Nehemja 9:1
Og paa den fire og tyvende Dag i denne Maaned forsamledes Israels Børn med Faste og med Sække og med Jord paa sig.
Og paa den fire og tyvende Dag i denne Maaned forsamledes Israels Børn med Faste og med Sække og med Jord paa sig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 Og Israels Sæd adskilte sig fra alle Fremmedes Børn, og de stode og bekjendte dens Synder og deres Fædres Misgjerninger.
3 (Thi) efterat de opstode paa deres Sted, da læste de i Herrens deres Guds Lovbog Fjerdeparten af Dagen, og (atter) en Fjerdepart bekjendte de og tilbade for Herren deres Gud.
3 Og jeg vendte mit Ansigt til den Herre Gud, at søge (ham) ved Bøn og (ydmyge) Begjæringer, med Faste og Sæk og Aske.
9 Og alle Judæ og Benjamins Mænd samledes til Jerusalem efter tre Dage, det var den niende Maaned, paa den tyvende (Dag) i Maaneden; og alt Folket sad paa Gaden for Guds Huus og bævede for den Sags Skyld og for den megen Regn.
2 Og han kom indtil foran Kongens Port; thi man maatte ikke gaae ind ad Kongens Port, iført med en Sæk.
3 Og i alle (og) ethvert Landskab (og) Sted, hvor Kongens Ord og hans Lov ankom, var der en stor Sorrig iblandt Jøderne, og Faste og Graad og Hylen; Mange laae i Sæk og Aske.
26 Da droge alle Israels Børn op, ja alt Folket, og kom til Guds Huus og græd, og bleve der for Herrens Ansigt, og de fastede den samme Dag indtil Aften; og de offrede Brændoffere og Takoffere for Herrens Ansigt.
13 Binder (Sæk) om (eder) og græder, I Præster! hyler, I Altertjenere! gaaer ind, I min Guds Tjenere! bliver om Natten i Sække; thi Madoffer og Drikoffer holdes tilbage fra eders Guds Huus.
14 Helliger en Faste, udraaber en Forbudsdag, samler de Ældste, (ja) alle Landets Indbyggere til Herrens eders Guds Huus, og raaber til Herren.
1 Og der den syvende Maaned var kommen, og Israels Børn vare i deres Stæder, da samledes Folket som een Mand til Jerusalem.
5 Da troede Folket i Ninive paa Gud, og de lode udraabe en Faste og klædte sig med Sække, baade deres Store og deres Smaae.
6 Der den Sag kom for Kongen af Ninive, da stod han op fra sin Throne, og aflagde sin herlige Kappe af sig, og bedækkede sig med en Sæk, og sad i Asken.
1 Og der Esra bad, og der han bekjendte, græd og havde nedkastet sig foran Guds Huus, da samledes til ham en saare stor Forsamling af Israel, Mænd og Qvinder og Børn, thi Folket græd med megen Graad.
12 Og Herren, den Herre Zebaoth, skal paa den samme Dag raabe efter Graad og efter Hylen og efter skaldet (Hoved), og at (man skal) ombinde Sække.
9 Thi det skede i det femte Jojakims, Josias Søns, Judæ Konges, Aar, i den niende Maaned, da udraabte de en Faste for Herrens Ansigt for alt Folket i Jerusalem og alt Folket, de, som vare komne fra Judæ Stæder til Jerusalem.
4 Og det skede, der jeg hørte disse Ord, sad jeg og græd og sørgede (nogle) Dage, og jeg fastede og bad for Guds Ansigt i Himmelen.
3 Og der jeg hørte dette Ord, sønderrev jeg mit Klædebon og min Kappe, og jeg rev Haar af mit Hoved og mit Skjæg, og sad forskrækket.
4 Da samledes til mig hver, som var forfærdet for Israels Guds Ord, for (deres) Forgribelses Skyld, som havde været bortførte, og jeg sad forskrækket indtil Aftens Madoffers (Tid).
5 Og om Aftens Madoffers (Tid) stod jeg op af min Elendighed, efterat jeg havde sønderrevet mit Klædebon og min Kappe, og jeg knælede paa mine Knæ og udbredte mine Hænder til Herren min Gud.
6 Og jeg sagde: Min Gud! jeg blues og skammer mig ved at opløfte mit Ansigt til dig, min Gud! thi vore Misgjerninger ere mangfoldige indtil over (vort) Hoved, og vor Skyld er stor indtil Himmelen.
21 Saa aade Israels Børn, de, som vare komne tilbage af dem, som havde været bortførte, samt alle de, som havde adskilt sig til dem fra Hedningernes Ureenhed i Landet til at søge Herren, Israels Gud.
21 Og jeg lod der udraabe en Faste ved den Flod Ahava at ydmyge os for vor Guds Ansigt, for at søge en ret Vei af ham for os og vore smaae Børn og alt Vort Gods.
