2 Krønikebok 31:20
Og paa denne (Maade) gjorde Ezechias i al Juda; og han gjorde det, som var godt og ret og sandt for Herrens hans Guds Ansigt.
Og paa denne (Maade) gjorde Ezechias i al Juda; og han gjorde det, som var godt og ret og sandt for Herrens hans Guds Ansigt.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
21 Og i al den Gjerning, som han begyndte i Guds Huses Tjeneste og i Loven og i Budet for at søge sin Gud, det gjorde han i sit ganske Hjerte og havde Lykke.
2 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, efter alt det, som David, hans Fader, gjorde.
3 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, efter alt det, som hans Fader David gjorde.
34 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, han gjorde efter alt det, som Usia, hans Fader, gjorde.
19 Men Ezechias sagde til Esaias: Det Herrens Ord, som du haver talet, er godt, og han sagde: Mon det ikke (er godt), naar der bliver Fred og Trofasthed i mine Dage?
20 Men det Øvrige af Ezechias Handeler og al hans Vælde og det, han gjorde, det Fiskevand og Vandløb, og at han førte Vandet i Staden, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige Handelers Bog?
3 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, efter alt det, som Amazia, hans Fader, gjorde.
2 Og Asa gjorde det, som var godt og ret for Herrens hans Guds Øine.
4 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, efter alt det, som Amazia, hans Fader, gjorde.
5 Og han søgte Gud i Sacharias Dage, som underviste i Guds Syner; og i de Dage, han søgte Herren, lod Gud det lykkes for ham.
2 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, og vandrede i al Davids, sin Faders, Vei, og veg ikke til den høire eller venstre Side.
32 Og han vandrede i Asas, sin Faders, Vei og veg ikke fra den, idet han gjorde det, som ret var for Herrens Øine.
3 Ak Herre! kom dog ihu, at jeg haver troligen vandret for dit Ansigt og med et retskaffent Hjerte, og gjort det, som er godt for dine Øine; og Ezechias græd med en stor Graad.
3 og sagde: Ak Herre! kom dog ihu, at jeg haver troligen vandret for dit Ansigt og med et retskaffent Hjerte, og gjort det, som er godt for dine Øine; og Ezechias græd bitterligen.
2 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, og vandrede i Davids, sin Faders, Veie, og veg hverken til den høire eller venstre Side.
30 Og denne Ezechias tilstoppede og det høie Vandløb i Gihon og førte det lige ned vestenfor Davids Stad; og Ezechias var lykkelig i al sin Gjerning.
31 Men (det skede) saa, der Fyrsterne af Babels Tolke vare sendte til ham at spørge om det underlige Tegn, som var skeet i Landet, da forlod Gud ham for at forsøge ham, for at kjende alt det, som var i hans Hjerte.
32 Men det Øvrige af Ezechias Handeler og hans Miskundheder, see, de Ting ere skrevne i Esaias, Prophetens, Amoz Søns, Syn, foruden i Judæ og Israels Kongers Bog.
8 Men Ezechias sagde til Esaias: Det Herrens Ord, som du haver talet, er godt; og han sagde (ydermere): Thi der skal være Fred og Trofasthed i mine Dage.
19 (for den), som haver beskikket alt sit Hjerte til at søge Gud Herren, sine Fædres Gud, endskjøndt ikke efter Helligdommens Reenhed.
20 Og Herren bønhørte Ezechias og lægede Folket.
20 Da stod Kong Ezechias tidlig op og samlede de Øverste i Staden, og gik op til Herrens Huus.
2 Og Ezechias beskikkede Præsternes og Leviternes Skifter efter deres Skifter, hver efter sin Tjenestes Beskaffenhed, saavel Præsterne som Leviterne, til Brændofferet og til Takofferet, til at tjene og takke og love i Herrens Leires Porte,
5 Han forlod sig paa Herren, Israels Gud, saa at efter ham var Ingen som han iblandt alle Judæ Konger, ei heller (af dem), som havde været før ham.
