Esra 10:6

Original Norsk Bibel 1866

Og Esra stod op foran Guds Huus og gik til Johanans, Eljasibs Søns, Kammer, og der han var gaaen derhen, aad han ikke Brød og drak ikke Vand, thi han sørgede for deres Forgribelse, som havde været bortførte.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 5 Mos 9:18 : 18 Og jeg faldt ned for Herrens Ansigt, som første (Gang), fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, jeg aad ikke Brød og drak ei Vand, for alle eders Synders Skyld, som I syndede, at gjøre det Onde for Herrens Øine, at opirre ham.
  • Neh 3:1 : 1 Og Eljasib, den Ypperstepræst, gjorde sig rede, og hans Brødre, Præsterne, og byggede Faareporten; de, de helligede den og opreiste dens Døre, ja de helligede den indtil Meas Taarn, indtil Hananeels Taarn.
  • Neh 12:22 : 22 (Af) Leviterne bleve i Eljasibs, Jojadas og Johanans og Jadduas Dage Fædrenes Øverster beskrevne, saa og Præsterne indtil Darii, den Persers, Rige.
  • Neh 13:5 : 5 Og han havde gjort ham et stort Kammer, og der lagde de tilforn Madofferet, Viraken og Karrene og Tienden af Kornet, Mosten og Olien, som var befalet (at give) Leviterne og Sangerne og Portnerne, og Præsternes Opløftelse.
  • Neh 13:28 : 28 Og (en) af Jojadas, Eljasibs, den Ypperstepræsts, Søns, Sønner (var bleven) Saneballats, den Horoniters, Svoger; derfor drev jeg ham fra mig.
  • Job 23:12 : 12 Fra hans Læbers Bud er jeg og ikke afvegen, jeg gjemte hans Munds Tale mere end min Viis.
  • Jes 22:12 : 12 Og Herren, den Herre Zebaoth, skal paa den samme Dag raabe efter Graad og efter Hylen og efter skaldet (Hoved), og at (man skal) ombinde Sække.
  • Dan 9:3 : 3 Og jeg vendte mit Ansigt til den Herre Gud, at søge (ham) ved Bøn og (ydmyge) Begjæringer, med Faste og Sæk og Aske.
  • Joh 4:31-34 : 31 Men imidlertid bade Disciplene ham og sagde: Mester, æd! 32 Men han sagde til dem: Jeg haver Mad at æde, den I ikke kjende. 33 Da sagde Disciplene til hverandre: Mon Nogen haver bragt ham Noget at æde? 34 Jesus sagde til dem: Min Mad er, at jeg gjør hans Villie, som mig udsendte, og fuldkommer hans Gjerning.
  • Neh 3:20 : 20 Efter ham færdigede Baruch, Sabbais Søn, hasteligen et andet Maal fra Hjørnet indtil Eljasibs, den Ypperstepræsts, Huses Dør.
  • Neh 12:10 : 10 Og Josua avlede Jojakim, og Jojakim avlede Eljasib, og Eljasib avlede Jojada.
  • Esra 9:4 : 4 Da samledes til mig hver, som var forfærdet for Israels Guds Ord, for (deres) Forgribelses Skyld, som havde været bortførte, og jeg sad forskrækket indtil Aftens Madoffers (Tid).
  • Esra 10:1 : 1 Og der Esra bad, og der han bekjendte, græd og havde nedkastet sig foran Guds Huus, da samledes til ham en saare stor Forsamling af Israel, Mænd og Qvinder og Børn, thi Folket græd med megen Graad.
  • 2 Mos 34:28 : 28 Og han var der hos Herren fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, han aad ikke Brød og drak ikke Vand; og han skrev i Tavlerne Pagtens Ord, de ti Bud

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 77%

    1 Og der Esra bad, og der han bekjendte, græd og havde nedkastet sig foran Guds Huus, da samledes til ham en saare stor Forsamling af Israel, Mænd og Qvinder og Børn, thi Folket græd med megen Graad.

    2 Og Sechanja, Jehiels Søn, af Elams Børn, svarede og sagde til Esra: Vi, vi have forgrebet os mod vor Gud, og vi have ladet fremmede Hustruer af Landets Folk boe (hos os); men nu, der er end Forhaabning for Israel over dette.

    3 Saa lader os nu gjøre en Pagt for vor Gud, at lade udgaae alle Hustruer og de Fødte af dem, efter Herrens Raad og deres, som ere forfærdede for vor Guds Bud, og lad det gjøres efter Loven.

    4 Staa op, thi den Sag (ligger) paa dig, og vi (ville være) med dig; vær frimodig og gjør det.

    5 Da stod Esra op og tog en Ed af de Øverste, af Præsterne, Leviterne og al Israel, at de vilde gjøre efter dette Ord, og de svore.

