Nehemja 8:12
Og alt Folket gik at æde og drikke, og at sende Dele ud, og at gjøre (sig) en stor Glæde, thi de havde forstaaet sig paa de Ord, som man havde kundgjort for dem.
Og alt Folket gik at æde og drikke, og at sende Dele ud, og at gjøre (sig) en stor Glæde, thi de havde forstaaet sig paa de Ord, som man havde kundgjort for dem.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7Og Jesua og Bani og Serebja, Jamin, Akkub, Sabthai, Hodija, Maaseja, Kelita, Asaria, Josabad, Hanan, Pelaja og Leviterne underviste Folket om Loven; og Folket (stod) paa sit Sted.
8Og de læste i Bogen, i Guds Lov, klarligen, og de gave (Folket) Forstand derpaa og gjorde, at de forstode sig paa Læsningen.
9Og Nehemia — han er den Hattirsatha — og Esra, Præsten, den Skriftlærde, og Leviterne, som underviste Folket, sagde til alt Folket: Denne Dag er Herren eders Gud hellig, (derfor) sørger ikke og græder ikke; thi alt Folket græd, der de hørte Lovens Ord.
10Fremdeles sagde han til dem: Gaaer, æder det Fede og drikker det Søde, og sender den Dele, som Intet haver tilberedt, thi denne Dag er vor Herre hellig; derfor bekymrer eder ikke, thi Herrens Glæde, den er eders Styrke.
11Og Leviterne kom alt Folket til at tie og sagde: Værer stille, thi denne Dag er hellig, og bekymrer eder intet.
13Og om anden Dagen samledes de øverste Fædre iblandt alt Folket, Præsterne og Leviterne til Esra, den Skriftlærde, og (det) for at faae Forstand paa Lovens Ord.
1Da samledes det ganske Folk som een Mand paa Gaden, som er for Vandporten, og de sagde til Esra, den Skriftlærde, at (han skulde) fremføre Mose Lovbog, som Herren havde budet Israel.
2Og Esra, Præsten, førte Loven frem for Forsamlingens Ansigt, baade Mænd og Qvinder og Alle, som kunde forstaae at høre til, paa den første Dag i den syvende Maaned.
3Og han læste i den lige for Gaden, som er lige for Vandporten, fra lys (Morgen) indtil midt paa Dagen, for Mænd og Qvinder og dem, som kunde forstaae det; og alt Folkets Øren (agtede) paa Lovbogen.
16Der var (kommet) et Lys og Glæde for Jøderne, og Fryd og Ære.
17Og i alle og ethvert Landskab, og i alle og enhver Stad, til hvilket Sted Kongens Ord og hans Lov ankom, var Glæde og Fryd iblandt Jøderne, Gjæstebud og gode Dage; og mange af Folkene i Landet bleve Jøder, thi Frygt for Jøderne var falden paa dem.
22efter de Dage, paa hvilke Jøderne havde faaet Ro for deres Fjender, og den Maaned, som var omvendt for dem fra Bedrøvelse til Glæde og fra Sorg til en lystig Dag, at gjøre de samme (Dage) til Gjæstebuds og Glædes Dage, og (Dage, paa hvilke) den Ene skulde sende den Anden Dele og Gaver til de Fattige.
7Og man gav (dem) at drikke i Guldkar, og Karrene vare af adskillig (Dannelse), og der var megen kongelig Viin, som Kongen formaaede.
8Og man drak efter Loven, der nødte ikke Nogen (den Anden); thi saa havde Kongen befalet alle de Store i sit Huus at gjøre efter Enhvers (frie) Villie.
16Og Folket gik ud og fremførte og gjorde sig Hytter, hver paa sit Tag, og i deres Forgaarde og i Guds Huses Forgaarde, og paa Gaden ved Vandporten og paa Gaden ved Ephraims Port.
17Og den ganske Forsamling af dem, som vare tilbagekomne af Fængslet, gjorde Hytter og boede i Hytter; thi Israels Børn havde ikke saa gjort siden Josva, Nuns Søns, Dage indtil den samme Dag; og der var en saare stor Glæde.
18Og man læste i Guds Lovbog Dag fra Dag, fra den første Dag indtil den sidste Dag; og de holdt Høitid i syv Dage, og paa den ottende Dag (holdt de) Forbudsdag, som Skik er.
17(Det skede) paa den trettende Dag i Adar Maaned, og de hvilede paa den fjortende (Dag) i den samme og gjorde den til en Gjæstebuds og Glædes Dag.
18Men Jøderne, som vare i Susan, samledes paa den trettende i den samme og paa den fjortende (Dag) i den samme, og de hvilede paa den femtende (Dag) i den samme, og den gjorde de til en Gjæstebuds og Glædes Dag.
19Derfor gjorde Jøderne i de ubefæstede (Byer), de, som boede i de ubefæstede Stæder, den fjortende Dag i Adar Maaned til en Gjæstebuds og Glædes og en lystig Dag, (paa hvilken) den Ene skulde sende den Anden Dele.
13saa at Folket kunde ikke kjende den Glædes Frydeskrigs Røst fra Folkets Graads Røst, fordi Folket raabte med et stort Skrig, saa at man hørte Røsten langt borte.
