2 Kongebok 21:8
Og jeg vil ikke ydermere lade Israels Fødder røres fra Landet, som jeg gav deres Fædre, dog om de holde at gjøre efter alt det, som jeg haver budet dem, og efter al Loven, som Mose, min Tjener, bød dem.
Og jeg vil ikke ydermere lade Israels Fødder røres fra Landet, som jeg gav deres Fædre, dog om de holde at gjøre efter alt det, som jeg haver budet dem, og efter al Loven, som Mose, min Tjener, bød dem.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8 Og jeg vil ikke mere lade Israels Fod vige af Landet, som jeg beskikkede deres Fædre; dog saafremt de tage vare paa at gjøre alt det, jeg haver budet dem, efter al Lov og Skikke og Rette formedelst Mose.
10 Og jeg vil sætte mit Folk Israel et Sted og plante det, at det skal boe paa sit Sted og ikke ydermere bevæges, og uretfærdige Folk skulle ikke blive ved at plage det, saasom i Begyndelsen,
9 Og jeg vil sætte mit Folk Israel et Sted og plante det, at det skal boe paa sit Sted og ikke ydermere foruroliges, og uretfærdige Folk skulle ikke mere fortrykke det, saasom i Begyndelsen,
17 Og du, om du vandrer for mit Ansigt, saasom David, din Fader, haver vandret, at gjøre efter alt det, som jeg befoel dig, og du holder mine Skikke og mine Rette,
18 saa vil jeg og stadfæste dit Riges Throne, ligesom jeg haver gjort (en Pagt) med din Fader David og sagt: Dig skal ikke fattes en Mand, som skal herske i Israel.
19 Men dersom I vende eder tilbage og forlade mine Skikke og mine Bud, som jeg haver givet for eders Ansigt, og I gaae hen og tjene andre Guder og tilbede dem,
20 da vil jeg oprykke dem af mit Land, som jeg haver givet dem, og dette Huus, som jeg haver helliget til mit Navn, vil jeg forkaste fra mit Ansigt, og jeg vil give det til et Ordsprog og til en Spot iblandt alle Folk.
13 Og jeg vil boe midt iblandt Israels Børn, og ikke forlade mit Folk Israel.
20 Og Herrens Vrede optændtes over Israel, og han sagde: Efterdi dette Folk har overtraadt min Pagt, som jeg har budet deres Fædre, og de løde ikke min Røst,
21 da vil jeg og ikke ydermere fordrive Nogen fra deres Ansigt af Hedningerne, som Josva lod efter, der han døde;
22 at jeg kan forsøge Israel ved dem, om de ville tage vare paa Herrens Vei, at vandre i de Ting, saasom deres Fædre toge vare (derpaa), eller ei.
5 da vil jeg stadfæste dit Riges Throne over Israel evindeligen, saasom jeg talede til David, din Fader, og sagde: Dig skal ikke fattes en Mand paa Israels Throne.
6 (Men) dersom I vende tilbage, I og eders Børn fra mig, og ikke holde mine Bud, mine Skikke, som jeg gav for eders Ansigt, og gaae og tjene andre Guder og tilbede for dem,
7 da vil jeg udrydde Israel fra at være i Landet, som jeg haver givet dem, og det Huus, som jeg haver helliget til mit Navn, vil jeg lade fare fra mit Ansigt, og Israel skal blive til et Ordsprog og til en Spot iblandt alle Folk.
7 da vil jeg lade eder boe paa dette Sted, i Landet, som jeg gav eders Fædre, fra Evighed til Evighed.
7 Og jeg vil stadfæste hans Rige indtil evig (Tid), dersom han holder fast ved at gjøre mine Bud og mine Rette, som paa denne Dag.
8 Og nu, for ganske Israels, Herrens Forsamlings, Øine og for vor Guds Øren, holder og søger alle Herrens eders Guds Bud, paa det I maae eie det gode Land og lade eders Børn det til Arv efter eder til evig (Tid).
16 Og nu, Herre, Israels Gud! hold din Tjener David, min Fader, det, som du haver tilsagt ham og sagt: Dig skal ikke fattes en Mand for mit Ansigt, som skal sidde paa Israels Throne; dog saa, at dine Børn bevare deres Vei, at vandre i min Lov, saasom du haver vandret for mit Ansigt.
25 Og nu, Herre, Israels Gud! hold (fremdeles) din Tjener David, min Fader, det, du haver tilsagt ham og sagt: Dig skal ikke fattes en Mand for mit Ansigt, som skal sidde paa Israels Throne; dog saa, at dine Børn bevare deres Vei, at vandre for mit Ansigt, saasom du haver vandret for mit Ansigt.
21 Og jeg har beskikket der et Sted til Arken, der hvor Herrens Pagt er udi, som han gjorde med vore Fædre, der han førte dem ud af Ægypti Land.
15 Og jeg vil plante dem i deres Land, og de skulle ikke ydermere oprykkes af deres Land, som jeg haver givet dem, sagde Herren din Gud.
38 Og det skal skee, dersom du hører alt det, jeg byder dig, og vandrer i mine Veie og gjør det, som ret er for mine Øine, at holde mine Skikke og mine Bud, saasom David, min Tjener, gjorde, da vil jeg være med dig og bygge dig et bestandigt Huus, saasom jeg byggede David, og give dig Israel.
34 Dog vil jeg ikke tage noget af Riget af hans Haand, men jeg vil sætte ham til en Fyrste i alle hans Livs Dage for Davids, min Tjeners, Skyld, som jeg udvalgte, som holdt mine Bud og mine Skikke.
