Josva 7:6
Og Josva sønderrev sine Klæder og faldt paa sit Ansigt til Jorden for Herrens Ark indtil Aftenen, han og de Ældste af Israel; og de opkastede Støv paa deres Hoved.
Og Josva sønderrev sine Klæder og faldt paa sit Ansigt til Jorden for Herrens Ark indtil Aftenen, han og de Ældste af Israel; og de opkastede Støv paa deres Hoved.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Og Josva sagde: Ak Herre, Herre! hvi lod du dette Folk aldeles gaae over Jordanen, for at give os i Amoriternes Haand til at fordærve os? gid vi dog havde ladet os nøie, og blevet paa hiin Side Jordanen!
8 (Hør) mig, Herre! hvad skal jeg sige, efterat Israel vender Ryggen for sine Fjenders Ansigt?
9 Naar Cananiterne og alle Landets Indbyggere høre det, da omgive de os og udrydde vort Navn af Jorden; og hvad vil du gjøre ved dit store Navn?
10 Da sagde Herren til Josva: Staa du op; hvorfor faldt du paa dit Ansigt?
5 Men Mose og Aron faldt ned paa deres Ansigter, for Israels Børns ganske Menigheds Forsamlings Ansigt.
6 Og Josva, Nuns Søn, og Caleb, Jephunne Søn, af dem, der havde bespeidet Landet, de sønderreve deres Klæder.
10 Og Josva bød Folket og sagde: I skulle ikke skrige, og ei lade eders Røst høre, og der skal ikke et Ord udgaae af eders Mund indtil den Dag, jeg siger til eder: Skriger! da skulle I skrige.
11 Saa gik Herrens Ark omkring Staden, rundt omkring een Gang; og de kom i Leiren, og bleve om Natten i Leiren.
12 Og Josva stod tidlig op om Morgenen, og Præsterne bare Herrens Ark.
12 Da løb en Mand af Benjamin af Slagordenen og kom til Silo paa den samme Dag; og hans Klæder vare revne, og der var Jord paa hans Hoved.
23 Og de toge de Ting midt ud af Paulunet, og førte dem til Josva og til alle Israels Børn, og de lagde dem frem for Herrens Ansigt.
24 Saa tog Josva og al Israel med ham Achan, Serah Søn, og Sølvet og den kostelige Kappe og Guldtungen, og hans Sønner og hans Døttre, og hans Øxne og hans Asener og hans Faar, og hans Paulun og alt det, han havde, og de førte dem op i Achors Dal.
25 Og Josva sagde: Hvi haver du forstyrret os? Herren skal forstyrre dig paa denne Dag; og al Israel steende ham med Stene, og opbrændte dem med Ild, og kastede Stene paa dem.
26 Og de opreiste en stor Steenhob over ham indtil denne Dag, og Herren vendte om fra sin grumme Vrede; derfor kaldte man det samme Steds Navn Achors Dal indtil denne Dag.
6 Saa kaldte Josva, Nuns Søn, ad Præsterne og sagde til dem: Bærer Pagtens Ark, og lader syv Præster bære syv Trompeter af Væderhorn for Herrens Ark.
7 Og han sagde til Folket: Gaaer frem, og gaaer omkring Staden; og hvo, som er bevæbnet, gaae frem for Herrens Ark.
8 Og det skede, der Josva havde sagt dette til Folket, da gik de syv Præster frem, som bare de syv Trompeter af Væderhorn for Herrens Ansigt, og blæste i Trompeterne; og Herrens Pagtes Ark fulgte efter dem.
3 Og Josua var iført skidne Klæder, der han stod for Engelens Ansigt.
13 Og det skede, der Josva var ved Jericho, at han opløftede sine Øine og saae, og see, en Mand stod lige mod ham, og havde sit dragne Sværd i sin Haand; og Josva gik til ham og sagde til ham: Hører du os til, eller vore Fjender?
14 Og han sagde: Nei, men jeg er en Fyrste over Herrens Hær, nu kom jeg; da faldt Josva paa sit Ansigt til Jorden og tilbad, og sagde til ham: Hvad taler min Herre til sin Tjener?
15 Og Fyrsten over Herrens Hær sagde til Josva: Drag din Sko af din Fod, thi det Sted, som du staaer paa, det er helligt; og Josva gjorde saa.
