4 Mosebok 9:10
Tal til Israels Børn og siig: Naar Nogen er ureen over et Liig, eller paa lang Reise hos eder eller hos eders Efterkommere, den skal alligevel holde Herren Paaske.
Tal til Israels Børn og siig: Naar Nogen er ureen over et Liig, eller paa lang Reise hos eder eller hos eders Efterkommere, den skal alligevel holde Herren Paaske.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 Og Herren talede til Mose og sagde:
1 Og Herren talede til Mose i Sinai Ørk, i det andet Aar, efterat de vare uddragne af Ægypti Land, i den første Maaned, og sagde:
2 Israels Børn skulle holde Paaske i sin bestemte Tid.
3 Paa den fjortende Dag i denne Maaned, imellem de tvende Aftener, skulle I holde den paa sin bestemte Tid; efter alle dens Skikke og efter alle dens Rette skulle I holde den.
4 Og Mose sagde til Israels Børn, at de skulde holde Paaske.
5 Og de holdt Paaske i den første (Maaned), paa den fjortende Dag i Maaneden, imellem de tvende Aftener, i Sinai Ørk; efter alt det, som Herren havde befalet Mose, saaledes gjorde Israels Børn.
6 Og det skede, (at der vare nogle) Mænd, som vare urene over et Menneskes Liig, og de kunde ikke holde Paaske paa den samme Dag; og de gik nær til for Mose Ansigt og for Arons Ansigt den samme Dag.
7 Og de samme Mænd sagde til ham: Vi ere urene over et Menneskes Liig; hvi skulle vi (derfor) udelukkes, at vi maae ei offre Herren Offer paa sin bestemte Tid, midt iblandt Israels Børn?
9 Og en reen Mand skal sanke Asken af Qvien og lægge den udenfor Leiren paa et reent Sted; og den skal være i Forvaring for Israels Børns Menighed, til Fraskillelsens Vand, det er et Syndevand.
10 Og den, som haver sanket Asken af Qvien, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen; og dette skal være for Israels Børn og for den Fremmede, som er fremmed midt iblandt eder, til en evig Skik.
11 Hvo, som rører ved en Død, ved noget Menneskes Liig, han skal være ureen i syv Dage.
12 Han skal dermed rense sig af Synden paa den tredie Dag og paa den syvende Dag, saa bliver han reen; og renser han sig ikke af Synden paa den tredie Dag og paa den syvende Dag, da bliver han ikke reen.
13 Enhver, som rører ved en Død, ved et Menneskes Liig, som er død, og vil ikke rense sig af Synden, han gjør Herrens Tabernakel ureent, og den samme Person skal udryddes af Israel; fordi at Fraskillelsens Vand er ikke stænket paa ham, skal han være ureen, hans Ureenhed er endnu paa ham.
14 Denne er Loven, naar et Menneske døer i Paulunet: Hver den, som kommer ind i Paulunet, og alt det, som er i Paulunet, skal være ureent i syv Dage.
11 I den anden Maaned, paa den fjortende Dag, imellem de tvende Aftener, skulle de holde den; de skulle æde det med usyrede (Brød) og beske (Urter).
12 De skulle ikke lade blive tilovers deraf til om Morgenen, og ikke bryde (noget) Been paa det; efter al Paaskelammets Skik skulle de gjøre med det.
13 Men den, som er reen, og er ikke paa Reise, og efterlader at holde Paaske, den samme Sjæl skal udryddes fra sine Folk, fordi han haver ikke offret Herrens Offer paa sin bestemte Tid; den samme Mand skal bære sin Synd.
14 Og naar en Fremmed er fremmed hos eder og holder Herren Paaske, da skal han holde den saa, som Paaskens Skik og som dens Viis er; der skal være een Skik for eder, baade for den Fremmede og for den Indfødte i Landet.
2 Befal Israels Børn, at de skulle skikke ud af Leiren alle Spedalske og Alle, som have Flod, og alle de Urene over Liig.
16 Og hver, som rører ved Nogen paa Marken, der er ihjelslagen med Sværd, eller ved en Død, eller ved et Menneskes Been, eller ved en Grav, den skal være ureen i syv Dage.
3 Siig til dem: Hvilken Mand i eders Slægter af al eders Sæd, som kommer nær til de hellige Ting, som Israels Børn hellige Herren, og hans Ureenhed er paa ham, den samme Person skal udryddes fra at være for mit Ansigt; jeg er Herren.