2 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, efter alt det, som Usia, hans Fader, havde gjort, uden at han ikke kom i Herrens Tempel; og Folket fordærvede sig endnu.
15 Og Ezechias bad til Herren og sagde:
3 Og han gjorde ret for Herrens Øine, dog ikke som David, hans Fader; han gjorde efter alt det, som Joas, hans Fader, gjorde.
11 Da sagde Ezechias, at man skulde tilrede Kammere i Herrens Huus, og de tilredte dem.
4 Thi Herrens Ord er ret, og al hans Gjerning er trofast.
26 Men det Øvrige af hans Handeler og alle hans Veie, de første og de sidste, see, de Ting ere skrevne i Judæ og Israels Kongers Bog.
8 Og der Ezechias og de Øverste kom og saae Hobene, da lovede de Herren og hans Folk Israel.
25 Men Ezechias betalte ikke efter den Velgjerning, (som var beviist) paa ham, thi hans Hjerte ophøiede sig; derfor kom en Vrede over ham og over Juda og Jerusalem.
26 Dog Ezechias ydmygede sig, da hans Hjerte havde ophøiet sig, han og Indbyggerne i Jerusalem; derfor kom ikke Herrens Vrede over dem i Ezechias Dage.
36 Og Ezechias glædede sig, og alt Folket over det, at Gud havde beredet Folket (hertil); thi den Gjerning skede hasteligen.
2 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, dog ikke med et retskaffent Hjerte.
2 Den, som vandrer fuldkommen og gjør Retfærdighed og taler Sandhed i sit Hjerte,
2 Og Joas gjorde det, som var ret for Herrens Øine, i alle Jojadas, Præstens, Dage.
11 Og Asa gjorde det, som ret var for Herrens Øine, som David, hans Fader.
4 Herre! gjør vel imod de Gode og imod dem, som ere oprigtige i deres Hjerter.
15 Saa gav Ezechias alt det Sølv, som fandtes i Herrens Huus og i Kongens Huses Liggendefæer.
22 Saa frelste Herren Ezechias og Indbyggerne i Jerusalem af Senacheribs, Kongen af Assyriens, Haand og af Alles Haand, og ledede dem trindt omkring.
23 Og Mange bare Herren Gaver til Jerusalem, og Ezechias, Judæ Konge, dyrebare Skjenk, saa han blev derefter ophøiet for alle Hedningernes Øine.
1 Achas var tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede sexten Aar i Jerusalem, og gjorde ikke det, som var ret for Herrens Øine, som David, hans Fader.
30 Siden sagde Kong Ezechias og de Øverste til Leviterne, at man skulde love Herren med Davids og Asaphs, den Seers, Ord; og de lovede (Gud), indtil (de bleve meget) glade, og neiede og nedbøiede sig.
13 Og Ezechias hørte paa dem og viste dem alt sit Huus, (hvori vare hans) dyrebare Sager, Sølvet og Guldet og Urter og den bedste Olie, og alt sit Vaabenhuus og alt det, som fandtes i hans Liggendefæer; der var ingen Ting, som Ezechias jo viste dem i sit Huus og i sit ganske Herredømme.
9 Og han bød dem og sagde: Gjører saa i Herrens Frygt troligen og med et retskaffent Hjerte.
14 Og Ezechias tog Brevene af Budenes Haand og læste dem; og han gik op til Herrens Huus, og Ezechias udbredte dem for Herrens Ansigt.
32 Og han lod staae alle dem, som bleve fundne i Jerusalem og i Benjamin; og Jerusalems Indbyggere gjorde efter Guds, deres Fædres Guds, Pagt.
22 Og Ezechias talede kjærligen med alle Leviterne, de, som underviste (Andre) med en god Forstand for Herren; og de aade den bestemte Tids (Offere) syv Dage, og offrede Takoffers Offere, og takkede Herren, deres Fædres Gud.
2 Og Joas gjorde det, som ret var for Herrens Øine, alle sine Dage, i hvilke Jojada, Præsten, lærte ham.