1 Kongebok 8:56
Lovet være Herren, som haver givet sit Folk Israel Rolighed efter alt det, som han haver talet; der faldt ikke eet Ord af alt hans det gode Ord, som han talede formedelst Mose, sin Tjener.
Lovet være Herren, som haver givet sit Folk Israel Rolighed efter alt det, som han haver talet; der faldt ikke eet Ord af alt hans det gode Ord, som han talede formedelst Mose, sin Tjener.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3 Og Kongen vendte sit Ansigt og velsignede al Israels Menighed, og al Israels Menighed stod.
4 Og han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som talede med sin Mund til David, min Fader, og opfyldte det med sine Hænder og sagde:
44 Og Herren gav dem Rolighed trindt omkring, efter alt det, som han havde svoret deres Fædre; og der bestod Ingen for deres Ansigt af alle deres Fjender; Herren gav alle deres Fjender i deres Haand.
45 Der faldt ikke et Ord af alle de gode Ord, som Herren havde talet til Israels Huus; det kom altsammen.
55 Og han stod og velsignede al Israels Forsamling med høi Røst og sagde:
14 Og Kongen vendte sit Ansigt omkring og velsignede al Israels Forsamling, og al Israels Forsamling stod.
15 Og han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som talede med sin Mund til David, min Fader, og opfyldte det med sin Haand og sagde:
57 Herren vor Gud være med os, saasom han har været med vore Fædre! han forlade os ikke og overgive os ikke!
36 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! og alt Folket sagde Amen og lovede Herren.
13 Kommer det Ord ihu, som Mose, Herrens Tjener, bød eder og sagde: Herren eders Gud skaffer eder Rolighed og giver eder dette Land.
48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed! og alt Folket sige: Amen. Halleluja!
15 See ned af din Helligheds Bolig, af Himmelen, og velsign dit Folk Israel og det Land, som du haver givet os, ligesom du haver svoret vore Fædre, et Land, som flyder med Melk og Honning.
8 Og jeg vil ikke ydermere lade Israels Fødder røres fra Landet, som jeg gav deres Fædre, dog om de holde at gjøre efter alt det, som jeg haver budet dem, og efter al Loven, som Mose, min Tjener, bød dem.
1 Og denne er den Velsignelse, med hvilken Mose, den Guds Mand, velsignede Israels Børn, førend han døde.
14 Og see, jeg gaaer idag al Verdens Vei; og I skulle vide i eders ganske Hjerte og i eders ganske Sjæl, at ikke eet Ord er faldet af alle de gode Ord, som Herren eders Gud har talet over eder, at de jo alle ere komne for eder; der faldt ikke eet Ord af dem.
15 du, som haver holdt din Tjener David, min Fader, det, du talede til ham; thi du haver talet med din Mund og fuldkommet med din Haand, som (det sees) paa denne Dag.
16 Og nu, Herre, Israels Gud! hold din Tjener David, min Fader, det, som du haver tilsagt ham og sagt: Dig skal ikke fattes en Mand for mit Ansigt, som skal sidde paa Israels Throne; dog saa, at dine Børn bevare deres Vei, at vandre i min Lov, saasom du haver vandret for mit Ansigt.
24 du, som haver holdt din Tjener David, min Fader, det, som du haver tilsagt ham; du haver talet det med din Mund og opfyldt det med din Haand, som (det sees) paa denne Dag.
15 Ligesom Herren bød Mose, sin Tjener, saa bød Mose Josva, og saa gjorde Josva; han lod ikke fattes Noget af Alt, som Herren havde befalet Mose.
4 Og (efterdi) nu Herren eders Gud har skaffet eders Brødre Rolighed, saasom han havde tilsagt dem, da vender eder nu og gaaer til eders Pauluner, til eders Eiendoms Land, som Mose, Herrens Tjener, gav eder paa hiin Side Jordanen.
9 Da svoer Mose paa den samme Dag og sagde: Det Land, som din Fod traadte paa, skal blive dig til Arv og dine Børn evindeligen, fordi du fuldkommeligen efterfulgte Herren min Gud.
15 indtil at Herren skaffer eders Brødre Rolighed som eder, at ogsaa de kunne eie Landet, som Herren eders Gud skal give dem; saa skulle I vende tilbage til eders Eiendoms Land, og eie det, som Mose, Herrens Tjener, gav eder paa denne Side Jordanen mod Solens Opgang.
12 Herren kom os ihu; han skal velsigne, han skal velsigne Israels Huus, han skal velsigne Arons Huus.
43 Og Mose saae al Gjerningen, og see, de havde gjort den; eftersom Herren havde befalet, saaledes havde de gjort; og Mose velsignede dem.
9 Og han førte os til dette Sted, og han haver givet os dette Land, et Land, som flyder med Melk og Honning.
23 Og han bød Josva, Nuns Søn, og sagde: Vær frimodig og vær stærk, thi du, du skal føre Israels Børn ind i det Land, som jeg haver svoret dem; og jeg, jeg vil være med dig.
7 Og Mose kaldte ad Josva og sagde til ham for al Israels Øine: Vær frimodig og vær stærk, thi du, du skal indgaae med dette Folk i det Land, som Herren svoer deres Fædre at give dem; og du, du skal dele det til Arv imellem dem.
8 Og Herren, han, som gaaer for dit Ansigt, skal være med dig, han skal ikke slippe dig og ikke forlade dig; frygt ikke og ræddes ikke.
5 Ingen Mand skal bestaae for dit Ansigt alle dit Livs Dage; ligesom jeg var med Mose, vil jeg være med dig, jeg vil ikke slippe dig og ei forlade dig.
6 Vær frimodig og vær stærk; thi du skal dele Landet til Arv iblandt dette Folk, hvilket jeg svoer deres Fædre at give dem.
8 Og jeg vil ikke mere lade Israels Fod vige af Landet, som jeg beskikkede deres Fædre; dog saafremt de tage vare paa at gjøre alt det, jeg haver budet dem, efter al Lov og Skikke og Rette formedelst Mose.
18 Er ei Herren eders Gud med eder og haver skaffet eder Rolighed trindt omkring? thi han haver givet Landets Indbyggere i min Haand, og Landet er underlagt for Herrens Ansigt og for hans Folks Ansigt.
6 Thi han hængte ved Herren, veg ikke fra (at vandre) efter ham og holdt hans Bud, som Herren bød Mose.
8 I Folk! lover vor Gud, og lader hans Lovs Røst høres,
25 Thi David havde sagt: Herren, Israels Gud, haver skaffet sit Folk Rolighed, og det skal boe i Jerusalem Indtil evig (Tid).
8 Herren skal byde Velsignelsen at være hos dig i dine Lader og i alt det, du udrækker din Haand til; og han skal velsigne dig i det Land, som Herren din Gud giver dig.
54 Og Israels Børn gjorde det; efter alt det, som Herren havde befalet Mose, saa gjorde de.
9 Thi I ere ikke endnu komne til den Rolighed og til den Arv, som Herren din Gud giver dig.
52 med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.
18 Lovet være den Herre Gud, Israels Gud, han, som gjør alene underlige Ting!