2 Krønikebok 6:3

Original Norsk Bibel 1866

Og Kongen vendte sit Ansigt og velsignede al Israels Menighed, og al Israels Menighed stod.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Kong 8:14 : 14 Og Kongen vendte sit Ansigt omkring og velsignede al Israels Forsamling, og al Israels Forsamling stod.
  • 1 Kong 8:55-61 : 55 Og han stod og velsignede al Israels Forsamling med høi Røst og sagde: 56 Lovet være Herren, som haver givet sit Folk Israel Rolighed efter alt det, som han haver talet; der faldt ikke eet Ord af alt hans det gode Ord, som han talede formedelst Mose, sin Tjener. 57 Herren vor Gud være med os, saasom han har været med vore Fædre! han forlade os ikke og overgive os ikke! 58 at han vil bøie vort Hjerte til sig, at vi maae vandre i alle hans Veie, og holde hans Bud og hans Skikke og hans Rette, som han haver budet vore Fædre, 59 og disse mine Ord, som jeg haver bedet om Naade med for Herrens Ansigt, maae komme nær for Herren vor Gud Dag og Nat, at han vil udføre sine Tjeneres Ret og sit Folks Israels Ret, hver Dags Sag paa sin Dag; 60 paa det at alle Folk paa Jorden skulle vide, at Herren han er Gud, (og) Ingen ydermere, 61 og at eders Hjerter maae være retskafne for Herren vor Gud, til at vandre i hans Skikke og til at holde hans Bud, som paa denne Dag!
  • 1 Krøn 16:2 : 2 Og der David havde fuldendt at offre Brændofferet og Takofferet, da velsignede han Folket i Herrens Navn.
  • 2 Krøn 29:29 : 29 Og der de havde fuldendt at offre, knælede de, Kongen og alle de, som fandtes hos ham, og nedbøiede sig.
  • Neh 8:5-7 : 5 Og Esra oplod Bogen for alt Folkets Øine, thi han var over alt Folket; og der han oplod den, stod alt Folket. 6 Og Esra lovede Herren, den store Gud, og alt Folket svarede: Amen! Amen! med deres Hænder oprakte, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren med Ansigtet til Jorden. 7 Og Jesua og Bani og Serebja, Jamin, Akkub, Sabthai, Hodija, Maaseja, Kelita, Asaria, Josabad, Hanan, Pelaja og Leviterne underviste Folket om Loven; og Folket (stod) paa sit Sted.
  • Matt 13:2 : 2 Og meget Folk forsamledes til ham, saa at han steg i Skibet og satte sig; og alt Folket stod paa Strandbredden.
  • Luk 24:50-51 : 50 Men han førte dem ud henimod Bethanien; og han opløftede sine Hænder og velsignede dem. 51 Og det skede, der han velsignede dem, skiltes han fra dem og foer op til Himmelen.
  • 4 Mos 6:23-27 : 23 Tal til Aron og til hans Sønner, og siig: Saaledes skulle I velsigne Israels Børn og sige til dem: 24 Herren velsigne dig og bevare dig! 25 Herren lade sit Ansigt lyse over dig, og være dig naadig! 26 Herren opløfte sit Ansigt paa dig, og give dig Fred! 27 Og de skulle lægge mit Navn paa Israels Børn, og jeg, jeg vil velsigne dem.
  • Jos 22:6 : 6 Saa velsignede Josva dem og lod dem fare, og de gik til deres Pauluner.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 95%

    14 Og Kongen vendte sit Ansigt omkring og velsignede al Israels Forsamling, og al Israels Forsamling stod.

    15 Og han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som talede med sin Mund til David, min Fader, og opfyldte det med sin Haand og sagde:

  • 4 Og han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som talede med sin Mund til David, min Fader, og opfyldte det med sine Hænder og sagde:

  • 83%

    54 Og det skede, der Salomo havde fuldendt at bede til Herren al denne Bøn og ydmyge Begjæring, da stod han op fra (at ligge) for Herrens Alter, fra at knæle paa sine Knæ, og hans Hænder vare udbredte imod Himmelen.

