Esekiel 20:18
Og jeg sagde til deres Børn i Ørken: I skulle ikke vandre efter eders Fædres Skikke, og ikke holde deres Rette, og ikke besmitte eder paa deres (stygge) Afguder.
Og jeg sagde til deres Børn i Ørken: I skulle ikke vandre efter eders Fædres Skikke, og ikke holde deres Rette, og ikke besmitte eder paa deres (stygge) Afguder.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
19 Jeg er Herren eders Gud, vandrer efter mine Skikke, og holder mine Rette, og gjører efter dem,
20 og helliger mine Sabbater; og de skulle være til et Tegn imellem mig og imellem eder, at I skulle vide, at jeg, Herren, er eders Gud.
21 Men Børnene vare gjenstridige imod mig, de vandrede ikke efter mine Skikke og holdt ikke mine Rette at gjøre efter dem, hvilke Mennesket skal gjøre efter og leve ved dem; de vanhelligede mine Sabbater; da sagde jeg, at jeg vilde udøse min Grumhed over dem, at fuldende min Vrede over dem i Ørken,
22 Men jeg afvendte min Haand og gjorde det for mit Navns Skyld, at det skulde ikke vanhelliges for Hedningernes Øine, for hvis Øine jeg havde udført dem.
23 Jeg, jeg opløftede ogsaa min Haand over dem i Ørken til at adsprede dem iblandt Hedningerne og at bortkaste dem i Landene,
24 fordi de gjorde ikke mine Rette, og forkastede mine Skikke, og vanhelligede mine Sabbater, og deres Øine vare efter deres Fædres (stygge) Afguder.
25 Og jeg, jeg gav dem ogsaa Skikke, (som vare) ikke gode, og Rette, ved hvilke de kunde ikke leve.
26 Og jeg besmittede dem ved deres Gaver, idet de lode alle Førstefødte gaae igjennem (Ilden), at jeg kunde ødelægge dem, saa at de skulde fornemme, at jeg er Herren.
27 Derfor tal, du Menneskesøn! til Israels Huus, og du skal sige til dem: Saa sagde den Herre Herre: Eders Fædre have endnu hermed forhaanet mig, idet de have forgrebet sig saare imod mig.
13 Men Israels Huus var gjenstridigt imod mig i Ørken, de vandrede ikke efter mine Skikke, men forkastede mine Rette, hvilke Mennesket skal gjøre og leve ved dem, og de vanhelligede mine Sabbater saare; da sagde jeg, at jeg vilde udøse min Grumhed over dem i Ørken, at gjøre Ende paa dem.
14 Men jeg gjorde (det, som jeg gjorde,) for mit Navns Skyld, at det ikke skulde vanhelliges for Hedningernes Øine, for hvis Øine jeg udførte dem.
15 Og jeg, jeg opløftede ogsaa min Haand til dem i Ørken, at jeg vilde ikke føre dem til det Land, som jeg havde givet (dem), som flyder med Melk og Honning, — det er det deiligste af alle Landene —
16 fordi de forkastede mine Rette, og vandrede ikke efter mine Skikke, og vanhelligede mine Sabbater; thi deres Hjerte vandrede efter deres (stygge) Afguder.
17 Men mit Øie sparede dem, at jeg ikke fordærvede dem, og jeg gjorde ikke (aldeles) Ende paa dem i Ørken.
7 Og jeg sagde til dem: Kaster bort, hver sine Øines Vederstyggeligheder, og I skulle ikke besmitte eder paa Ægypternes (stygge) Afguder; jeg er Herren eders Gud.
8 Men de vare gjenstridige imod mig og vilde ikke høre mig; Ingen af dem bortkastede deres Øines Vederstyggeligheder, og de forlode ikke deres (stygge) Ægypti Afguder; da sagde jeg, at jeg vilde udøse min Grumhed over dem, at fuldende min Vrede over dem, midt i Ægypti Land.
23 Og I skulle ikke vandre i det Folks Skikke, hvilket jeg skal udkaste for eder; thi alle disse Ting have de gjort, og jeg væmmedes ved dem.
2 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Jeg er Herren eders Gud.
3 Efter Ægypti Lands Gjerning, som I boede udi, skulle I ikke gjøre, og efter Canaans Lands Gjerning, hvorhen jeg vil føre eder, skulle I ikke gjøre, og I skulle ikke vandre efter deres Skikke.
4 I skulle gjøre efter mine Rette og holde mine Skikke, at vandre i dem; jeg er Herren eders Gud.
4 I skulle ikke vende eders Ansigt til Afguderne, og ikke gjøre eder støbte Guder; jeg er Herren eders Gud.
18 paa det at de ikke skulle lære eder at gjøre efter alle deres Vederstyggeligheder, som de have gjort for deres Guder, og I (saa) skulle synde mod Herren eders Gud.
30 Derfor siig til Israels Huus: Saa sagde den Herre Herre: Ere I (ikke) besmittede paa eders Fædres Vei, og bedrive I ikke Horeri efter deres Vederstyggeligheder?