27 Fremdeles paa den tiende Dag i denne syvende Maaned, denne er Forligelsens Dag; den skal være eder en hellig Sammenkaldelse, og I skulle ydmyge eders Sjæle; og I skulle offre Ildoffer for Herren.
1 Og der dette var fuldendt, gik de Øverste frem til mig og sagde: Israels Folk og Præsterne og Leviterne ere ikke adskilte fra Folkene i Landene efter deres Vederstyggeligheder, nemlig Cananiternes, Hethiternes, Pheresiternes, Jebusiternes, Ammoniternes, Moabiternes, Ægypternes og Amoriternes.
1 Og det skede, der Kong Ezechias det hørte, da sønderrev han sine Klæder og iførte sig en Sæk og gik ind i Herrens Huus.
27 Og det skede, der Achab hørte disse Ord, da sønderrev han sine Klæder og lagde en Sæk paa sit Kjød og fastede, og han laae i Sækken og gik sagteligen.
12 Nu derfor siger Herren ogsaa: Vender om til mig i eders ganske Hjerte, og med Faste og med Graad og med Hylen.
6 Og de samledes til Mizpa, og de droge Vand og udøste det for Herrens Ansigt, og fastede paa den samme Dag, og sagde der: Vi have syndet for Herren; og Samuel dømte Israels Børn i Mizpa.
15 Blæser i Trompeten udi Zion; helliger en Faste, udraaber en Forbudsdag.
6 Og Josva sønderrev sine Klæder og faldt paa sit Ansigt til Jorden for Herrens Ark indtil Aftenen, han og de Ældste af Israel; og de opkastede Støv paa deres Hoved.
7 Og paa den tiende Dag i denne syvende Maaned skal være eder en hellig Sammenkaldelse, og I skulle ydmyge eders Sjæle; I skulle ingen Gjerning gjøre.
29 Og det skal være eder til en evig Skik: I den syvende Maaned, paa den tiende (Dag) i Maaneden, skulle I ydmyge eders Sjæle og ingen Gjerning gjøre, (hverken) den Indfødte eller den Fremmede, som er fremmed iblandt eder.
5 Skulde (Saadant) som dette være en Faste, som jeg haver udvalgt, at et Menneske plager sit Liv en Dag, eller at han hælder sit Hoved ned som et Siv, eller ligger i Sæk og Aske? vil du kalde dette en Faste og en behagelig Dag for Herren?
15 Og nu, Herre vor Gud! du, som udførte dit Folk af Ægypti Land med en stærk Haand og gjorde dig et Navn, som (det er) paa denne Dag, vi have syndet, vi have handlet ugudeligen.
23 Saa fastede vi og søgte Saadant hos vor Gud, og han bønhørte os.
1 Og det skede, der Kong Ezechias det hørte, da sønderrev han sine Klæder og skjulte sig med en Sæk, og gik ind i Herrens Huus.
25 Da faldt jeg ned for Herrens Ansigt fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, i hvilke jeg faldt ned; thi Herren havde sagt, at han vilde ødelægge eder.
18 Og man læste i Guds Lovbog Dag fra Dag, fra den første Dag indtil den sidste Dag; og de holdt Høitid i syv Dage, og paa den ottende Dag (holdt de) Forbudsdag, som Skik er.
13 Ligesom skrevet er i Mose Lov, (saa) er alt dette Onde kommet over os; og vi have ikke (ydmygeligen) bedet for Herrens vor Guds Ansigt, saa at vi omvendte os fra vore Misgjerninger og forstode din Sandhed.
17 (Det skede) paa den trettende Dag i Adar Maaned, og de hvilede paa den fjortende (Dag) i den samme og gjorde den til en Gjæstebuds og Glædes Dag.
18 Men Jøderne, som vare i Susan, samledes paa den trettende i den samme og paa den fjortende (Dag) i den samme, og de hvilede paa den femtende (Dag) i den samme, og den gjorde de til en Gjæstebuds og Glædes Dag.
1 Og al Israel blev regnet i Slægtregister, og see, de ere beskrevne i Israels Kongers Bog; men (de af) Juda vare bortførte til Babel for deres Forgribelses Skyld.
5 Hvad ville I gjøre paa den bestemte Forsamlingsdag og paa Herrens Høitids dag?
32 Denne er eder en Hviles Sabbat, at I skulle ydmyge eders Sjæle; paa den niende Dag i Maaneden, om Aftenen, fra den ene Aften til den anden, skulle I hvile paa eders Sabbat.
19 Og de Folk, som havde været bortførte, holdt Paaske paa den fjortende (Dag) i den første Maaned.
5 og gamle og lappede Skoe paa deres Fødder, og gamle Klæder paa sig; og alt Brødet til deres Tæring var tørt (og) mullent.
9 Og paa den ottende Dag holdt de en Forbudsdag; thi de holdt Alterets Indvielse syv Dage og Høitiden syv Dage.