skulle ikke vandre efter eders Fædres Skikke, og ikke holde deres Rette, og ikke besmitte eder paa deres (stygge) Afguder.

    19 Jeg er Herren eders Gud, vandrer efter mine Skikke, og holder mine Rette, og gjører efter dem,

  • 78%

    21 Men Børnene vare gjenstridige imod mig, de vandrede ikke efter mine Skikke og holdt ikke mine Rette at gjøre efter dem, hvilke Mennesket skal gjøre efter og leve ved dem; de vanhelligede mine Sabbater; da sagde jeg, at jeg vilde udøse min Grumhed over dem, at fuldende min Vrede over dem i Ørken,

    22 Men jeg afvendte min Haand og gjorde det for mit Navns Skyld, at det skulde ikke vanhelliges for Hedningernes Øine, for hvis Øine jeg havde udført dem.

    23 Jeg, jeg opløftede ogsaa min Haand over dem i Ørken til at adsprede dem iblandt Hedningerne og at bortkaste dem i Landene,

    24 fordi de gjorde ikke mine Rette, og forkastede mine Skikke, og vanhelligede mine Sabbater, og deres Øine vare efter deres Fædres (stygge) Afguder.

    25 Og jeg, jeg gav dem ogsaa Skikke, (som vare) ikke gode, og Rette, ved hvilke de kunde ikke leve.

  • 77%

    12 Og jeg gav dem ogsaa mine Sabbater, at de skulde være til Tegn imellem mig og imellem dem, at de skulde vide, at jeg er Herren, som helliger dem.

    13 Men Israels Huus var gjenstridigt imod mig i Ørken, de vandrede ikke efter mine Skikke, men forkastede mine Rette, hvilke Mennesket skal gjøre og leve ved dem, og de vanhelligede mine Sabbater saare; da sagde jeg, at jeg vilde udøse min Grumhed over dem i Ørken, at gjøre Ende paa dem.

    14 Men jeg gjorde (det, som jeg gjorde,) for mit Navns Skyld, at det ikke skulde vanhelliges for Hedningernes Øine, for hvis Øine jeg udførte dem.

    15 Og jeg, jeg opløftede ogsaa min Haand til dem i Ørken, at jeg vilde ikke føre dem til det Land, som jeg havde givet (dem), som flyder med Melk og Honning, — det er det deiligste af alle Landene —

    16 fordi de forkastede mine Rette, og vandrede ikke efter mine Skikke, og vanhelligede mine Sabbater; thi deres Hjerte vandrede efter deres (stygge) Afguder.

  • 18 Dog jeg vil i de samme Dage, siger Herren, ikke (aldeles) gjøre Ende paa eder.

  • 73%

    7 Og jeg sagde til dem: Kaster bort, hver sine Øines Vederstyggeligheder, og I skulle ikke besmitte eder paa Ægypternes (stygge) Afguder; jeg er Herren eders Gud.

    8 Men de vare gjenstridige imod mig og vilde ikke høre mig; Ingen af dem bortkastede deres Øines Vederstyggeligheder, og de forlode ikke deres (stygge) Ægypti Afguder; da sagde jeg, at jeg vilde udøse min Grumhed over dem, at fuldende min Vrede over dem, midt i Ægypti Land.

    9 Men jeg gjorde (det, som jeg gjorde,) for mit Navns Skyld, at det ikke skulde vanhelliges for Hedningernes Øine, midt iblandt hvilke de vare, for hvilke jeg var bleven kjendt for deres Øine, til at udføre dem af Ægypti Land.

    10 Og jeg udførte dem af Ægypti Land, og førte dem til Ørken.

  • 73%

    19 Og du, du forlod dem ikke i Ørken efter dine mange Barmhjertigheder; den Skystøtte veg ikke fra dem om Dagen at lede dem paa Veien, eller Ildstøtten om Natten at lyse for dem paa Veien, som de skulde gaae paa.

    20 Og du gav din den gode Aand til at undervise dem, og negtede ikke dit Man for deres Munde, og gav dem Vand til deres Tørst.

    21 Saa forsørgede du dem i fyrretyve Aar i Ørken; dem fattedes Intet; deres Klæder bleve ikke gamle, og deres Fødder hovnede ikke.

  • 38 Dog han, (som er) barmhjertig, forsonede Misgjerning og fordærvede ikke, men vendte sin Vrede mangfoldige Gange af fra dem, og vilde ikke opvække al sin Hastighed.

  • 31 Men efter dine mange Barmhjertigheder gjorde du ikke (aldeles) en Ende med dem og forlod dem ikke; thi du er en naadig og barmhjertig Gud.

  • 21 Men jeg sparede (dem) for mit hellige Navns Skyld, hvilket Israels Huus vanhelligede iblandt Hedningerne, der hvor de kom hen.

  • 70%

    22 Thi alle de Mænd, som have seet min Herlighed og mine Tegn, som jeg gjorde i Ægypten og i Ørken, og have nu fristet mig ti Gange og ikke hørt paa min Røst,

    23 de skulle ikke see det Land, som jeg haver svoret deres Fædre; ja Ingen af dem, som have opirret mig, skal see det.