31 Ja, I ere besmittede med alle eders (stygge) Afguder, idet I opløfte eders Gaver (og) lade eders Børn gaae igjennem Ilden indtil denne Dag; og jeg, skulde jeg adspørges af eder, Israels Huus? (saa vist) jeg lever, siger den Herre Herre, jeg vil ikke være adspurgt af eder.
32 Og det, som stiger op i eders Sind, skal dog ikke blive til, efterdi I sige: Vi ville være som Hedningerne, som Slægterne i Landene, til at tjene Træ og Steen.
30 Saa holder det, jeg vil have holdet, at I ikke gjøre noget af de vederstyggelige Skikke, som ere gjorte for eder, at I skulle ikke gjøre eder urene paa dem; jeg er Herren eders Gud.
11 da skal du sige til dem: Fordi at eders Fædre forlode mig, siger Herren, og gik efter andre Guder og tjente dem og tilbade for dem, og de forlode mig og holdt ikke min Lov.
12 Og I, I gjøre værre end eders Fædre; og see, I vandre, hver efter sit det onde Hjertes Stivhed, for I ville ikke høre mig.
15 Tilmed havde de forkastet hans Skikke og hans Pagt, som han havde gjort med deres Fædre, og hans Vidnesbyrd, som han havde vidnet for dem, og havde vandret efter Forfængelighed og vare blevne forfængelige, og efter Hedningerne, der vare trindt omkring dem, om hvilke Herren havde budet dem ikke at gjøre som de.
8 Og de havde vandret i Hedningernes Skikke, hvilke Herren havde fordrevet fra Israels Børns Ansigt, og som Israels Konger havde gjort.
8 Og holder mine Skikke, og gjører dem; jeg er Herren, som gjør eder hellige.
12 Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, fordi I have ikke vandret efter mine Skikke, og ikke holdt mine Rette, men gjort efter Hedningernes Viis, som ere trindt omkring eder.
12 Og de havde tjent de stygge Afguder, om hvilke Herren havde sagt til dem: I skulle ikke gjøre denne Ting.
7 Og værer ikke som eders Fædre og som eders Brødre, som forgrebe sig mod Herren, deres Fædres Gud; derfor gav han dem hen til en Ødelæggelse, saasom I see.
5 Saa sagde Herren: Hvad have eders Fædre fundet for Uret hos mig, at de holdt sig langt fra mig, og de vandrede efter Forfængelighed og ere blevne forfængelige?
39 Og I af Israels Huus! saa sagde den Herre Herre: Gaaer (da) hver (efter) sine (stygge) Afguder, tjener (dem) og herefter, om I ikke ville høre mig; og I skulle ikke ydermere besmitte mit hellige Navn med eders Gaver og med eders (stygge) Afguder.
33 Og eders Børn skulle være Hyrder i Ørken fyrretyve Aar, og bære eders Horeri, indtil eders døde Kroppe faae Ende i denne Ørk.
4 Kan du (vel) dømme dem (fri), kan du (vel) dømme dem (fri), du Menneskesøn? giv dem deres Fædres Vederstyggeligheder tilkjende.
13 Og Herren sagde: Fordi de forlode min Lov, som jeg gav for deres Ansigt, og hørte ikke paa min Røst, og vandrede ikke derefter,
14 men vandrede efter deres Hjertes Stivhed og efter Baalim, som deres Fædre lærte dem,
20 paa det de skulle vandre i mine Skikke og holde mine Rette og gjøre dem; og de skulle være mit Folk, og jeg, jeg skal være deres Gud.
22 Thi jeg haver ikke talet med eders Fædre, ei heller befalet dem paa den Dag, jeg udførte dem af Ægypti Land, om Brændoffere og Slagtoffere.
19 Dertil holdt heller ikke Juda Herrens deres Guds Bud, men de vandrede efter Israels Skikke, som de gjorde.
24 Gjører eder ikke urene ved alt dette; thi Hedningerne ere blevne urene ved dette altsammen, hvilke jeg uddriver for eder.
10 Og jeg udførte dem af Ægypti Land, og førte dem til Ørken.
17 Men de vare heller ikke deres Dommere lydige, thi de bedreve Hor efter andre Guder og tilbade for dem; de vege snart af fra den Vei, som deres Fædre havde vandret paa, at lyde Herrens Bud; de gjorde ikke saaledes.
1 I skulle ikke gjøre eder Afguder, I skulle ikke heller opreise eder et udskaaret Billede og Støtte, og udgraven Steen skulle I ikke sætte i eders Land, at tilbede derfor; thi jeg er Herren eders Gud.
6 (Men) dersom I vende tilbage, I og eders Børn fra mig, og ikke holde mine Bud, mine Skikke, som jeg gav for eders Ansigt, og gaae og tjene andre Guder og tilbede for dem,
30 I skulle holde mine Sabbater, og I skulle frygte for min Helligdom; jeg er Herren.
8 og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og gjenstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke var trofast med Gud.