4 Hvilkensomhelst, der er af Arons Sæd, og han er spedalsk eller haver Flod, han skal ikke æde af de hellige Ting, indtil han vorder reen; og den (ikke heller), som rører ved Nogen, der er ureen formedelst Liig, eller den Mand, som Sæd gaaer fra,
5 eller den Mand, der rører ved nogen Vrimmel, som man kan blive ureen af, eller ved et Menneske, som man kan blive ureen af, efter al dets Ureenhed.
6 Den Person, som rører ved det, skal være ureen indtil Aftenen, og han skal ikke æde af de hellige Ting, men bade sit Legeme i Vand.
31 Og I skulle skille Israels Børn fra deres Ureenhed, at de ikke døe i deres Ureenhed, idet de gjøre mit Tabernakel ureent, som er midt iblandt dem.
1 Og Herren sagde til Mose: Tal til Præsterne, Arons Sønner, og siig til dem: En (Præst) skal ikke gjøre sig ureen paa et Liig iblandt sit Folk;
10 Naar der er en Mand iblandt eder, som ikke er reen for det, som ham kunde hændes om Natten, da skal han gaae ud udenfor Leiren, han skal ikke komme ind i Leiren.
15 Og hver Person, af Indfødt eller Fremmed, som æder et Aadsel eller det, som er sønderrevet, den skal toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen, saa er han reen.
18 Og en reen Mand skal tage Isop og dyppe i Vandet, og stænke over Paulunet og over alle Karrene og over Personerne, som have været der, og over den, som haver rørt ved et Been, eller ved en Ihjelslagen, eller ved en Død, eller ved en Grav.
19 Og den Rene skal stænke paa den Urene paa den tredie Dag og paa den syvende Dag, og rense ham af Synden paa den syvende Dag, og han skal toe sine Klæder og bade sig i Vand, saa bliver han reen om Aftenen.
20 Og den, som bliver ureen og vil ikke rense sig af Synden, den samme Person skal udryddes af Forsamlingen; thi han haver gjort Herrens Helligdom ureen, Fraskillelsens Vand er ikke stænket paa ham, han er ureen.
17 Thi de vare mange i Forsamlingen, som ikke havde helliggjort sig; derfor slagtede Leviterne Paaskelam for alle dem, som ikke vare rene, for at hellige dem for Herren.
24 Og ved dem kunne I gjøre eder urene; hver, som rører ved deres Aadsel, skal være ureen indtil Aftenen.
25 Og hver, som bærer (noget) af deres Aadsel, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen.
1 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:
2 Taler til Israels Børn, og siger til dem: Hvosomhelst det er, naar det flyder af hans Kjød, da er han ureen i sit Flod.
28 Og hvo, som bærer deres Aadsel, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen; de ere eder urene.
39 Og naar (noget) af de Dyr døer, som er givet eder til Spise, hvo, som da rører ved Aadselet deraf, skal være ureen indtil Aftenen.
40 Og hvo, som æder af Aadselet deraf, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen, og hvo, der bærer Aadsel deraf, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen.
10 Og hver, som rører ved noget af det, som han haver havt under sig, skal være ureen indtil Aftenen, og hvo, som bærer de Ting, skal toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen.
4 Og der skal ingen Suurdeig sees hos dig, inden alt dit Landemærke, syv Dage; og der skal intet af Kjødet, som du slagter om Aftenen paa den første Dag, ligge Natten over til om Morgenen.
47 Al Israels Menighed skal gjøre det.
11 Og han skal ikke komme til noget dødt Liig, han skal ikke gjøre sig ureen, (hverken) for sin Fader eller for sin Moder.
16 Men i den første Maaned, paa den fjortende Dag i Maaneden, er det Paaske for Herren.
5 I den første Maaned, paa den fjortende Dag i Maaneden, imellem de tvende Aftener, da er det Paaske for Herren.
22 Og alt det, den Urene rører ved, skal være ureent; og den Person, som rører ved (ham), skal være ureen indtil Aftenen.
43 Og Herren sagde til Mose og Aron: Denne er Paaskens Skik; ingen Fremmeds Søn skal æde deraf.
32 Og alt det, som (noget) af dem falder paa, naar de ere døde, det bliver ureent, hvad enten det er Trækar eller Klæder eller Skind eller Sæk, alt saadant Redskab, som nogen Gjerning gjøres med; det skal lægges i Vand og være ureent indtil Aftenen, og er (siden) reent.
2 Eller naar en Person rører ved nogen ureen Ting, hvad enten det er ved et Aadsel af et ureent (vildt) Dyr, eller ved et Aadsel af et ureent Bæst, eller ved et Aadsel af (nogen) ureen Vrimmel, og det er skjult for ham, da er han ureen og er bleven skyldig.
6 Alle de Dage, han haver lovet at holde sig fraskilt for Herren, skal han ikke komme til nogen Døds Liig.