Jesaja 31:6
Vender om til den, som Israels Børn ere dybt afvegne fra!
Vender om til den, som Israels Børn ere dybt afvegne fra!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Samaria skal ødelægges, thi den var gjenstridig imod sin Gud; de skulle falde ved Sværdet, deres spæde Børn skulle knuses, og deres frugtsommelige Qvinder sønderrives.
7 Thi paa den samme Dag skulle de forkaste, hver sine Sølv-Afguder og sine Guld-Afguder, som eders Hænder gjorde eder til Synd.
6 Og Løberne gik med Breve fra Kongens og hans Øverstes Haand igjennem al Israel og Juda og efter Kongens Befaling, og sagde: I Israels Børn, vender om til Herren, Abrahams, Isaks og Israels Gud, saa skal han vende sig om til de Undkomne, som ere eder overblevne af Assyriens Kongers Haand.
7 Og værer ikke som eders Fædre og som eders Brødre, som forgrebe sig mod Herren, deres Fædres Gud; derfor gav han dem hen til en Ødelæggelse, saasom I see.
8 Nu, forhærder ikke eders Nakke, som eders Fædre; giver Herren Haanden og kommer til hans Helligdom, som han haver helliggjort evindelig, og tjener Herren eders Gud, saa skal hans grumme Vrede vendes fra eder.
9 Thi naar I omvende eder til Herren, skulle eders Brødre og eders Børn faae Barmhjertighed for deres Ansigt, som holde dem fangne, saa at de skulle komme tilbage til dette Land; thi Herren eders Gud er naadig og barmhjertig, og skal ikke lade (sit) Ansigt vige fra eder, dersom I omvende eder til ham.
6 og dem, som vende sig tilbage fra (at vandre) efter Herren, og som ikke søge Herren, og ikke spørge efter ham.
1 Israel! dersom du vil omvende dig, siger Herren, da skal du omvende dig til mig, og om du vil borttage dine Vederstyggeligheder fra mit Ansigt, da skal du ikke fordrives.
6 Derfor siig til Israels Huus: Saa sagde den Herre Herre: Omvender eder og lader eder omvende fra eders (stygge) Afguder, og vender eders Ansigter af fra alle eders Vederstyggeligheder.
6 Thi vore Fædre have forgrebet sig og gjort det Onde for Herrens vor Guds Øine, og forladt ham og vendt deres Ansigt omkring fra Herrens Tabernakel, og vendt Ryggen (dertil).
20 Dog, (ligesom) en Qvinde bliver troløs imod sin Boler, saa ere I af Israels Huus blevne troløse imod mig, siger Herren.
21 Der er hørt en Røst paa de høie Steder, Israels Børns ydmyge Begjæringers Graad; thi de have forvendt deres Vei, de have forglemt Herren deres Gud.
22 Saa vender om, I forvendte Børn! jeg vil læge eders Afvendelser. See, vi, vi komme til dig, du er Herren vor Gud.
7 Fra eders Fædres Dage afvege I fra mine Skikke og bevarede dem ikke; vender om til mig, og jeg vil vende om til eder, sagde den Herre Zebaoth; og I sagde: Hvormed skulle vi vende om?
21 Herre! omvend os til dig, at vi maae omvendes, forny vore Dage (som) af gammel Tid!
22 Thi mon du aldeles skulde ville forkaste os? mon du er saa saare vred paa os?
3 Derfor skal du sige til dem: Saa sagde den Herre Zebaoth: Vender om til mig, siger den Herre Zebaoth, saa vil jeg vende om til eder, sagde den Herre Zebaoth.
4 Værer ikke som eders Fædre, til hvilke de forrige Propheter raabte, sigende: Saa sagde den Herre Zebaoth: Vender dog om fra eders de onde Veie og eders de onde Idrætter; men de hørte ikke og gave ikke Agt paa mig, siger Herren.
6 Du, du haver forladt mig, siger Herren, du gik tilbage; og jeg vil udrække min Haand over dig og fordærve dig, jeg er træt af at angre.
4 Vee et syndigt Folk, et Folk med svar Misgjerning, de Ondes Sæd, de fordærvelige Børn! de forlode Herren, de opirrede den Hellige i Israel, de vege tilbage.
19 Din Ondskab skal tugte dig, og dine Afvendelser straffe dig, og viid og see, at det er ondt og beeskt, at du haver forladt Herren din Gud, og at min Frygt er ikke hos dig, siger Herren, den Herre Zebaoth.
11 viger fra Veien, bøier af fra Stien; lader den Hellige i Israel holde op fra vort Aasyn.
12 Derfor, saa sagde Israels Hellige: Efterdi I forkaste dette Ord, og forlade eder paa Vold og Afvigelse, og støtte eder derved,
13 Kjend dog din Misgjerning, at du haver gjort Overtrædelse imod Herren din Gud, og (at) du er løbet hid og did (paa) dine Veie til fremmede (Guder) under alle grønne Træer, og I vilde ikke høre paa min Røst, siger Herren.
