Nehemja 8:6

Original Norsk Bibel 1866

Og Esra lovede Herren, den store Gud, og alt Folket svarede: Amen! Amen! med deres Hænder oprakte, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren med Ansigtet til Jorden.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Tim 2:8 : 8 Saa vil jeg, at Mændene skulle bede paa hvert Sted, opløftende hellige Hænder uden Vrede og Trætte;
  • 2 Mos 4:31 : 31 Og Folket troede; og der de hørte, at Herren besøgte Israels Børn, og at han havde seet deres Elendighed, da bøiede de sig og tilbade.
  • Neh 5:13 : 13 Jeg udrystede ogsaa min Kjortelflig og sagde: Saaledes udryste Gud hver Mand fra sit Huus og fra sit Arbeide, som ikke holder dette Ord, og han blive saa udrystet og tom! og den ganske Forsamling sagde: Amen! og de lovede Herren, og Folket gjorde efter dette Ord.
  • Klag 3:41 : 41 Lader os opløfte vort Hjerte med Hænder til Gud i Himmelen.
  • 2 Krøn 20:18 : 18 Da bøiede Josaphat sig med Ansigtet ned til Jorden, og al Juda og Indbyggerne i Jerusalem faldt ned for Herrens Ansigt at nedbøie sig for Herren.
  • Sal 134:2 : 2 Opløfter eders Hænder til Helligdommen, og lover Herren!
  • Sal 141:2 : 2 Lad min Bøn bestaae (som) et Røgelseoffer for dit Ansigt, mine Hænders Opløftelse (som) et Aftens Madoffer.
  • Jer 28:6 : 6 ja, Jeremias, Propheten, sagde: Amen! Herren gjøre saa! Herren stadfæste dine Ord, som du haver spaaet, til at lade komme tilbage Herrens Huses Kar og alle Bortførte fra Babel til dette Sted.
  • 1 Pet 1:3 : 3 Lovet være Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, som efter sin store Barmhjertighed haver igjenfødt os til et levende Haab formedelst Jesu Christi Opstandelse fra de Døde,
  • Åp 7:11 : 11 Og alle Englene stode omkring Thronen og om de Ældste og om de fire Dyr, og faldt ned for Thronen paa deres Ansigt, og tilbade Gud og sagde:
  • 2 Krøn 29:30 : 30 Siden sagde Kong Ezechias og de Øverste til Leviterne, at man skulde love Herren med Davids og Asaphs, den Seers, Ord; og de lovede (Gud), indtil (de bleve meget) glade, og neiede og nedbøiede sig.
  • 1 Mos 14:22 : 22 Men Abram sagde til Kongen af Sodoma: Jeg haver opløftet min Haand til Herren, den høieste Gud, som eier Himmel og Jord,
  • 1 Mos 24:26 : 26 Og Manden bøiede sig og tilbad for Herren.
  • 2 Mos 12:27 : 27 da skulle I sige: Det er Paaskeoffer for Herren, som gik Israels Børns Huse forbi i Ægypten, der han slog Ægypterne, og friede vore Huse. Saa bøiede Folket sig og tilbad.
  • 3 Mos 9:24 : 24 Og Ild udkom fra Herrens Ansigt og fortærede paa Alteret Brændofferet og det Fede; og alt Folket saae det, og de frydede sig, og de faldt ned paa deres Ansigter.
  • 1 Krøn 29:20 : 20 Siden sagde David til den ganske Forsamling: Kjære, lover Herren eders Gud! og al Forsamlingen lovede Herren, deres Fædres Gud, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren og for Kongen.
  • 2 Krøn 6:4 : 4 Og han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som talede med sin Mund til David, min Fader, og opfyldte det med sine Hænder og sagde:
  • Matt 6:13 : 13 og led os ikke ind i Fristelse, men fri os fra det Onde; thi dit er Riget og Kraften og Herligheden i Evighed, Amen.
  • Matt 26:39 : 39 Og han gik lidet frem, faldt paa sit Ansigt, og bad og sagde: Min Fader! er det muligt, da gaae denne Kalk fra mig! dog ikke som jeg vil, men som du vil.
  • 1 Kor 14:16 : 16 Efterdi, dersom du priser Gud med Aanden (alene), hvorledes kan den, som hører til Lægfolk, sige Amen til din Taksigelse, da han ikke veed, hvad du siger?
  • Ef 1:3 : 3 Lovet være Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, som velsignede os med al aandelig Velsignelse i det Himmelske i Christo;
  • Sal 28:2 : 2 Hør mine (ydmyge) Begjæringers Røst, naar jeg raaber til dig, naar jeg opløfter mine Hænder til dit hellige Chor.
  • Sal 41:13 : 13 Og mig (anlangende), du opholder mig for min Oprigtigheds Skyld, og sætter mig for dit Ansigt evindelig.
  • Sal 63:4 : 4 Thi din Miskundhed er bedre end Livet; mine Læber skulle prise dig.
  • Sal 72:18-19 : 18 Lovet være den Herre Gud, Israels Gud, han, som gjør alene underlige Ting! 19 Og lovet være hans Æres Navn evindelig, og al Jorden skal fyldes med hans Ære. Amen, ja, Amen.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Neh 8:1-5
    5 vers
    83%

    1 Da samledes det ganske Folk som een Mand paa Gaden, som er for Vandporten, og de sagde til Esra, den Skriftlærde, at (han skulde) fremføre Mose Lovbog, som Herren havde budet Israel.