    55 Og han stod og velsignede al Israels Forsamling med høi Røst og sagde:

    56 Lovet være Herren, som haver givet sit Folk Israel Rolighed efter alt det, som han haver talet; der faldt ikke eet Ord af alt hans det gode Ord, som han talede formedelst Mose, sin Tjener.

  • 20 Siden sagde David til den ganske Forsamling: Kjære, lover Herren eders Gud! og al Forsamlingen lovede Herren, deres Fædres Gud, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren og for Kongen.

  • 10 Og David lovede Herren for den ganske Forsamlings Øine, og David sagde: Lovet være du, Herre, Israels, vor Faders, Gud, fra Evighed og til Evighed!

  • 78%

    10 Og Herren haver stadfæstet sit Ord, som han talede; thi jeg er opstanden i Davids, min Faders, Sted og sidder paa Israels Throne, saasom Herren talede, og haver bygget Herrens, Israels Guds, Navn det Huus.

    11 Og jeg haver sat Arken der, hvorudi Herrens Pagt er, som han gjorde med Israels Børn.

    12 Og han stod foran Herrens Alter for al Israels Forsamling, og udbredte sine Hænder.

    13 Men Salomo havde gjort en Kobberkjedel og sat den midt i Gaarden; fem Alen var dens Længde, og fem Alen var dens Bredde, og tre Alen var dens Høide; og han stod ved den og knælede paa sine Knæ for al Israels Forsamling, og udbredte sine Hænder mod Himmelen.

    14 Og han sagde: Herre, Israels Gud! der er ingen Gud som du i Himmelen eller paa Jorden, som holder Pagten og Miskundheden med dine Tjenere, som vandre for dit Ansigt i deres ganske Hjerte,

  • 22 Og Salomo stod foran Herrens Alter for al Israels Forsamling, og udbredte sine Hænder mod Himmelen.

  • 9 Lovet være Herren din Gud, som havde Lyst til dig, at sætte dig paa Israels Throne; fordi Herren elsker Israel evindeligen, derfor satte han dig til Konge til at gjøre Ret og Retfærdighed.

  • 36 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! og alt Folket sagde Amen og lovede Herren.

  • 75%

    47 Og Kongens Tjenere kom ogsaa for at velsigne vor Herre, Kong David, og sagde: Din Gud gjøre Salomos Navn bedre end dit Navn, og gjøre hans Throne større end din Throne! og Kongen nedbøiede sig paa Sengen.

    48 Ja Kongen sagde ogsaa saaledes: Lovet være Herren, Israels Gud, som haver givet idag den, som sidder paa min Throne, saa mine Øine see (det)!

  • 2 Og jeg, jeg haver bygget dig en Boligs Huus, ja en Bolig, at du skulde boe der evindeligen.

  • 8 Lovet være Herren din Gud, som havde Lyst til dig, at sætte dig paa sin Throne til Konge for Herren din Gud! fordi din Gud elsker Israel, at befæste ham evindelig, derfor satte han dig til Konge over dem til at gjøre Ret og Retfærdighed.

  • 74%

    3 Der alle Israels Børn saae Ilden nedfalde og Herrens Herlighed over Huset, da bøiede de sig ned med Ansigterne til Jorden mod Gulvet, og tilbade og takkede Herren, at han er god, at hans Miskundhed er evindelig.

    4 Og Kongen og alt Folket, de offrede Slagtoffer for Herrens Ansigt.

  • 3 Og den ganske Forsamling gjorde en Pagt med Kongen i Guds Huus, og han sagde til dem: See, Kongens Søn skal være Konge, saasom Herren sagde om Davids Sønner.

  • 62 Og Kongen og al Israel med ham, de offrede Offer for Herrens Ansigt.

  • 27 Lovet være Herren, vore Fædres Gud, som haver givet Saadant i Kongens Hjerte til at pryde Herrens Huus, som er i Jerusalem,

  • 6 Da kaldte han ad Salomo, sin Søn, og bød ham at bygge Herrens, Israels Guds, Huus.