43Og de offrede paa den samme Dag store Offere og vare glade, thi Gud havde glædet dem med en stor Glæde; ogsaa Qvinderne og Børnene glædede sig, saa at Jerusalems Glæde blev hørt indtil langt borte.
5Og der disse Dage vare opfyldte, gjorde Kongen alt Folket, som fandtes i det Slot Susan, baade Store og Smaae, et Gjæstebud i syv Dage i Forgaarden ved Haven ved Kongens Palads.
28Og det øvrige Folk, Præsterne, Leviterne, Portnerne, Sangerne, de Nethinim og hver, som var fraskilt fra Folkene i Landene til Guds Lov, deres Hustruer, deres Sønner og deres Døttre, hver, som var vittig og forstandig,
15Derfor prisede jeg Glæden, efterdi et Menneske haver intet Bedre under Solen end at æde og at drikke og at være glad; thi Saadant skal tilføies ham af hans Arbeide hans Livs Dage, som Gud haver givet ham under Solen.
22Og de holdt de usyrede (Brøds) Høitid i syv Dage med Glæde; thi Herren havde glædet dem og omvendt Kongen af Assyriens Hjerte til dem, til at styrke deres Hænder i Guds, (ja) Israels Guds, Huses Gjerning.
6Og Esra stod op foran Guds Huus og gik til Johanans, Eljasibs Søns, Kammer, og der han var gaaen derhen, aad han ikke Brød og drak ikke Vand, thi han sørgede for deres Forgribelse, som havde været bortførte.
7Og de lode udraabe i Juda og Jerusalem til alle de Folk, som havde været bortførte, at de skulde samles til Jerusalem.
18Og Kongen gjorde alle sine Fyrster og sine Tjenere et stort Gjæstebud, (det var) Esthers Gjæstebud; og han skaffede Landskaberne Hvile og gav Skjenk efter Kongens Formue.
13Der er given Befaling af mig, at hver, som er frivillig i mit Rige, af Israels Folk og dets Præster og Leviter, at drage til Jerusalem, maa drage med dig;
5Og Esra oplod Bogen for alt Folkets Øine, thi han var over alt Folket; og der han oplod den, stod alt Folket.
25Og den ganske Forsamling af Juda glædede sig, og Præsterne og Leviterne og den ganske Forsamling, som var kommen af Israel, (ja) og de Fremmede, de, som vare komne af Israels Land, og de, som boede i Juda.
27Og til Murens Indvielse i Jerusalem opsøgte de Leviterne af alle deres Stæder, at føre dem til Jerusalem, at holde Indvielsen baade med Glæde og med Taksigelser og med Sang, Cymbler, Psaltere og Harper.
36Og de overgave Kongens Statholdere og Fyrsterne paa denne Side Floden Kongens Love, og de hjalp Folket og Guds Huus høiligen.
7(Saa) gak, æd dit Brød med Glæde, og drik din Viin med et godt Mod; thi Gud haver allerede Behagelighed til dine Gjerninger.
6Og de stode aarle op om anden Dagen, og offrede Brændoffere, og fremførte Takoffere; og Folket satte sig ned til at æde og drikke, og stod op at lege.
22Og Ezechias talede kjærligen med alle Leviterne, de, som underviste (Andre) med en god Forstand for Herren; og de aade den bestemte Tids (Offere) syv Dage, og offrede Takoffers Offere, og takkede Herren, deres Fædres Gud.
23Da den ganske Forsamling havde raadført sig om at holde andre syv Dage, da holdt de (endnu) syv Dage med Glæde.
20Juda og Israel vare mange, som Sand, der er ved Havet, i Mangfoldighed; de aade og drak og vare glade.
9Og alle Judæ og Benjamins Mænd samledes til Jerusalem efter tre Dage, det var den niende Maaned, paa den tyvende (Dag) i Maaneden; og alt Folket sad paa Gaden for Guds Huus og bævede for den Sags Skyld og for den megen Regn.
13Men see, (der er) Fryd og Glæde; man ihjelslaaer Øxne og slagter Faar, æder Kjød og drikker Viin, (og man siger): Lader os æde og drikke, thi vi skulle døe imorgen.
30Saa gjorde han dem et Gjæstebud, og de aade og drak.
16Og Israels Børn, Præsterne og Leviterne og de andre af de Folk, som havde været bortførte, holdt dette Guds Huses Indvielse med Glæde.
26Derfor kaldte de de samme Dage Purim, efter Navnet Pur. For den Sags Skyld, efter alle dette Brevs Ord, og hvad de havde seet derhos, og hvad der var kommet over dem,
7Og der skulle I æde for Herrens eders Guds Ansigt, og I skulle være glade i alt det, som I udrække eders Haand til, I og eders Huse, i hvilket Herren din Gud haver velsignet dig.
40Ja og de, som vare nær hos dem, indtil Isaschar og Sebulon og Naphthali, førte Brød paa Asenerne og paa Kamelerne og paa Mulerne og paa Øxnene, Spise af Meel, Klumper Figen og Klaser Rosiner og Viin og Olie og Øxne og Faar i Mangfoldighed; thi der var en Glæde i Israel.
22Og han udsendte Breve til alle Kongens Landskaber, i hvert Landskab efter dets Skrift, og til hvert Folk efter dets Tungemaal: at hver Mand skal have Herredømme i sit Huus og tale efter sit Folks Tungemaal.