    2 Og Esra, Præsten, førte Loven frem for Forsamlingens Ansigt, baade Mænd og Qvinder og Alle, som kunde forstaae at høre til, paa den første Dag i den syvende Maaned.

    3 Og han læste i den lige for Gaden, som er lige for Vandporten, fra lys (Morgen) indtil midt paa Dagen, for Mænd og Qvinder og dem, som kunde forstaae det; og alt Folkets Øren (agtede) paa Lovbogen.

    4 Og Esra, den Skriftlærde, stod paa en høi Stol af Træ, som de havde gjort til den Bestilling, og hos ham stode Matthithja og Sema og Anaja og Uria og Hilkia og Maaseja ved hans høire Haand, og ved hans venstre Haand Pedaja og Misael og Malchia og Hasum og Hasbaddana, Sacharia (og) Mesullam.

    5 Og Esra oplod Bogen for alt Folkets Øine, thi han var over alt Folket; og der han oplod den, stod alt Folket.

  • Neh 9:3-5
    3 vers
    77%

    3 (Thi) efterat de opstode paa deres Sted, da læste de i Herrens deres Guds Lovbog Fjerdeparten af Dagen, og (atter) en Fjerdepart bekjendte de og tilbade for Herren deres Gud.

    4 Og paa Leviternes Trappe stode op Jesua og Bani, Kadmiel, Sebanja, Bunni, Serebja, Bani, Chenani, og de raabte med stor Røst til Herren deres Gud.

    5 Og de Leviter, Jesua og Kadmiel, Bani, Hasabneja, Serebja, Hodija, Sebanja, Pethahja, sagde: Staaer op, lover Herren eders Gud fra evig (Tid) indtil evig (Tid), og man skal love din Herligheds Navn, som er ophøiet over al Velsignelse og Lov.

  • 1 Og der Esra bad, og der han bekjendte, græd og havde nedkastet sig foran Guds Huus, da samledes til ham en saare stor Forsamling af Israel, Mænd og Qvinder og Børn, thi Folket græd med megen Graad.

  • 36 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! og alt Folket sagde Amen og lovede Herren.

  • 18 Da bøiede Josaphat sig med Ansigtet ned til Jorden, og al Juda og Indbyggerne i Jerusalem faldt ned for Herrens Ansigt at nedbøie sig for Herren.

    19 Og Leviterne af de Kahathiters Børn og af de Korhiters Børn stode op at love Herren, Israels Gud, med stor Røst, høiligen.

  • 6 Denne Esra drog op fra Babel, og han var en færdig Skriftlærd i Mose Lov, som Herren, Israels Gud, havde givet; og Kongen gav ham efter Herrens hans Guds Haand, (som var) over ham, al hans Begjæring.

  • 27 Da stode Præsterne og Leviterne op og velsignede Folket, og deres Røst blev hørt; thi deres Bøn kom for hans hellige Bolig i Himmelen.

  • 72%

    3 Og Kongen vendte sit Ansigt og velsignede al Israels Menighed, og al Israels Menighed stod.

    4 Og han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som talede med sin Mund til David, min Fader, og opfyldte det med sine Hænder og sagde:

  • 20 Siden sagde David til den ganske Forsamling: Kjære, lover Herren eders Gud! og al Forsamlingen lovede Herren, deres Fædres Gud, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren og for Kongen.

  • 29 Og der de havde fuldendt at offre, knælede de, Kongen og alle de, som fandtes hos ham, og nedbøiede sig.

    30 Siden sagde Kong Ezechias og de Øverste til Leviterne, at man skulde love Herren med Davids og Asaphs, den Seers, Ord; og de lovede (Gud), indtil (de bleve meget) glade, og neiede og nedbøiede sig.

  • 48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed! og alt Folket sige: Amen. Halleluja!

  • 72%

    27 Lovet være Herren, vore Fædres Gud, som haver givet Saadant i Kongens Hjerte til at pryde Herrens Huus, som er i Jerusalem,

    28 og haver bøiet Miskundhed til mig for Kongens og hans Raadsherrers Ansigt og alle Kongens vældige Fyrster! og jeg, jeg styrkede mig efter Herrens min Guds Haand over mig og samlede de Øverste af Israel til at drage op med mig.