  • 44 Og endog dette (vil jeg gjøre): Medens de ere i deres Fjenders Land, haver jeg ikke foragtet dem og væmmes ikke saa ved dem, at gjøre en Ende med dem, at gjøre min Pagt til Intet med dem; thi jeg er Herren deres Gud.

  • 23 Og I skulle ikke vandre i det Folks Skikke, hvilket jeg skal udkaste for eder; thi alle disse Ting have de gjort, og jeg væmmedes ved dem.

  • 34 De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren havde talet til dem.

  • 17 Ja de vægrede sig for at høre dem og kom ikke dine underlige Ting ihu, som du gjorde med dem, men forhærdede deres Nakke og satte en Høvedsmand for at vende tilbage til deres Trældomstjeneste i deres Gjenstridighed; men du er Forladelsers Gud, naadig og barmhjertig, langmodig og af megen Miskundhed, og forlod dem ikke;

  • 6 Og de sagde ikke: Hvor er Herren, han, som førte os op af Ægypti Land, han, som ledede os i Ørken, i et Land, som var øde og (fuldt af) Grave, i et tørt og Dødens Skygges Land, i et Land, som Ingen haver (tilforn) vandret igjennem, og hvor intet Menneske boer?

  • 18 Derfor vil jeg ogsaa handle (imod dem) med Grumhed, mit Øie skal ikke spare, og jeg vil ikke skaane; og de skulle raabe for mine Øren med høi Røst, og jeg vil ikke høre dem.

  • 27 Thi saa sagde Herren: Alt Landet skal være aldeles øde; dog jeg vil ikke (aldeles) gjøre Ende (med det).

  • 16 Fordi Herren ikke formaaede at føre dette Folk i det Land, som han havde svoret dem, derfor har han slagtet dem i Ørken.

  • 20 Og han sagde: Jeg vil skjule mit Ansigt for dem, jeg vil see, hvilken deres Ende skal være; thi de, de ere en saare forvendt Slægt, Børn, som ikke er Troskab Udi.

  • 10 Og jeg (siger) ogsaa: Mit Øie skal ikke spare, og jeg vil ikke skaane; (men) jeg haver lagt deres Vei paa deres Hoved.

  • 9 ikke efter den Pagt, som jeg gjorde med deres Fædre paa den Dag, der jeg tog dem ved Haanden, for at udføre dem af Ægypti Land; thi de bleve ikke i min Pagt, derfor agtede jeg ikke paa dem, siger Herren.

  • 4 Og mit Øie skal ikke spare dig, og jeg vil ikke skaane; thi jeg vil lægge paa dig, (hvad) dine Veie (have fortjent), og dine Vederstyggeligheder skulle være midt iblandt dig, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.

  • 11 Derfor, (saa vist som) jeg lever, sagde den Herre Herre, efterdi du haver besmittet min Helligdom med alle dine Slemheder og med alle dine Vederstyggeligheder, da vil jeg, jeg ogsaa formindske (dig), og mit Øie skal ikke spare, og jeg, jeg vil ogsaa ikke skaane.

  • 11 Disse Mænd, som ere opgangne af Ægypten, fra tyve Aar gamle og derover, skulle ikke see det Land, som jeg haver svoret Abraham, Isak og Jakob; thi de have ikke fuldkommeligen efterfulgt mig;

  • 18 Og henved fyrretyve Aars Tid fordrog han deres Sæder i Ørkenen.

  • 17 Og lad Intet af det Bandsatte hænge ved din Haand, at Herren maa afvendes fra sin grumme Vrede, og give dig Barmhjertigheder, og forbarme sig over dig, og mangfoldiggjøre dig, ligesom han haver svoret dine Fædre.

  • 10 Nu da, see, Ammons Børn og Moab og de af Seirs Bjerg, igjennem hvilke du ikke tilstedede Israel at komme, der de kom af Ægypti Land, men de maatte vige fra dem og ikke ødelægge dem,

  • 21 da vil jeg og ikke ydermere fordrive Nogen fra deres Ansigt af Hedningerne, som Josva lod efter, der han døde;

  • 28 at det Lands (Indbyggere), fra hvilket du udførte os, ikke skulle sige: Fordi Herren ikke kunde føre dem ind i det Land, som han havde tilsagt dem, og for hans Hads Skyld til dem, førte han dem ud, at slaae dem ihjel i Ørken.

  • 15 Thi dersom I vende eder bort fra ham, da skal han endnu længere lade ham blive i Ørken, og (dermed) fordærve I alt dette Folk.

  • 17 Jeg var vred for hans Gjerrigheds Ondskab og slog ham, idet jeg skjulte mig, og jeg var vred; og han gik forvendt paa sit Hjertes Vei.

  • 8 Og jeg vil ikke ydermere lade Israels Fødder røres fra Landet, som jeg gav deres Fædre, dog om de holde at gjøre efter alt det, som jeg haver budet dem, og efter al Loven, som Mose, min Tjener, bød dem.

  • 40 Hvor tidt forbittrede de ham i Ørken, de bedrøvede ham i de øde Stæder.

  • 15 Tilmed var og Herrens Haand imod dem, til at forstyrre dem af Leiren, indtil de fik Ende.

  • 5 men Gud havde ikke Behag i de Fleste af dem; thi de bleve nedslagne i Ørkenen.