  • Neh 1:3-4
    2 vers
    74%

    3 Og de sagde mig: De Overblevne, som ere overblevne af Fængslet, ere der i Landskabet udi stor Ulykke og i Forsmædelse, og Jerusalems Muur er nedreven, og dens Porte ere opbrændte med Ild.

    4 Og det skede, der jeg hørte disse Ord, sad jeg og græd og sørgede (nogle) Dage, og jeg fastede og bad for Guds Ansigt i Himmelen.

  • 74%

    7 Og de lode udraabe i Juda og Jerusalem til alle de Folk, som havde været bortførte, at de skulde samles til Jerusalem.

    8 Og hver, som ikke vilde komme i tre Dage efter de Øverstes og de Ældstes Raad, alt hans Gods skulde være sat i Band, og han selv skulde fraskilles fra deres Forsamling, som havde været bortførte.

    9 Og alle Judæ og Benjamins Mænd samledes til Jerusalem efter tre Dage, det var den niende Maaned, paa den tyvende (Dag) i Maaneden; og alt Folket sad paa Gaden for Guds Huus og bævede for den Sags Skyld og for den megen Regn.

    10 Da stod Esra, Præsten, op og sagde til dem: I, I have forgrebet eder og ladet fremmede Hustruer boe hos eder for at lægge (mere) til Israels Skyld.

    11 Saa gjører nu Bekjendelse for Herren, eders Fædres Gud, og gjører hans Villie, og skiller eder fra Landets Folk og fra de fremmede Qvinder.

  • 73%

    14 Ogsaa fra den Dag, da (Kongen) befoel mig at være deres Fyrste i Judæ Land, (nemlig) fra det tyvende Aar og indtil Kong Artaxerxes to og tredivte Aar, (det er) tolv Aar, aad jeg, (ja) jeg og mine Brødre, ikke Fyrstens Brød.

    15 Og de forrige Fyrster, som havde været før mig, havde besværet Folket og taget Brød og Viin af dem, (og) derefter fyrretyve Sekel Sølv, ogsaa deres Tjenere herskede over Folket; men jeg, jeg gjorde ikke saa for Guds Frygts Skyld.

  • 16 Og de Folk, som havde været bortførte, gjorde saa, og der bleve adskilte Esra, Præsten, (og) Mænd, (som vare) de øverste Fædre for deres Fædres Huus, og alle de (vare udnævnte) ved Navn; og de sadde paa den første Dag i den tiende Maaned at randsage den Sag.

  • 72%

    9 Thi paa den første (Dag) i den første Maaned besluttede han fast at drage op fra Babel, og paa den første (Dag) i den femte Maaned kom han til Jerusalem efter hans Guds gode Haand over ham.

    10 Men Esra havde beredt sit Hjerte til at søge Herrens Lov og at gjøre (den) og at lære i Israel Skik og Ret.

    11 Og dette er Indholdet af Brevet, som Kong Artaxerxes gav Esra, Præsten, den Skriftlærde, som var en Skriftlærd i Herrens Buds og hans Skikkes Ord til Israel:

  • 21 Saa aade Israels Børn, de, som vare komne tilbage af dem, som havde været bortførte, samt alle de, som havde adskilt sig til dem fra Hedningernes Ureenhed i Landet til at søge Herren, Israels Gud.

  • 70%

    12 Og alt Folket gik at æde og drikke, og at sende Dele ud, og at gjøre (sig) en stor Glæde, thi de havde forstaaet sig paa de Ord, som man havde kundgjort for dem.

    13 Og om anden Dagen samledes de øverste Fædre iblandt alt Folket, Præsterne og Leviterne til Esra, den Skriftlærde, og (det) for at faae Forstand paa Lovens Ord.

  • 70%

    9 Og Nehemia — han er den Hattirsatha — og Esra, Præsten, den Skriftlærde, og Leviterne, som underviste Folket, sagde til alt Folket: Denne Dag er Herren eders Gud hellig, (derfor) sørger ikke og græder ikke; thi alt Folket græd, der de hørte Lovens Ord.

    10 Fremdeles sagde han til dem: Gaaer, æder det Fede og drikker det Søde, og sender den Dele, som Intet haver tilberedt, thi denne Dag er vor Herre hellig; derfor bekymrer eder ikke, thi Herrens Glæde, den er eders Styrke.

  • 6 Denne Esra drog op fra Babel, og han var en færdig Skriftlærd i Mose Lov, som Herren, Israels Gud, havde givet; og Kongen gav ham efter Herrens hans Guds Haand, (som var) over ham, al hans Begjæring.

  • 21 Og jeg lod der udraabe en Faste ved den Flod Ahava at ydmyge os for vor Guds Ansigt, for at søge en ret Vei af ham for os og vore smaae Børn og alt Vort Gods.

  • 69%

    4 Da samledes til mig hver, som var forfærdet for Israels Guds Ord, for (deres) Forgribelses Skyld, som havde været bortførte, og jeg sad forskrækket indtil Aftens Madoffers (Tid).

