Esra 6:21
Saa aade Israels Børn, de, som vare komne tilbage af dem, som havde været bortførte, samt alle de, som havde adskilt sig til dem fra Hedningernes Ureenhed i Landet til at søge Herren, Israels Gud.
Saa aade Israels Børn, de, som vare komne tilbage af dem, som havde været bortførte, samt alle de, som havde adskilt sig til dem fra Hedningernes Ureenhed i Landet til at søge Herren, Israels Gud.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
19 Og de Folk, som havde været bortførte, holdt Paaske paa den fjortende (Dag) i den første Maaned.
20 Thi Præsterne og Leviterne vare rensede som een (Mand), de vare alle rene; og de slagtede Paaske for alle de Folk, som havde været bortførte, og for deres Brødre, Præsterne, og for sig selv.
22 Og de holdt de usyrede (Brøds) Høitid i syv Dage med Glæde; thi Herren havde glædet dem og omvendt Kongen af Assyriens Hjerte til dem, til at styrke deres Hænder i Guds, (ja) Israels Guds, Huses Gjerning.
16 Og Israels Børn, Præsterne og Leviterne og de andre af de Folk, som havde været bortførte, holdt dette Guds Huses Indvielse med Glæde.
1 Og paa den fire og tyvende Dag i denne Maaned forsamledes Israels Børn med Faste og med Sække og med Jord paa sig.
2 Og Israels Sæd adskilte sig fra alle Fremmedes Børn, og de stode og bekjendte dens Synder og deres Fædres Misgjerninger.
17 Saa holdt Israels Børn, som fandtes, Paasken paa den samme Tid og de usyrede (Brøds) Høitid syv Dage.
18 Og der var ikke holdt Paaske som denne i Israel fra Samuels, Prophetens, Dage af, og ingen Konge i Israel havde holdt saadan Paaske, som Josias holdt med Præsterne og Leviterne og ganske Juda og Israel, som fandtes, og Indbyggerne i Jerusalem.
17 Og den ganske Forsamling af dem, som vare tilbagekomne af Fængslet, gjorde Hytter og boede i Hytter; thi Israels Børn havde ikke saa gjort siden Josva, Nuns Søns, Dage indtil den samme Dag; og der var en saare stor Glæde.
18 Og man læste i Guds Lovbog Dag fra Dag, fra den første Dag indtil den sidste Dag; og de holdt Høitid i syv Dage, og paa den ottende Dag (holdt de) Forbudsdag, som Skik er.
6 Og Esra stod op foran Guds Huus og gik til Johanans, Eljasibs Søns, Kammer, og der han var gaaen derhen, aad han ikke Brød og drak ikke Vand, thi han sørgede for deres Forgribelse, som havde været bortførte.
7 Og de lode udraabe i Juda og Jerusalem til alle de Folk, som havde været bortførte, at de skulde samles til Jerusalem.
5 Og de stadfæstede den Sag, at de vilde lade udraabe igjennem al Israel fra Beershaba og indtil Dan, at de skulde komme og holde Herren, Israels Gud, Paaske i Jerusalem; thi de havde ikke holdt den i meget lang (Tid), efter som skrevet er.
6 Og Løberne gik med Breve fra Kongens og hans Øverstes Haand igjennem al Israel og Juda og efter Kongens Befaling, og sagde: I Israels Børn, vender om til Herren, Abrahams, Isaks og Israels Gud, saa skal han vende sig om til de Undkomne, som ere eder overblevne af Assyriens Kongers Haand.
1 Og der den syvende Maaned var kommen, og Israels Børn vare i deres Stæder, da samledes Folket som een Mand til Jerusalem.
35 Og de Folk, som havde været bortførte, de, som vare komne af Fængslet, offrede Israels Gud Brændoffere, tolv Stude for al Israel, sex og halvfemsindstyve Vædere, syv og halvfjerdsindetyve Lam, tolv Bukke til Syndoffer, Altsammen til Brændoffer for Herren.
1 Og der dette var fuldendt, gik de Øverste frem til mig og sagde: Israels Folk og Præsterne og Leviterne ere ikke adskilte fra Folkene i Landene efter deres Vederstyggeligheder, nemlig Cananiternes, Hethiternes, Pheresiternes, Jebusiternes, Ammoniternes, Moabiternes, Ægypternes og Amoriternes.
25 Og den ganske Forsamling af Juda glædede sig, og Præsterne og Leviterne og den ganske Forsamling, som var kommen af Israel, (ja) og de Fremmede, de, som vare komne af Israels Land, og de, som boede i Juda.
15 Og de samlede deres Brødre og helligede sig selv, og kom efter Kongens Befaling ved Herrens Ord til at rense Herrens Huus.
16 Men Præsterne gik indentil i Herrens Huus til at rense, og de udførte al Ureenhed, som de fandt i Herrens Tempel, i Herrens Huses Forgaard, og Leviterne toge imod det for at føre det ud udenfor (Staden) til Kidrons Bæk.
