Esra 10:5
Da stod Esra op og tog en Ed af de Øverste, af Præsterne, Leviterne og al Israel, at de vilde gjøre efter dette Ord, og de svore.
Da stod Esra op og tog en Ed af de Øverste, af Præsterne, Leviterne og al Israel, at de vilde gjøre efter dette Ord, og de svore.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Og der Esra bad, og der han bekjendte, græd og havde nedkastet sig foran Guds Huus, da samledes til ham en saare stor Forsamling af Israel, Mænd og Qvinder og Børn, thi Folket græd med megen Graad.
2Og Sechanja, Jehiels Søn, af Elams Børn, svarede og sagde til Esra: Vi, vi have forgrebet os mod vor Gud, og vi have ladet fremmede Hustruer af Landets Folk boe (hos os); men nu, der er end Forhaabning for Israel over dette.
3Saa lader os nu gjøre en Pagt for vor Gud, at lade udgaae alle Hustruer og de Fødte af dem, efter Herrens Raad og deres, som ere forfærdede for vor Guds Bud, og lad det gjøres efter Loven.
4Staa op, thi den Sag (ligger) paa dig, og vi (ville være) med dig; vær frimodig og gjør det.
9Og alle Judæ og Benjamins Mænd samledes til Jerusalem efter tre Dage, det var den niende Maaned, paa den tyvende (Dag) i Maaneden; og alt Folket sad paa Gaden for Guds Huus og bævede for den Sags Skyld og for den megen Regn.
10Da stod Esra, Præsten, op og sagde til dem: I, I have forgrebet eder og ladet fremmede Hustruer boe hos eder for at lægge (mere) til Israels Skyld.
11Saa gjører nu Bekjendelse for Herren, eders Fædres Gud, og gjører hans Villie, og skiller eder fra Landets Folk og fra de fremmede Qvinder.
12Da svarede den ganske Forsamling, og de sagde med høi Røst: Saaledes (bør vi) gjøre efter dine Ord til os.
12Da sagde de: Vi ville give det igjen og Intet kræve af dem, saaledes ville vi gjøre, ligesom du haver sagt; og jeg kaldte ad Præsterne og tog en Ed af dem, at de skulde gjøre efter dette Ord.
13Jeg udrystede ogsaa min Kjortelflig og sagde: Saaledes udryste Gud hver Mand fra sit Huus og fra sit Arbeide, som ikke holder dette Ord, og han blive saa udrystet og tom! og den ganske Forsamling sagde: Amen! og de lovede Herren, og Folket gjorde efter dette Ord.
6Og Esra stod op foran Guds Huus og gik til Johanans, Eljasibs Søns, Kammer, og der han var gaaen derhen, aad han ikke Brød og drak ikke Vand, thi han sørgede for deres Forgribelse, som havde været bortførte.
7Og de lode udraabe i Juda og Jerusalem til alle de Folk, som havde været bortførte, at de skulde samles til Jerusalem.
29de holdt sig fast til deres Brødre, de Ypperlige af dem, og de kom i Forbandelse og i Ed, at de vilde vandre i Guds Lov, som er given formedelst Mose, den Guds Tjener, og at de vilde holde og gjøre alle Herrens vor Herres Bud og hans Rette og hans Skikke,
16Og de Folk, som havde været bortførte, gjorde saa, og der bleve adskilte Esra, Præsten, (og) Mænd, (som vare) de øverste Fædre for deres Fædres Huus, og alle de (vare udnævnte) ved Navn; og de sadde paa den første Dag i den tiende Maaned at randsage den Sag.
10Men Esra havde beredt sit Hjerte til at søge Herrens Lov og at gjøre (den) og at lære i Israel Skik og Ret.
11Og dette er Indholdet af Brevet, som Kong Artaxerxes gav Esra, Præsten, den Skriftlærde, som var en Skriftlærd i Herrens Buds og hans Skikkes Ord til Israel:
5Da gjorde de øverste Fædre af Juda og Benjamin og Præsterne og Leviterne sig rede, ja Alle, hvis Aand Gud opvakte, til at drage op at bygge Herrens Huus, som er i Jerusalem.
4Og Esra, den Skriftlærde, stod paa en høi Stol af Træ, som de havde gjort til den Bestilling, og hos ham stode Matthithja og Sema og Anaja og Uria og Hilkia og Maaseja ved hans høire Haand, og ved hans venstre Haand Pedaja og Misael og Malchia og Hasum og Hasbaddana, Sacharia (og) Mesullam.
5Og Esra oplod Bogen for alt Folkets Øine, thi han var over alt Folket; og der han oplod den, stod alt Folket.
6Og Esra lovede Herren, den store Gud, og alt Folket svarede: Amen! Amen! med deres Hænder oprakte, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren med Ansigtet til Jorden.
7Og Jesua og Bani og Serebja, Jamin, Akkub, Sabthai, Hodija, Maaseja, Kelita, Asaria, Josabad, Hanan, Pelaja og Leviterne underviste Folket om Loven; og Folket (stod) paa sit Sted.
