2 Krønikebok 30:17
Thi de vare mange i Forsamlingen, som ikke havde helliggjort sig; derfor slagtede Leviterne Paaskelam for alle dem, som ikke vare rene, for at hellige dem for Herren.
Thi de vare mange i Forsamlingen, som ikke havde helliggjort sig; derfor slagtede Leviterne Paaskelam for alle dem, som ikke vare rene, for at hellige dem for Herren.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18 Thi der var meget Folk, meget af Ephraim og Manasse, Isaschar og Sebulon, som ikke vare rensede, men aade Paaskelam, ikke som skrevet er; men Ezechias bad for dem og sagde: Herren, som er god, gjøre Forligelse for (dem),
19 (for den), som haver beskikket alt sit Hjerte til at søge Gud Herren, sine Fædres Gud, endskjøndt ikke efter Helligdommens Reenhed.
20 Thi Præsterne og Leviterne vare rensede som een (Mand), de vare alle rene; og de slagtede Paaske for alle de Folk, som havde været bortførte, og for deres Brødre, Præsterne, og for sig selv.
1 Siden sendte Ezechias til al Israel og Juda, og skrev ogsaa Breve til Ephraim og Manasse, at de skulde komme til Herrens Huus i Jerusalem, at holde Herren, Israels Gud, Paaske.
2 Thi Kongen havde holdt et Raad med sine Fyrster og al Forsamlingen i Jerusalem, at de vilde holde Paaske i den anden Maaned.
3 Thi de kunde ikke holde den til den (bestemte) Tid; thi Præsterne havde ikke nok helliget sig, og Folket var ikke forsamlet til Jerusalem.
15 Og de slagtede Paaske den fjortende Dag i den anden Maaned; og Præsterne og Leviterne vare beskjæmmede, og de helliggjorde sig og førte Brændofferet til Herrens Huus.
16 Og de stode i deres Sted efter deres Skik, efter Mose, den Guds Mands, Lov; Præsterne stænkede Blodet, (hvilket de toge) af Leviternes Haand.
6 Og slagter Paaskelam, helliggjører eder og bereder for eders Brødre, idet I gjøre efter Herrens Ord formedelst Mose.
6 Og det skede, (at der vare nogle) Mænd, som vare urene over et Menneskes Liig, og de kunde ikke holde Paaske paa den samme Dag; og de gik nær til for Mose Ansigt og for Arons Ansigt den samme Dag.
7 Og de samme Mænd sagde til ham: Vi ere urene over et Menneskes Liig; hvi skulle vi (derfor) udelukkes, at vi maae ei offre Herren Offer paa sin bestemte Tid, midt iblandt Israels Børn?
34 Dog Præsterne vare faa og kunde ikke flaae alle Brændofferne; derfor hjalp alle deres Brødre, Leviterne, dem, indtil den Gjerning blev fuldendt, og indtil Præsterne helliggjorde sig; thi Leviterne vare oprigtigere af Hjertet til at helliggjøre sig, end Præsterne.
13 Men den, som er reen, og er ikke paa Reise, og efterlader at holde Paaske, den samme Sjæl skal udryddes fra sine Folk, fordi han haver ikke offret Herrens Offer paa sin bestemte Tid; den samme Mand skal bære sin Synd.
10 Saa blev Tjenesten beredt; og Præsterne stode paa deres Sted, og Leviterne i deres Skifter, efter Kongens Befaling.
11 Siden slagtede de Paaskelam, og Præsterne stænkede (Blodet) af deres Hænder, og Leviterne flaaede (dem).
12 Og de borttoge Brændofferet (deraf), at de kunde give det iblandt (deres) Fædres Huses Afdelinger til Folkets Børn, at offre til Herren, som er skrevet i Mose Bog; og saa (gjorde de) med Øxnene.
13 Og de kogte Paaskelam ved Ilden, som Skik var; men det, som var helliggjort, kogte de i Gryder og i Kjedler og i Pander, og de sendte det hasteligen til alle Folkets Børn.
14 Og derefter tilberedte de for sig og for Præsterne; thi Præsterne, Arons Børn, (havde at skaffe) med at offre Brændofferet og Fedmen indtil Natten; derfor tilberedte Leviterne for sig og for Præsterne, Arons Børn.
6 Tag Leviterne midt ud af Israels Børn, og du skal rense dem.
7 Og saaledes skal du gjøre ved dem, til at rense dem: Stænk Synde-Vand paa dem; og de skulle lade Ragekniven gaae over alt deres Kjød, og toe deres Klæder, og lade sig rense.
15 Og derefter skulle Leviterne komme til at tjene i Forsamlingens Paulun, naar du haver renset dem og ladet dem bevæge med en Bevægelse.
14 Saa helligede Præsterne og Leviterne sig til at opføre Herrens, Israels Guds, Ark.
31 Og I skulle skille Israels Børn fra deres Ureenhed, at de ikke døe i deres Ureenhed, idet de gjøre mit Tabernakel ureent, som er midt iblandt dem.