  • Neh 8:7-9
    3 vers
    72%

    7 Og Jesua og Bani og Serebja, Jamin, Akkub, Sabthai, Hodija, Maaseja, Kelita, Asaria, Josabad, Hanan, Pelaja og Leviterne underviste Folket om Loven; og Folket (stod) paa sit Sted.

    8 Og de læste i Bogen, i Guds Lov, klarligen, og de gave (Folket) Forstand derpaa og gjorde, at de forstode sig paa Læsningen.

    9 Og Nehemia — han er den Hattirsatha — og Esra, Præsten, den Skriftlærde, og Leviterne, som underviste Folket, sagde til alt Folket: Denne Dag er Herren eders Gud hellig, (derfor) sørger ikke og græder ikke; thi alt Folket græd, der de hørte Lovens Ord.

  • 3 Der alle Israels Børn saae Ilden nedfalde og Herrens Herlighed over Huset, da bøiede de sig ned med Ansigterne til Jorden mod Gulvet, og tilbade og takkede Herren, at han er god, at hans Miskundhed er evindelig.

  • 8 I Folk! lover vor Gud, og lader hans Lovs Røst høres,

  • 5 Da stod Esra op og tog en Ed af de Øverste, af Præsterne, Leviterne og al Israel, at de vilde gjøre efter dette Ord, og de svore.

  • 2 Opløfter eders Hænder til Helligdommen, og lover Herren!

  • 71%

    54 Og det skede, der Salomo havde fuldendt at bede til Herren al denne Bøn og ydmyge Begjæring, da stod han op fra (at ligge) for Herrens Alter, fra at knæle paa sine Knæ, og hans Hænder vare udbredte imod Himmelen.

    55 Og han stod og velsignede al Israels Forsamling med høi Røst og sagde:

  • 14 Og Kongen vendte sit Ansigt omkring og velsignede al Israels Forsamling, og al Israels Forsamling stod.

  • 5 Og jeg sagde: Ak Herre, Himmelens Gud! den store og den forfærdelige Gud, som holder Pagten og Miskundheden med dem, som ham elske og holde hans Bud!

  • 13 Og om anden Dagen samledes de øverste Fædre iblandt alt Folket, Præsterne og Leviterne til Esra, den Skriftlærde, og (det) for at faae Forstand paa Lovens Ord.

  • 26 Og Manden bøiede sig og tilbad for Herren.

  • 69%

    5 Og om Aftens Madoffers (Tid) stod jeg op af min Elendighed, efterat jeg havde sønderrevet mit Klædebon og min Kappe, og jeg knælede paa mine Knæ og udbredte mine Hænder til Herren min Gud.

    6 Og jeg sagde: Min Gud! jeg blues og skammer mig ved at opløfte mit Ansigt til dig, min Gud! thi vore Misgjerninger ere mangfoldige indtil over (vort) Hoved, og vor Skyld er stor indtil Himmelen.

  • 13 Og nu, vor Gud! vi takke dig og love din Herligheds Navn.

  • 13 Jeg udrystede ogsaa min Kjortelflig og sagde: Saaledes udryste Gud hver Mand fra sit Huus og fra sit Arbeide, som ikke holder dette Ord, og han blive saa udrystet og tom! og den ganske Forsamling sagde: Amen! og de lovede Herren, og Folket gjorde efter dette Ord.

  • 11 Og de sang (mod hverandre), idet de lovede og takkede Herren, at han er god, at hans Miskundhed er evindelig over Israel; og alt Folket raabte med et stort Frydeskrig, idet de lovede Herren, fordi Grundvolden til Herrens Huus var lagt.

  • 2 Lovet være Herrens Navn fra nu og indtil evig (Tid)!

  • 12 Amen! Velsignelsen og Æren og Viisdommen og Taksigelsen og Prisen og Magten og Styrken (tilhøre) vor Gud i al Evighed! Amen.

  • 6 Og Alle trindt omkring dem styrkede deres Hænder med Sølvkar, med Guld, med Gods og med Fæ og med dyrebare Skjenk, foruden alt det, som de gave frivilligen.

  • 19 Israels Huus, lover Herren! Arons Huus, lover Herren!

  • 31 Og Folket troede; og der de hørte, at Herren besøgte Israels Børn, og at han havde seet deres Elendighed, da bøiede de sig og tilbade.

  • 9 Og alle Judæ og Benjamins Mænd samledes til Jerusalem efter tre Dage, det var den niende Maaned, paa den tyvende (Dag) i Maaneden; og alt Folket sad paa Gaden for Guds Huus og bævede for den Sags Skyld og for den megen Regn.

  • 13 Og mig (anlangende), du opholder mig for min Oprigtigheds Skyld, og sætter mig for dit Ansigt evindelig.