  • 11 Nu, min Søn, Herren skal være med dig, og du skal blive lyksalig og bygge Herren din Gud et Huus, saasom han talede om dig.

  • 19 Israels Huus, lover Herren! Arons Huus, lover Herren!

  • 20 Og Herren har stadfæstet sit Ord, som han talede; thi jeg er opstanden i Davids, min Faders, Sted, og sidder paa Israels Throne, saasom Herren talede, og haver bygget Herrens, Israels Guds, Navn det Huus.

  • 1 Og David sagde: Her skal den Herre Guds Huus være, og her skal Israels Brændoffers Alter være.

  • 18 Der David havde fuldendt at offre Brændofferet og Takofferne, da velsignede han Folket i Herrens Zebaoths Navn.

  • 2 Og Kong David stod op paa sine Fødder og sagde: Hører mig, mine Brødre og mit Folk! jeg havde (besluttet) i mit Hjerte at bygge et Hvilehuus til Herrens Pagtes Ark og til vor Guds Fødders Skammel, og havde beredet Forraad til at bygge.

  • 29 Saa begynd nu og velsign din Tjeners Huus, at det maa blive evindeligen for dit Ansigt; thi du, Herre, Herre! du har talet det, og med din Velsignelse skal din Tjeners Huus velsignes i Evighed.

  • 2 Og der David havde fuldendt at offre Brændofferet og Takofferet, da velsignede han Folket i Herrens Navn.

  • 26 Og nu, Israels Gud! Kjære, lad dit Ord være sandt, som du talede til din Tjener David, min Fader.

  • 27 Saa begynd nu at velsigne din Tjeners Huus, at det maa blive evindeligen for dit Ansigt; fordi du, Herre, haver velsignet det, saa lad det blive velsignet evindeligen.

  • 6 Og Esra lovede Herren, den store Gud, og alt Folket svarede: Amen! Amen! med deres Hænder oprakte, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren med Ansigtet til Jorden.

  • 26 Sangerne gik foran, de som legede (paa Strængeleg, gik) bag; midt imellem (gik) Pigerne, som sloge paa Tromme.

  • 17 Og nu, Herre, Israels Gud! lad dit Ord være sandt, som du talede til din Tjener, til David.

  • 72%

    2 Opløfter eders Hænder til Helligdommen, og lover Herren!

    3 Herren velsigne dig af Zion, han, som gjorde Himmel og Jord!

  • 29 Og der de havde fuldendt at offre, knælede de, Kongen og alle de, som fandtes hos ham, og nedbøiede sig.

  • 7 Og det var i min Faders Davids Hjerte at bygge Herrens, Israels Guds, Navn et Huus.

  • 48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed! og alt Folket sige: Amen. Halleluja!

  • 72%

    26 Saa bliver dit Navn stort til evig (Tid), at man skal sige: Herren Zebaoth er Gud over Israel, og Davids, din Tjeners, Huus skal blive fast for dit Ansigt.

    27 Thi du, Herre Zebaoth, Israels Gud! du haver aabenbaret for din Tjeners Øre og sagt: Jeg vil bygge dig et Huus; derfor har din Tjener fundet sit Hjerte til at bede denne Bøn til dig.

  • 20 Men du, min Herre Konge, al Israels Øine (see) paa dig, at du skal give dem tilkjende, hvo der skal sidde paa min Herre Kongens Throne efter ham.

  • 6 Han haver stor Ære ved din Frelse; du lægger Majestæt og Hæder paa ham.

  • 23 Saa sad Salomo paa Herrens Throne til at være Konge i sin Faders Davids Sted, og blev lykkelig, og al Israel var ham lydig.

  • 3 Og alle de Ældste af Israel kom til Kongen i Hebron, og Kong David gjorde en Pagt med dem i Hebron for Herrens Ansigt, og de salvede David til Konge over Israel.