Og Josias borttog alle Vederstyggeligheder af alle Lande, som hørte Israels Børn til, og han holdt dem alle til at tjene, som fandtes i Israel, (ja) til at tjene Herren deres Gud; i alle hans Dage vege de ikke fra (at vandre) efter Herren, deres Fædres Gud.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
30Og Kongen gik op i Herrens Huus, og alle Judæ Mænd og Indbyggerne i Jerusalem og Præsterne og Leviterne og alt Folket, baade Store og Smaae, og han læste for deres Øren alle Ordene i Pagtens Bog, som var funden i Herrens Huus.
31Og Kongen stod paa sit Sted og gjorde en Pagt for Herrens Ansigt, at han vilde vandre efter Herren og holde hans Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke i sit ganske Hjerte og i sin ganske Sjæl, at gjøre Pagtens Ord, som vare skrevne i denne Bog.
32Og han lod staae alle dem, som bleve fundne i Jerusalem og i Benjamin; og Jerusalems Indbyggere gjorde efter Guds, deres Fædres Guds, Pagt.
2Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, og vandrede i al Davids, sin Faders, Vei, og veg ikke til den høire eller venstre Side.
1Josias var otte Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede eet og tredive Aar i Jerusalem.
2Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, og vandrede i Davids, sin Faders, Veie, og veg hverken til den høire eller venstre Side.
3Thi i sit Riges ottende Aar, der han var endnu en Dreng, begyndte han at søge sin Faders Davids Gud, og i det tolvte Aar begyndte han at rense Juda og Jerusalem fra Høiene og Lundene og de udskaarne og støbte (Billeder).
16Saa blev al Herrens Tjeneste beskikket paa den samme Dag med at holde Paaske og at offre Brændoffere paa Herrens Alter efter Kong Josias Befaling.
24Ogsaa Spaaqvinderne og Tegnsudlæggerne og Billederne og de stygge Afguder og alle de Vederstyggeligheder, som bleve seede i Judæ Land og i Jerusalem, borttog Josias for at holde Lovens Ord, som vare skrevne i Bogen, hvilken Hilkia, Præsten, fandt i Herrens Huus.
25Og der var ingen Konge som han før ham, der vendte sig om til Herren af sit ganske Hjerte og af sin ganske Sjæl og af al sin Formue, efter al Mose Lov, og der opstod ei Nogen efter ham som han.
15Og han borttog de fremmede Guder og det Billede fra Herrens Huus, og alle Alterne, som han havde bygget paa Herrens Huses Bjerg og i Jerusalem, og han kastede dem udenfor Staden.
16Og han tilberedte Herrens Alter, og offrede derpaa Takoffers Offere og Lovoffere, og han sagde til Juda, at de skulde tjene Herren, Israels Gud.
4Men han søgte sin Faders Gud og vandrede i hans Bud og ikke efter Israels Gjerninger.
19Ja ogsaa alle Høienes Huse, som vare i Samarias Stæder, som Israels Konger havde gjort til at opirre (Gud), borttog Josias og gjorde ved dem efter alle de Gjerninger, som han gjorde i Bethel.
1Og der alt dette var fuldendt, uddrog al Israel, som fandtes i Judæ Stæder, og de sønderbrøde Støtterne og afhuggede Lundene og nedbrøde Høiene og Alterne af ganske Juda og Benjamin og i Ephraim og Manasse, indtil de havde fuldendt det; siden vendte alle Israels Børn tilbage, hver til sin Eiendom, til deres Stæder.
33De frygtede Herren, og de tjente deres Guder efter de Hedningers Viis, som de vare bortførte fra.
34De gjøre efter den første Viis indtil denne Dag; hverken frygte de Herren, ei heller gjøre de efter deres Skikke og efter deres Rette og efter Loven og efter Budet, som Herren bød Jakobs Børn, hvis Navn han kaldte Israel,
35med hvilke Herren havde gjort en Pagt og budet dem, sigende: I skulle ikke frygte andre Guder og ikke tilbede for dem og ikke tjene dem og ikke offre til dem.
6Og der hans Hjerte ophøiedes i Herrens Veie, da borttog han fremdeles de Høie og Lunde af Juda.
18Og der var ikke holdt Paaske som denne i Israel fra Samuels, Prophetens, Dage af, og ingen Konge i Israel havde holdt saadan Paaske, som Josias holdt med Præsterne og Leviterne og ganske Juda og Israel, som fandtes, og Indbyggerne i Jerusalem.
23Saa borttager nu de fremmede Guder, som ere midt iblandt eder, og bøier eders Hjerter til Herren, Israels Gud.