13Og om anden Dagen samledes de øverste Fædre iblandt alt Folket, Præsterne og Leviterne til Esra, den Skriftlærde, og (det) for at faae Forstand paa Lovens Ord.
13Der er given Befaling af mig, at hver, som er frivillig i mit Rige, af Israels Folk og dets Præster og Leviter, at drage til Jerusalem, maa drage med dig;
14Og de svore Herren med stor Røst og med Frydeskrig, og med Basuner og med Trompeter.
1Da samledes det ganske Folk som een Mand paa Gaden, som er for Vandporten, og de sagde til Esra, den Skriftlærde, at (han skulde) fremføre Mose Lovbog, som Herren havde budet Israel.
6Denne Esra drog op fra Babel, og han var en færdig Skriftlærd i Mose Lov, som Herren, Israels Gud, havde givet; og Kongen gav ham efter Herrens hans Guds Haand, (som var) over ham, al hans Begjæring.
21Og af mig, jeg, (som er) Kong Artaxerxes, er given Befaling til alle Skatmestere, som ere paa hiin Side Floden, at hvad som Esra, Præsten, den Skriftlærde i Guds Lov af Himmelen, begjærer af eder, det skal skee strax;
32Og han lod staae alle dem, som bleve fundne i Jerusalem og i Benjamin; og Jerusalems Indbyggere gjorde efter Guds, deres Fædres Guds, Pagt.
38Og i alt dette gjøre vi en trofast (Pagt) og skrive den, og til Besegling (ere overværende) vore Fyrster, vore Leviter, vore Præster.
14Kjære, lad vore Øverster staae for den ganske Forsamling, og hver den, som i vore Stæder haver ladet fremmede Hustruer boe (hos sig), skal komme paa bestemte Tider, og med dem hver Stads Ældste og dens Dommere, indtil vor Guds grumme Vrede vendes fra os, indtil denne Sag er (afgjort).
19Da sagde alle Fyrsterne til al Menigheden: Vi have svoret dem ved Herren, Israels Gud; derfor kunne vi nu ikke røre dem.
20(Men) det ville vi gjøre ved dem, at lade dem leve, at der ikke skal komme en (hastig) Vrede over os for den Eds Skyld, som vi have svoret dem.
5Og han sagde til dem: Hører mig, I Leviter, helliggjører nu eder selv, og helliggjører Herrens, eders Fædres Guds, Huus, og udfører den Slemhed af Helligdommen.
25Og du, Esra, efter din Guds Viisdom, som er hos dig, sæt Dommere og Lovkyndige, at de maae dømme over alt Folket, som er paa hiin Side Floden, over alle dem, som vide din Guds Lov; og den, som ikke veed den, skulle I lade vide (den).
26Og hver den, som ikke gjør efter din Guds Lov og Kongens Lov, lad strax Dommen udføres over ham (derfor), enten til Døden, eller til Landflygtighed, eller til Straf paa Gods, eller til Baand (og Fængsel).
2Og Jesua, Jozadaks Søn, og hans Brødre, Præsterne, gjorde sig rede, og Serubabel, Sealthiels Søn, og hans Brødre, og byggede Israels Guds Alter til at offre Brændoffer derpaa, saasom skrevet er i Mose, den Guds Mands, Lov.
5paa det (jeg kan) stadfæste den Ed, som jeg svoer eders Fædre, at give dem et Land, som flyder med Melk og Honning, som (det sees) paa denne Dag; og jeg svarede og sagde: Amen! Herre!
19Og de gave deres Haand, at de vilde lade deres Hustruer udgaae, og de gave en Væder af Qvæget til Skyldoffer for deres Skyld.
24Og jeg fraskilte tolv af de øverste Præster, nemlig Serebja, Hasabja og ti af deres Brødre med dem.
10Nu (er det) i mit Hjerte at gjøre en Pagt for Herren, Israels Gud, at han maa vende sin grumme Vrede af fra os.
29Kom dem ihu, min Gud! fordi de have besmittet Præstedømmet, ja Præstedømmets og Leviternes Pagt.
30Saa rensede jeg dem fra alle fremmede (Qvinder), og jeg beskikkede Præsternes og Leviternes Varetægter, hver til sin Gjerning,
9Da spurgte vi de samme Ældste ad og sagde paa denne Maade til dem: Hvo haver givet eder Befaling at bygge dette Huus og at fuldkomme denne Muur?
4Og alle Israels Ældste kom, og Leviterne bare Arken.
15Og de samlede deres Brødre og helligede sig selv, og kom efter Kongens Befaling ved Herrens Ord til at rense Herrens Huus.
12Og de kom i Pagten, at søge Herren, deres Fædres Gud, i deres ganske Hjerte og i deres ganske Sjæl.
1Og disse ere Præsterne og Leviterne, som opdroge med Serubabel, Sealthiels Søn, og Jesua: Seraja, Jeremia, Esra,
14Saa helligede Præsterne og Leviterne sig til at opføre Herrens, Israels Guds, Ark.