14 Omvender eder, I forvendte Børn! siger Herren, thi jeg, jeg haver været eders Huusbonde, og jeg vil antage eder (igjen), Een af en Stad, og To af en Slægt, og jeg vil føre eder til Zion.
5 De sagde: Omvender eder dog, hver fra sin den onde Vei og fra sine Idrætters Ondskab, saa skulle I boe i Landet, som Herren gav eder og eders Fædre, fra Evighed indtil Evighed.
18 Og I, I vende tilbage idag fra Herren; og det skeer, om I ere idag gjenstridige imod Herren, at han herefter bliver vred paa al Israels Menighed.
10 De have vendt om til deres de første Fædres Misgjerninger, som vægrede sig for at adlyde mine Ord, og de gik efter andre Guder for at tjene dem; Israels Huus og Judæ Huus have gjort min Pagt til Intet, som jeg gjorde med deres Fædre.
6 Og Herren er den Zebaoths Gud, Herren er hans Ihukommelses (Navn).
7 Thi mit Folk, de hænge ved at afvende sig fra mig, de kalde dem, (at de skulle omvende sig) til den Høieste, (men) Ingen ophøier (ham) tillige.
11 Og Herren sagde til mig: Den forvendte Israel haver retfærdiggjort sin Sjæl mere end den troløse Juda.
4 Og du skal sige til dem: Saa sagde Herren: Skulde man falde og ikke opstaae? skulde man afvende sig og ikke omvende sig?
5 Hvorfor er dette Folk i Jerusalem (saa) afvendt med en evig Afvendelse? de holde fast ved Svig og vægre sig for at vende om.
6 (Men) dersom I vende tilbage, I og eders Børn fra mig, og ikke holde mine Bud, mine Skikke, som jeg gav for eders Ansigt, og gaae og tjene andre Guder og tilbede for dem,
11 Og nu, Kjære! tal til Judæ Mænd og til Jerusalems Indbyggere, sigende: Saa sagde Herren: See, jeg danner Ulykke over eder, og betænker et Anslag imod eder; vender dog om, hver fra sin den onde Vei, og bedrer eders Veie og eders Idrætter,
21 Opreis dig Monumenter, sæt dig Ihukommelsesstøtter, sæt dit Hjerte til den banede Vei, den Vei, som du haver vandret paa; vend om, Israels Jomfru! vend om til disse dine Stæder.
15 Thi dersom I vende eder bort fra ham, da skal han endnu længere lade ham blive i Ørken, og (dermed) fordærve I alt dette Folk.
13 Og Folket er ikke omvendt til den, som slaaer det, og de søge ikke den Herre Zebaoth.
1 Til Sangmesteren; paa Schuschan-Eduth; Davids gyldne (Smykke), til at lære;
12 Nu derfor siger Herren ogsaa: Vender om til mig i eders ganske Hjerte, og med Faste og med Graad og med Hylen.
31 O Slægt! seer (dog og mærker) Herrens Ord; er jeg bleven Israel til en Ørk eller til et meget mørkt Land? hvorfor sagde (da) mit Folk: Vi herske, vi ville ikke ydermere komme til dig?
11 Saa hører mig nu, og fører de Fangne tilbage, som I have taget fangne af eders Brødre; thi Herrens grumme Vrede er over eder.
6 Da skulle de gaae med deres Faar og med deres Øxne at søge Herren, og ikke finde ham; han haver draget sig fra dem.
29 Hvorfor ville I trætte imod mig? I have alle gjort Overtrædelse imod mig, siger Herren.
19 Men dersom I vende eder tilbage og forlade mine Skikke og mine Bud, som jeg haver givet for eders Ansigt, og I gaae hen og tjene andre Guder og tilbede dem,
3 Israel bortkastede det Gode; Fjenden skal forfølge ham.
21 Og viger ikke af; thi (saa følge I) efter forfængelige Ting, som ei gavne eller hjælpe, thi de ere Forfængelighed.
8 Lad dig tugte, Jerusalem! at mit Hjerte ikke skal drages fra dig, at jeg ikke gjør dig til en Ødelæggelse, et Land, som Ingen boer udi.
7 Hvor skulde jeg tilgive dig dette? dine Børn forlode mig og svore ved (det, som) ikke er Gud; der jeg havde mættet dem, da bedreve de Horeri og sloge sig sammen i Troppetal i Horehuset.
8 De vege snart af fra den Vei, som jeg bød dem, de have gjort sig en støbt Kalv, og de have tilbedet den og offret til den, og sagt: Disse ere dine Guder, Israel, som førte dig op fra Ægypti Land.