6 Og Josva sagde til Præsterne, sigende: Bærer Pagtens Ark, og gaaer over for Folkets Ansigt; og de bare Pagtens Ark og gik for Folkets Ansigt.
19 Og Josva sagde til Achan: Min Søn, Kjære, giv Herren, Israels Gud, Ære, og giv ham Lov; og giv mig nu tilkjende, hvad du haver gjort, dølg det ikke for mig.
20 Og Achan svarede Josva og sagde: Sandelig, jeg, jeg syndede for Herren, Israels Gud, og saa og saa gjorde jeg.
5 Og de Mænd af Ai sloge ved sex og tredive Mænd af dem, og forfulgte dem (fra) foran Porten indtil Sebarim, og de sloge dem der, hvor (Veien) gik nedad; da blev Folkets Hjerte mistrøstigt og blev som Vand.
18 Da bøiede Josaphat sig med Ansigtet ned til Jorden, og al Juda og Indbyggerne i Jerusalem faldt ned for Herrens Ansigt at nedbøie sig for Herren.
2 da kaldte Josva ad al Israel, ad dets Ældste og dets Øverster og dets Dommere og dets Fogeder, og han sagde til dem: Jeg er gammel, jeg er kommen tilaars.
1 Og paa den fire og tyvende Dag i denne Maaned forsamledes Israels Børn med Faste og med Sække og med Jord paa sig.
1 Og Josva samlede alle Israels Stammer til Sichem, og han kaldte ad de Ældste af Israel og dets Øverster og dets Dommere og dets Fogeder, og de stillede sig for Guds Ansigt.
15 Og det skede paa den syvende Dag, da stode de tidlig op, der Morgenrøden stod op, og de gik omkring Staden syv Gange efter den samme Viis, aleneste at de kom den samme Dag syv Gange omkring Staden.
16 Og det skede den syvende Gang, da blæste Præsterne i Trompeterne; og Josva sagde til Folket: Skriger, thi Herren haver givet eder Staden.
8 Men du skal byde Præsterne, som bære Pagtens Ark, sigende: Naar I komme til det Yderste af Jordanens Vand, da skulle I staae i Jordanen.
9 Og Josva sagde til Israels Børn: Kommer nær hid, og hører Herrens eders Guds Ord.
27 Saa gjorde Josva dem paa den samme Dag til Vedhuggere og Vanddragere for Menigheden og til Herrens Alter indtil denne Dag, til det Sted, som han skulde udvælge.
11 See, al Jordens Herres Pagtes Ark, den gaaer over for eders Ansigt igjennem Jordanen.
1 Og det skede, der Kong Ezechias det hørte, da sønderrev han sine Klæder og skjulte sig med en Sæk, og gik ind i Herrens Huus.
15 Og Herren sagde til Josva, sigende:
11 Og det skede, der Kongen hørte Lovbogens Ord, da sønderrev han sine Klæder.
7 da tjente Folket Herren, saalænge Josva levede, og saalænge de Ældste levede, som levede længe efter Josva, hvilke havde seet al Herrens store Gjerning, som han havde gjort mod Israel.
7 Og Josva og alt Krigsfolket med ham kom over dem hasteligen ved det Vand Merom, og de overfaldt dem.
6 Da vidnede Herrens Engel for Josua og sagde:
15 Men Josva og al Israel (lode, som) de vare slagne for deres Ansigt; og de flyede paa Veien mod Ørken.
14 Og Vognen kom paa Josvæ, den Bethsemiters, Ager og stod der, og der var en stor Steen; og de flakte Træerne af Vognen og offrede Køerne til Brændoffer for Herren.
24 Og de svarede Josva og sagde: Fordi det blev dine Tjenere vist tilkjendegivet, hvad Herren din Gud bød Mose, sin Tjener, at han vilde give eder alt Landet og ødelægge alle Landets Indbyggere for eders Ansigt; og vi frygtede saare for vort Liv for eders Ansigt, og have gjort denne Gjerning.
10 Og Præsterne, som bare Arken, stode midt i Jordanen, indtil hvert Ord var fuldkommet, som Herren havde budet Josva at tale til Folket, efter alt det, som Mose havde befalet Josva; og Folket skyndte sig og gik over.
27 Og det skede ved den Tid, da Solen gik ned, bød Josva, og de toge dem ned af Træerne og kastede dem i den Hule, der som de vare skjulte i; og de lagde store Stene for Gabet af Hulen, (som ere der) indtil denne samme Dag.