2 Krønikebok 34:32

Original Norsk Bibel 1866

Og han lod staae alle dem, som bleve fundne i Jerusalem og i Benjamin; og Jerusalems Indbyggere gjorde efter Guds, deres Fædres Guds, Pagt.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 18:19 : 19 Thi jeg kjender ham, at han vil byde sine Børn og sit Huus efter sig, at de skulle bevare Herrens Vei, til at gjøre Retfærdighed og Ret, paa det at Herren skal lade det komme over Abraham, som han haver lovet ham.
  • 2 Krøn 14:4 : 4 Og han sagde til Juda, at de skulde søge Herren, deres Fædres Gud, og gjøre Loven og Budet.
  • 2 Krøn 29:29 : 29 Og der de havde fuldendt at offre, knælede de, Kongen og alle de, som fandtes hos ham, og nedbøiede sig.
  • 2 Krøn 30:12 : 12 Guds Haand var og i Juda, at han gav dem eet Hjerte til at gjøre efter Kongens og de Øverstes Bud, efter Herrens Ord.
  • 2 Krøn 33:16 : 16 Og han tilberedte Herrens Alter, og offrede derpaa Takoffers Offere og Lovoffere, og han sagde til Juda, at de skulde tjene Herren, Israels Gud.
  • Fork 8:2 : 2 Jeg (siger dig): Bevar Kongens Munds (Ord), dog efter Guds Eds Ord.
  • Jer 3:10 : 10 Og end i alt dette omvendte hendes troløse Søster Juda sig ikke til mig i sit ganske Hjerte, men med Falskhed, siger Herren.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 29Da sendte Kongen hen og lod sanke alle Ældste i Juda og Jerusalem.

    30Og Kongen gik op i Herrens Huus, og alle Judæ Mænd og Indbyggerne i Jerusalem og Præsterne og Leviterne og alt Folket, baade Store og Smaae, og han læste for deres Øren alle Ordene i Pagtens Bog, som var funden i Herrens Huus.

    31Og Kongen stod paa sit Sted og gjorde en Pagt for Herrens Ansigt, at han vilde vandre efter Herren og holde hans Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke i sit ganske Hjerte og i sin ganske Sjæl, at gjøre Pagtens Ord, som vare skrevne i denne Bog.

  • 81%

    1Og Kongen sendte hen, og alle de Ældste i Juda og Jerusalem samlede sig til ham.

    2Og Kongen gik op i Herrens Huus, og alle Judæ Mænd og alle Jerusalems Indbyggere med ham, og Præsterne og Propheterne og alt Folket, baade Smaae og Store, og han læste for deres Øren alle Pagtens Bogs Ord, som var funden i Herrens Huus.

    3Og Kongen stod ved Støtten og gjorde en Pagt for Herrens Ansigt, at de skulde vandre efter Herren og holde hans Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke af ganske Hjerte og af ganske Sjæl, for at stadfæste denne Pagtes Ord, som vare skrevne i denne Bog; og alt Folket stod i den Pagt.

  • 33Og Josias borttog alle Vederstyggeligheder af alle Lande, som hørte Israels Børn til, og han holdt dem alle til at tjene, som fandtes i Israel, (ja) til at tjene Herren deres Gud; i alle hans Dage vege de ikke fra (at vandre) efter Herren, deres Fædres Gud.

  • 12Og de kom i Pagten, at søge Herren, deres Fædres Gud, i deres ganske Hjerte og i deres ganske Sjæl.

  • 29de holdt sig fast til deres Brødre, de Ypperlige af dem, og de kom i Forbandelse og i Ed, at de vilde vandre i Guds Lov, som er given formedelst Mose, den Guds Tjener, og at de vilde holde og gjøre alle Herrens vor Herres Bud og hans Rette og hans Skikke,

  • 3Og den ganske Forsamling gjorde en Pagt med Kongen i Guds Huus, og han sagde til dem: See, Kongens Søn skal være Konge, saasom Herren sagde om Davids Sønner.

  • 16Og Jojada gjorde en Pagt imellem sig og imellem alt Folket og imellem Kongen, at de skulde være Herrens Folk.

  • 17Da gjorde Jojada en Pagt imellem Herren og imellem Kongen og imellem Folket, at de skulde være Herrens Folk, og imellem Kongen og imellem Folket.

  • 4Og han sagde til Juda, at de skulde søge Herren, deres Fædres Gud, og gjøre Loven og Budet.

  • 2Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, og vandrede i al Davids, sin Faders, Vei, og veg ikke til den høire eller venstre Side.

  • 6Og Herren sagde til mig: Udraab alle disse Ord i Judæ Stæder og paa Gaderne i Jerusalem, sigende: Hører denne Pagtes Ord og gjører derefter!

  • 2Hører denne Pagtes Ord, og I skulle tale til Judæ Mænd og til Jerusalems Indbyggere.

  • 10Nu (er det) i mit Hjerte at gjøre en Pagt for Herren, Israels Gud, at han maa vende sin grumme Vrede af fra os.

  • 12Guds Haand var og i Juda, at han gav dem eet Hjerte til at gjøre efter Kongens og de Øverstes Bud, efter Herrens Ord.

  • 2Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, og vandrede i Davids, sin Faders, Veie, og veg hverken til den høire eller venstre Side.

  • 21Og Kongen bød alt Folket og sagde: Holder Paaske for Herren eders Gud, saasom der er skrevet i denne Pagtes Bog.