31Og Israel tjente Herren, saalænge Josva levede, og saalænge de Ældste leve de, som levede længe efter Josva, og som vidste al Herrens Gjerning, som han havde gjort mod Israel.
32Og han vandrede i Asas, sin Faders, Vei og veg ikke fra den, idet han gjorde det, som ret var for Herrens Øine.
33Dog bleve Høiene ikke borttagne, thi Folket havde endnu ikke beskikket deres Hjerte til deres Fædres Gud.
2Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, efter Hedningernes Vederstyggeligheder, som Herren fordrev for Israels Børns Ansigt.
4Og han sagde til Juda, at de skulde søge Herren, deres Fædres Gud, og gjøre Loven og Budet.
7da tjente Folket Herren, saalænge Josva levede, og saalænge de Ældste levede, som levede længe efter Josva, hvilke havde seet al Herrens store Gjerning, som han havde gjort mod Israel.
26Men det Øvrige af Josias Handeler og hans Miskundheder, efter som skrevet er i Herrens Lov,
16Og Josias vendte sig og saae de Grave, som vare der paa Bjerget, og han sendte hen og lod tage Benene af Gravene, og opbrændte (dem) paa Alteret og besmittede det, efter Herrens Ord, som den Guds Mand havde udraabt, som udraabte disse Ord.
28Men det Øvrige af Josias Handeler og Alt, hvad han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige Handelers Bog?
43Og han vandrede i alle sin Faders Asas Veie og veg ikke derfra i at gjøre det, som ret var for Herrens Øine.
18Og Herren haver uddrevet alle Folkene, endog Amoriten, som boede i Landet, fra vort Ansigt; vi ville ogsaa tjene Herren, thi han er vor Gud.
7Og der han havde nedbrudt Alterne og Lundene, og sønderknust de udskaarne (Billeder) og stødt dem smaa, og afhugget alle Billeder i alt Israels Land, da vendte han tilbage til Jerusalem.
5Og han opbrændte Præsternes Been paa deres Altere, og rensede Juda og Jerusalem;
41Saa frygtede disse Hedninger Herren og tjente deres udskaarne Billeder; ogsaa deres Børn og deres Børnebørn, eftersom deres Fædre gjorde, saa gjorde de indtil denne Dag.
4Saa borttoge Israels Børn Baalim og Astharoth, og de tjente Herren alene.
14Saa frygter nu Herren, og tjener ham i Fuldkommenhed og i Sandhed, og borttager de Guder, som eders Fædre tjente paa hiin Side Floden og i Ægypten, og tjener Herren.
16Og efter dem (fulgte) af alle Israels Stammer de, som gave deres Hjerte til at søge Herren, Israels Gud; de kom til Jerusalem for at offre til Herren, deres Fædres Gud.
3Dog ere der nogle gode Ting fundne hos dig, at du haver borttaget Lundene af Landet og beskikket dit Hjerte til at søge Gud.
8Og de havde vandret i Hedningernes Skikke, hvilke Herren havde fordrevet fra Israels Børns Ansigt, og som Israels Konger havde gjort.
6Og Løberne gik med Breve fra Kongens og hans Øverstes Haand igjennem al Israel og Juda og efter Kongens Befaling, og sagde: I Israels Børn, vender om til Herren, Abrahams, Isaks og Israels Gud, saa skal han vende sig om til de Undkomne, som ere eder overblevne af Assyriens Kongers Haand.
1Og Josias holdt Paaske for Herren i Jerusalem, og de slagtede Paaskelam paa den fjortende Dag i den første Maaned.
12Og de havde tjent de stygge Afguder, om hvilke Herren havde sagt til dem: I skulle ikke gjøre denne Ting.
33fordi at de have forladt mig og nedbøiet sig for Asthoreth, de Zidoniers Gud, for Camos, Moabiternes Gud, og for Milchom, Ammons Børns Gud, og de have ikke vandret i mine Veie, til at gjøre, hvad ret var for mine Øine, og mine Skikke og mine Rette, som David, hans Fader.
53Og han gjorde det, som ondt var for Herrens Øine, og vandrede i sin Faders Vei og i sin Moders Vei og i Jeroboams, Nebats Søns, Vei, som kom Israel til at synde.
12Og de kom i Pagten, at søge Herren, deres Fædres Gud, i deres ganske Hjerte og i deres ganske Sjæl.
6Thi han hængte ved Herren, veg ikke fra (at vandre) efter ham og holdt hans Bud, som Herren bød Mose.
24Og hans Tjenere førte ham over fra Vognen og lode ham fare paa den anden Vogn, som han havde, og førte ham til Jerusalem, og han døde og blev begraven i sine Fædres Grave; og ganske Juda og Jerusalem sørgede for Josias.