    5 Og om Aftens Madoffers (Tid) stod jeg op af min Elendighed, efterat jeg havde sønderrevet mit Klædebon og min Kappe, og jeg knælede paa mine Knæ og udbredte mine Hænder til Herren min Gud.

  • 3 at de skulde sige til Præsterne, som vare hos den Herre Zebaoths Huus, og til Propheterne, sigende: Mon jeg skal græde i den femte Maaned, saa jeg skal fraskille mig, som jeg haver gjort nu saa mange Aar?

  • 3 Og i alle (og) ethvert Landskab (og) Sted, hvor Kongens Ord og hans Lov ankom, var der en stor Sorrig iblandt Jøderne, og Faste og Graad og Hylen; Mange laae i Sæk og Aske.

  • 22 men du vendte tilbage og aad Brød og drak Vand paa det Sted, hvorom jeg sagde dig: Du skal hverken æde Brød, ei heller drikke Vand, da skal dit Legeme ikke komme i dine Fædres Grav.

  • Sak 7:5-6
    2 vers
    68%

    5 Siig til alt Folket i Landet og til Præsterne, sigende: Der I fastede og hylede i den femte og i den syvende (Maaned), og det nu i halvfjerdsindstyve Aar, mon I da have fastet aldeles for mig selv?

    6 Og naar I vilde æde, og naar I vilde drikke, have I da ikke ædet og drukket?

  • 7 Og jeg kom til Jerusalem, og jeg mærkede det Onde, som Eljasib gjorde for Tobia, at han havde gjort ham et Kammer i Guds Huses Forgaarde.

  • 5 Og Esra oplod Bogen for alt Folkets Øine, thi han var over alt Folket; og der han oplod den, stod alt Folket.

  • 68%

    2 I de samme Dage sørgede jeg, Daniel, i tre ganske Uger.

    3 Jeg aad ingen nydelig Mad, og der kom ikke Kjød eller Viin i min Mund, og jeg salvede mig aldeles ikke, indtil tre ganske Uger bleve fuldendte.

  • 18 Og jeg faldt ned for Herrens Ansigt, som første (Gang), fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, jeg aad ikke Brød og drak ei Vand, for alle eders Synders Skyld, som I syndede, at gjøre det Onde for Herrens Øine, at opirre ham.

  • 1 Og paa den fire og tyvende Dag i denne Maaned forsamledes Israels Børn med Faste og med Sække og med Jord paa sig.

  • Neh 2:1-2
    2 vers
    68%

    1 Og det skede i Nisan Maaned, i det tyvende Artaxerxes, Kongens, Aar, (da stod der) Viin for hans Ansigt, og jeg optog Vinen og gav Kongen, og jeg havde ikke (ellers) været ilde (tilfreds) for hans Ansigt.

    2 Da sagde Kongen til mig: Hvorfor seer du ilde ud? og du, du er ikke syg, (det) er ikke dette, men (dit) Hjerte er ilde (tilfreds); da frygtede jeg saare meget.

  • 5 Og han havde gjort ham et stort Kammer, og der lagde de tilforn Madofferet, Viraken og Karrene og Tienden af Kornet, Mosten og Olien, som var befalet (at give) Leviterne og Sangerne og Portnerne, og Præsternes Opløftelse.

  • 14 Jeg haver Intet ædet deraf i min Sorg, og Intet borttaget deraf til Ureenhed, og jeg haver Intet givet til en Død deraf; jeg haver været Herrens min Guds Røst lydig, jeg haver gjort efter alt det, som du haver budet mig.

  • 1 Da samledes det ganske Folk som een Mand paa Gaden, som er for Vandporten, og de sagde til Esra, den Skriftlærde, at (han skulde) fremføre Mose Lovbog, som Herren havde budet Israel.

  • 13 Binder (Sæk) om (eder) og græder, I Præster! hyler, I Altertjenere! gaaer ind, I min Guds Tjenere! bliver om Natten i Sække; thi Madoffer og Drikoffer holdes tilbage fra eders Guds Huus.

  • 15 Men Jozadak gik (med), der Herren lod Juda og Jerusalem bortføre formedelst Nebucadnezar.

  • 9 Madoffer og Drikoffer er afskaaret fra Herrens Huus, Præsterne, Herrens Tjenere, sørge.

  • 13 Dog Folket er meget, og det er Regnveir, og man formaaer ikke at staae (her) ude, og det er ikke een, ei heller to Dages Gjerning, thi vi ere mange, som have overtraadt i denne Sag.

  • 26 Og hver den, som ikke gjør efter din Guds Lov og Kongens Lov, lad strax Dommen udføres over ham (derfor), enten til Døden, eller til Landflygtighed, eller til Straf paa Gods, eller til Baand (og Fængsel).