16 Og efter dem (fulgte) af alle Israels Stammer de, som gave deres Hjerte til at søge Herren, Israels Gud; de kom til Jerusalem for at offre til Herren, deres Fædres Gud.
21 Saa holdt Israels Børn, som bleve fundne i Jerusalem, de usyrede (Brøds) Høitid syv Dage med stor Glæde, og Præsterne og Leviterne lovede Herren Dag efter Dag med stærkt lydende Instrumenter for Herren.
22 Og Ezechias talede kjærligen med alle Leviterne, de, som underviste (Andre) med en god Forstand for Herren; og de aade den bestemte Tids (Offere) syv Dage, og offrede Takoffers Offere, og takkede Herren, deres Fædres Gud.
17 Thi de vare mange i Forsamlingen, som ikke havde helliggjort sig; derfor slagtede Leviterne Paaskelam for alle dem, som ikke vare rene, for at hellige dem for Herren.
18 Thi der var meget Folk, meget af Ephraim og Manasse, Isaschar og Sebulon, som ikke vare rensede, men aade Paaskelam, ikke som skrevet er; men Ezechias bad for dem og sagde: Herren, som er god, gjøre Forligelse for (dem),
19 (for den), som haver beskikket alt sit Hjerte til at søge Gud Herren, sine Fædres Gud, endskjøndt ikke efter Helligdommens Reenhed.
26 Da droge alle Israels Børn op, ja alt Folket, og kom til Guds Huus og græd, og bleve der for Herrens Ansigt, og de fastede den samme Dag indtil Aften; og de offrede Brændoffere og Takoffere for Herrens Ansigt.
13 Og Herren sagde: Saaledes skulle Israels Børn æde deres urene Brød iblandt Hedningerne, hvorhen jeg vil fordrive dem.
28 Og det øvrige Folk, Præsterne, Leviterne, Portnerne, Sangerne, de Nethinim og hver, som var fraskilt fra Folkene i Landene til Guds Lov, deres Hustruer, deres Sønner og deres Døttre, hver, som var vittig og forstandig,
3 Og der skede, der de hørte Loven, da adskilte de al Blanding fra Israel.
6 Disse ere de Folk af Landskabet, de, som droge op (fra Fængslet) af dem, som havde været bortførte, hvilke Nebucadnezar, Kongen af Babel, havde bortført, og som vare komne tilbage til Jerusalem og til Juda, hver til sin Stad,
16 Og de Folk, som havde været bortførte, gjorde saa, og der bleve adskilte Esra, Præsten, (og) Mænd, (som vare) de øverste Fædre for deres Fædres Huus, og alle de (vare udnævnte) ved Navn; og de sadde paa den første Dag i den tiende Maaned at randsage den Sag.
7 Og det skede, fordi Israels Børn havde syndet mod Herren deres Gud, som førte dem op af Ægypti Land fra at være under Pharaos, Kongen af Ægyptens, Magt, og fordi de havde frygtet andre Guder.
21 I den første (Maaned), paa den fjortende Dag i Maaneden, skal det være Paaske hos eder, syv Dages Høitid; der skal ædes usyret (Brød).
7 Og naar Solen gaaer ned, saa er han reen; og siden maa han æde af de hellige Ting, thi det er hans Mad.
10 Og Israels Børn havde leiret sig i Gilgal, og de holdt Paaske den fjortende Dag i Maaneden om Aftenen, paa Jerichos slette Marker.
11 Og de aade af Landets Grøde paa anden Paaskedag, (nemlig) usyrede (Brød) og stegte Ax, lige paa denne samme Dag.
1 Men disse ere de Folk af det Landskab, som droge op af de Bortførtes Fængsel, hvilke Nebucadnezar, Kongen af Babel, havde bortført til Babel, og som kom tilbage til Jerusalem og Juda, hver til sin Stad,
6 Vender om til den, som Israels Børn ere dybt afvegne fra!
9 Dog offrede ikke Høienes Præster paa Herrens Alter i Jerusalem, endskjønt de aade usyrede Brød midt iblandt deres Brødre.
73 Og Præsterne og Leviterne og Portnerne og Sangerne og (nogle) af Folket og de Nethinim og al Israel boede i deres Stæder; og den syvende Maaned kom, og Israels Børn vare i deres Stæder.
21 Og jeg lod der udraabe en Faste ved den Flod Ahava at ydmyge os for vor Guds Ansigt, for at søge en ret Vei af ham for os og vore smaae Børn og alt Vort Gods.
1 Der Judæ og Benjamins Modstandere hørte, at de Folk, som havde været bortførte, byggede Templet for Herren, Israels Gud,
6 Tag Leviterne midt ud af Israels Børn, og du skal rense dem.
12 Og alt Folket gik at æde og drikke, og at sende Dele ud, og at gjøre (sig) en stor Glæde, thi de havde forstaaet sig paa de Ord, som man havde kundgjort for dem.
3 Og alle Israels Mænd samledes til Kongen paa Høitiden, det er, i den syvende Maaned.