36 Om disse Skikke (kunde) aflade fra (at være) for mit Ansigt, siger Herren, (da) skal og Israels Sæd ophøre at være et Folk for mit Ansigt alle Dage.
56 Lovet være Herren, som haver givet sit Folk Israel Rolighed efter alt det, som han haver talet; der faldt ikke eet Ord af alt hans det gode Ord, som han talede formedelst Mose, sin Tjener.
9 Men de adløde ikke; thi Manasse forførte dem til at gjøre værre end Hedningerne, hvilke Herren ødelagde for Israels Børns Ansigt.
8 men: (Saa vist som) Herren lever, som opførte, og som lod Israels Huses Sæd komme (tilbage) af Nordenland og af alle Lande, hvorhen jeg havde fordrevet dem! og de skulle boe i deres Land.
58 at han vil bøie vort Hjerte til sig, at vi maae vandre i alle hans Veie, og holde hans Bud og hans Skikke og hans Rette, som han haver budet vore Fædre,
8 Efter alle de Gjerninger, som de have gjort fra den Dag, jeg opførte dem af Ægypten, og indtil denne Dag, da de have forladt mig og tjent andre Guder, saaledes gjøre de ogsaa ved dig.
8 og jeg haver revet Riget fra Davids Huus og givet dig det, og du haver ikke været som min Tjener David, som holdt mine Bud, og som vandrede efter mig i sit ganske Hjerte, til at gjøre aleneste, hvad ret var for mine Øine,
4 hvilken jeg bød eders Fædre paa den Dag, jeg udførte dem af Ægypti Land af Jernovnen, sigende: Adlyder min Røst og gjører disse Ting efter alt det, som jeg haver budet eder, saa skulle I være mit Folk, og jeg, jeg vil være eders Gud;
8 Kjære, kom det Ord ihu, som du bød Mose, din Tjener, sigende: Naar I forgribe eder, (da) skal jeg adsprede eder iblandt Folkene;
9 men (naar) I vende om til mig og holde mine Bud og gjøre dem, dersom (da Nogen) af eder er bortdreven indtil Himmelens Ende, vil jeg samle dem derfra og føre dem til det Sted, som jeg haver udvalgt til at lade mit Navn boe der.
1 I skulle holde alt det Bud, som jeg byder dig idag, til at gjøre, at I maae leve og formeres, og komme og eie det Land, som Herren haver svoret eders Fædre.
9 ikke efter den Pagt, som jeg gjorde med deres Fædre paa den Dag, der jeg tog dem ved Haanden, for at udføre dem af Ægypti Land; thi de bleve ikke i min Pagt, derfor agtede jeg ikke paa dem, siger Herren.
18 Og jeg sagde til deres Børn i Ørken: I skulle ikke vandre efter eders Fædres Skikke, og ikke holde deres Rette, og ikke besmitte eder paa deres (stygge) Afguder.
8 Derfor skulle I holde alt det Bud, som jeg byder dig idag, at I maae blive stærke, og komme ind og eie Landet, hvortil I drage over, for at eie det,
13 Og Herren sagde: Fordi de forlode min Lov, som jeg gav for deres Ansigt, og hørte ikke paa min Røst, og vandrede ikke derefter,
61 og at eders Hjerter maae være retskafne for Herren vor Gud, til at vandre i hans Skikke og til at holde hans Bud, som paa denne Dag!
40 Og jeg vil gjøre en evig Pagt med dem, at jeg ikke vil vende tilbage fra dem, at gjøre dem Godt, og jeg vil give min Frygt i deres Hjerte, at de ikke skulle vige fra mig.
8 Og jeg vil indføre eder i Landet, om hvilket jeg haver opløftet min Haand (og svoret) at give Abraham, Isak og Jakob det; og jeg vil give eder det til Eiendom, jeg er Herren.
7 Og han satte Lundens udskaarne Billede, som han havde gjort, i det Huus, om hvilket Herren havde sagt til David og til hans Søn Salomo: I dette Huus og i Jerusalem, som jeg udvalgte af alle Israels Stammer, vil jeg sætte mit Navn evindeligen.
20 at hans Hjerte ikke skal ophøie sig over sine Brødre, ei heller vige fra Budet til høire eller venstre Side; at han maa forlænge sine Dage i sit Kongerige, han og hans Børn i Israel.
23 de skulle ikke see det Land, som jeg haver svoret deres Fædre; ja Ingen af dem, som have opirret mig, skal see det.
34 De gjøre efter den første Viis indtil denne Dag; hverken frygte de Herren, ei heller gjøre de efter deres Skikke og efter deres Rette og efter Loven og efter Budet, som Herren bød Jakobs Børn, hvis Navn han kaldte Israel,
15 Og jeg, jeg opløftede ogsaa min Haand til dem i Ørken, at jeg vilde ikke føre dem til det Land, som jeg havde givet (dem), som flyder med Melk og Honning, — det er det deiligste af alle Landene —
23 Men denne Ting befoel jeg dem, sigende: Hører paa min Røst, saa vil jeg være eders Gud, og I, I skulle være mit Folk; og I skulle vandre paa hver den Vei, som jeg befaler eder, at det maa gaae eder vel.
8 See, jeg haver givet det Land for eders Ansigt; kommer og indtager det Land (til Arv), som Herren haver svoret eders Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at give dem og deres Sæd efter dem.
14 da vil jeg gjøre ved dette Huus, som er kaldet efter mit Navn, paa hvilket I forlade eder, og det Sted, som jeg gav eder og eders Fædre, ligesom jeg gjorde ved Silo.
22 Og Israels Børn vandrede i alle Jeroboams Synder, som han gjorde; de vege ikke derfra,