20 Og Mose og Aron og al Israels Børns Menighed gjorde (saa) ved Leviterne; efter alt det, som Herren havde befalet Mose om Leviterne, saa gjorde Israels Børn ved dem.
21 Og Leviterne rensede sig fra Synd og toede deres Klæder, og Aron bevægede dem med en Bevægelse for Herrens Ansigt; og Aron gjorde Forligelse for dem til at rense dem.
17 Er Peors Misgjerning os (for) liden, af hvilken vi ikke have renset os indtil denne Dag? og Plagen var iblandt Herrens Menighed.
17 Hvi have I ikke ædet Syndofferet paa det hellige Sted? thi det er en særdeles hellig Ting; og han haver givet eder det, at I skulle bære Menighedens Misgjerning, at I skulle gjøre Forligelse for dem, for Herrens Ansigt.
10 Tal til Israels Børn og siig: Naar Nogen er ureen over et Liig, eller paa lang Reise hos eder eller hos eders Efterkommere, den skal alligevel holde Herren Paaske.
20 Og den, som bliver ureen og vil ikke rense sig af Synden, den samme Person skal udryddes af Forsamlingen; thi han haver gjort Herrens Helligdom ureen, Fraskillelsens Vand er ikke stænket paa ham, han er ureen.
5 Og han sagde til dem: Hører mig, I Leviter, helliggjører nu eder selv, og helliggjører Herrens, eders Fædres Guds, Huus, og udfører den Slemhed af Helligdommen.
15 Og de samlede deres Brødre og helligede sig selv, og kom efter Kongens Befaling ved Herrens Ord til at rense Herrens Huus.
16 Men Præsterne gik indentil i Herrens Huus til at rense, og de udførte al Ureenhed, som de fandt i Herrens Tempel, i Herrens Huses Forgaard, og Leviterne toge imod det for at føre det ud udenfor (Staden) til Kidrons Bæk.
17 Saa holdt Israels Børn, som fandtes, Paasken paa den samme Tid og de usyrede (Brøds) Høitid syv Dage.
11 Og det skede, der Præsterne gik ud af det Hellige, — thi alle Præster, som fandtes, havde helliget sig, (saa at) de ikke holdt Skifterne,
17 Og intet Menneske skal være i Forsamlingens Paulun, naar han kommer at gjøre Forligelse i Helligdommen, indtil han gaaer ud; og han skal gjøre Forligelse for sig og for sit Huus og for Israels ganske Menighed
24 Thi Ezechias, Judæ Konge, gav til Forsamlingen tusinde Stude og syv tusinde Faar, og de Øverste gave til Forsamlingen tusinde Stude og ti tusinde Faar; saa helligede mange Præster sig.
5 Og de stadfæstede den Sag, at de vilde lade udraabe igjennem al Israel fra Beershaba og indtil Dan, at de skulde komme og holde Herren, Israels Gud, Paaske i Jerusalem; thi de havde ikke holdt den i meget lang (Tid), efter som skrevet er.
3 Hvilkensomhelst af Israels Huus, som slagter en Oxe eller Lam eller Gjed i Leiren, eller som slagter den udenfor Leiren,
18 tilmed til dem, som bleve regnede i Slægtregister iblandt alle deres smaae Børn, deres Hustruer og deres Sønner og deres Døttre, til den ganske Forsamling; thi de helligede sig i deres beskikkede (Embede) i Hellighed.
28 at de skulde staae ved Arons Børns Side til Herrens Huses Tjeneste over Forgaardene og over Kammerne, og over allehaande hellige Tings Renselse, og (over) Guds Huses Tjenestes Gjerninger,
19 Og Præsten skal lave Syndofferet og gjøre Forligelse for den, som renser sig af sin Ureenhed, og siden skal han slagte Brændofferet
20 Naar de komme til Forsamlingens Paulun, skulle de toe sig med Vand, at de ikke skulle døe, eller naar de holde sig nær til Alteret, til at tjene og at antænde Ildoffer for Herren.
16 Men i den første Maaned, paa den fjortende Dag i Maaneden, er det Paaske for Herren.
13 Thi dersom Blod af Øxne og Bukke og Asken af en Qvie, hvormed de Urene bestænkes, helliger til Kjødets Reenhed,
21 Da kaldte Mose ad alle de Ældste af Israel og sagde til dem: Fraskiller og tager eder smaat Qvæg for eders Slægter, og slagter Paaske.
16 og (ikke) belade sig med Misgjerning (og) Skyld, naar de æde deres hellige Ting; thi jeg er Herren, som helliger dem.
7 Men de usyrede Brøds Dag kom, paa hvilken man burde slagte Paaskelammet.
30 Saa rensede jeg dem fra alle fremmede (Qvinder), og jeg beskikkede Præsternes og Leviternes Varetægter, hver til sin Gjerning,
16 Og dersom han ikke toer sig, og ikke bader sit Kjød, da skal han bære sin Misgjerning.