  • 8Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, efterat Kongen, Zedekias, havde gjort Pagt med alt Folket, som var i Jerusalem, til at udraabe Frihed for dem:

  • 1Men i det syvende Aar bestyrkede Jojada sig og tog de Øverste over Hundrede, nemlig Asaria, Jerohams Søn, og Ismael, Johanans Søn, og Asaria, Obeds Søn, og Maaseja, Adajas Søn, og Elisaphat, Sichri Søn, med sig i Pagt.

  • 16Saa blev al Herrens Tjeneste beskikket paa den samme Dag med at holde Paaske og at offre Brændoffere paa Herrens Alter efter Kong Josias Befaling.

  • 9Saa holder denne Pagtes Ord og gjører efter dem, at I kunne gjøre viseligen alt det, som I skulle gjøre.

  • 70%

    18Og jeg giver de Mænd, som overtraadte min Pagt, som ikke holdt Pagtens Ord, som de gjorde for mit Ansigt, ved Kalven, hvilken de huggede i to Stykker, og gik igjennem imellem dens Dele,

    19(nemlig) Judæ Fyrster og Jerusalems Fyrster, Kammertjenerne og Præsterne og det ganske Folk i Landet, som gik igjennem imellem Kalvens Dele,

  • 13Tilmed faldt han og af fra Kong Nebucadnezar, som havde ladet ham sværge ved Gud, og han forhærdede sin Nakke og stivgjorde sit Hjerte, og vilde ikke omvende sig til Herren, Israels Gud.

    14Og alle de Øverste iblandt Præsterne og Folket forgrebe sig saare meget efter alle Hedningernes Vederstyggeligheder og besmittede Herrens Huus, som han havde helliggjort i Jerusalem.

  • 38Og i alt dette gjøre vi en trofast (Pagt) og skrive den, og til Besegling (ere overværende) vore Fyrster, vore Leviter, vore Præster.

  • 5Da stod Esra op og tog en Ed af de Øverste, af Præsterne, Leviterne og al Israel, at de vilde gjøre efter dette Ord, og de svore.

  • 7Og han tog Pagtens Bog og læste for Folkets Øren, og de sagde: Vi ville gjøre alt det, som Herren haver sagt, og være lydige.

  • 32for al Israels Børns og Judæ Børns Ondskab, som de gjorde til at opirre mig, de, deres Konger, deres Fyrster, deres Præster og deres Propheter, baade Judæ Mænd og Jerusalems Indbyggere.

  • 15Og han borttog de fremmede Guder og det Billede fra Herrens Huus, og alle Alterne, som han havde bygget paa Herrens Huses Bjerg og i Jerusalem, og han kastede dem udenfor Staden.

    16Og han tilberedte Herrens Alter, og offrede derpaa Takoffers Offere og Lovoffere, og han sagde til Juda, at de skulde tjene Herren, Israels Gud.

  • 20Og paa denne (Maade) gjorde Ezechias i al Juda; og han gjorde det, som var godt og ret og sandt for Herrens hans Guds Ansigt.

  • 16Og efter dem (fulgte) af alle Israels Stammer de, som gave deres Hjerte til at søge Herren, Israels Gud; de kom til Jerusalem for at offre til Herren, deres Fædres Gud.

  • 4Og han sagde til Folket, til Indbyggerne i Jerusalem, at de skulde give Præsterne og Leviterne (deres) Deel, paa det de kunde holde fast ved Herrens Lov.

  • 6Thi vore Fædre have forgrebet sig og gjort det Onde for Herrens vor Guds Øine, og forladt ham og vendt deres Ansigt omkring fra Herrens Tabernakel, og vendt Ryggen (dertil).

  • 26Men det Øvrige af Josias Handeler og hans Miskundheder, efter som skrevet er i Herrens Lov,

  • 69%

    13Og han tog af den kongelige Sæd og gjorde en Pagt med ham, og han bragte ham til (at gjøre) en Ed, men de Vældige i Landet tog han (bort),

    14at Riget skulde blive fornedret, at det ikke skulde hæve sig, paa det de skulde holde hans Pagt, at det (saa maatte) bestaae.

  • 4Men han søgte sin Faders Gud og vandrede i hans Bud og ikke efter Israels Gjerninger.

  • 28Men det Øvrige af Josias Handeler og Alt, hvad han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige Handelers Bog?

  • 5Og han opbrændte Præsternes Been paa deres Altere, og rensede Juda og Jerusalem;

  • 33Dog bleve Høiene ikke borttagne, thi Folket havde endnu ikke beskikket deres Hjerte til deres Fædres Gud.

  • 69%

    4Og den Sag syntes ret for Kongens Øine og for den ganske Forsamlings Øine.

    5Og de stadfæstede den Sag, at de vilde lade udraabe igjennem al Israel fra Beershaba og indtil Dan, at de skulde komme og holde Herren, Israels Gud, Paaske i Jerusalem; thi de havde ikke holdt den i meget lang (Tid), efter som skrevet er.

  • 58at han vil bøie vort Hjerte til sig, at vi maae vandre i alle hans Veie, og holde hans Bud og hans Skikke og hans Rette, som han haver budet vore Fædre,

  • 5Da gjorde de øverste Fædre af Juda og Benjamin og Præsterne og Leviterne sig rede, ja Alle, hvis Aand Gud opvakte, til at drage op at bygge Herrens Huus, som er i Jerusalem.

  • 13Og al Juda stod for Herrens Ansigt, ogsaa deres smaae Børn, deres Hustruer og deres Sønner.