2 Krønikebok 30:18

Original Norsk Bibel 1866

Thi der var meget Folk, meget af Ephraim og Manasse, Isaschar og Sebulon, som ikke vare rensede, men aade Paaskelam, ikke som skrevet er; men Ezechias bad for dem og sagde: Herren, som er god, gjøre Forligelse for (dem),

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 20:7 : 7 Og nu, lad Manden faae sin Hustru tilbage, thi han er en Prophet, og han skal bede for dig, saa skal du leve; men dersom du lader hende ikke komme tilbage, da vid, at du skal visseligen døe, du og Enhver, som dig hører til.
  • 1 Mos 20:17 : 17 Saa bad Abraham til Gud; og Gud helbredede Abimelech og hans Hustru og hans Tjenesteqvinder, og de fødte.
  • 2 Mos 12:43-51 : 43 Og Herren sagde til Mose og Aron: Denne er Paaskens Skik; ingen Fremmeds Søn skal æde deraf. 44 Men enhver Svend, som hører Nogen til, som er kjøbt for Penge, naar du faaer omskaaret ham, da maa han æde deraf. 45 Ingen Gjæst eller Leiesvend skal æde deraf. 46 Det skal ædes i eet Huus, du skal ikke udbære af Kjødet udenfor Huset, og I skulle ikke bryde Been derpaa. 47 Al Israels Menighed skal gjøre det. 48 Og naar nogen Fremmed opholder sig hos dig og vil holde Paaske for Herren, da skal alt hans Mandkjøn omskjæres, og da maa han komme nær til at gjøre det, og være som en Indfødt i Landet; og Ingen, som haver Forhud, skal æde deraf. 49 Der skal være een Lov for den Indfødte og for den Fremmede, som opholder sig midt iblandt eder. 50 Og alle Israels Børn gjorde det; saasom Herren havde befalet Mose og Aron, saa gjorde de. 51 Og det skede lige paa denne samme Dag, da udførte Herren Israels Børn af Ægypti Land med deres Hære.
  • 2 Mos 34:6-9 : 6 Og Herren gik forbi for hans Ansigt og raabte: Herren, Herren, en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed, 7 som bevarer Miskundhed mod tusinde (Led), som forlader Misgjerning og Overtrædelse og Synd, og som aldeles ikke skal holde (den Skyldige) for uskyldig at være, som hjemsøger Fædrenes Misgjerning paa Børn og paa Børnebørn, paa dem i tredie og paa dem i fjerde (Led). 8 Og Mose skyndte sig, og bukkede sig til Jorden og tilbad. 9 Og han sagde: Kjære, dersom jeg haver fundet Naade for dine Øine, Herre, da gaae Herren nu midt iblandt os, endskjøndt dette er et haardnakket Folk, efterdi du haver forladt vor Misgjerning og vor Synd, og taget os til Arv.
  • 4 Mos 9:10-14 : 10 Tal til Israels Børn og siig: Naar Nogen er ureen over et Liig, eller paa lang Reise hos eder eller hos eders Efterkommere, den skal alligevel holde Herren Paaske. 11 I den anden Maaned, paa den fjortende Dag, imellem de tvende Aftener, skulle de holde den; de skulle æde det med usyrede (Brød) og beske (Urter). 12 De skulle ikke lade blive tilovers deraf til om Morgenen, og ikke bryde (noget) Been paa det; efter al Paaskelammets Skik skulle de gjøre med det. 13 Men den, som er reen, og er ikke paa Reise, og efterlader at holde Paaske, den samme Sjæl skal udryddes fra sine Folk, fordi han haver ikke offret Herrens Offer paa sin bestemte Tid; den samme Mand skal bære sin Synd. 14 Og naar en Fremmed er fremmed hos eder og holder Herren Paaske, da skal han holde den saa, som Paaskens Skik og som dens Viis er; der skal være een Skik for eder, baade for den Fremmede og for den Indfødte i Landet.
  • 4 Mos 14:18-20 : 18 Herren er langmodig og af megen Miskundhed, som forlader Misgjerning og Overtrædelse, og som aldeles ikke skal holde (den Skyldige) for uskyldig at være, som hjemsøger Fædrenes Misgjerninger paa Børnene, paa dem i tredie og paa dem i fjerde (Led). 19 Kjære, forlad dette Folks Misgjerning efter din store Miskundhed, og ligesom du haver tilgivet dette Folk, fra Ægypten og hidindtil. 20 Og Herren sagde: Jeg haver forladt det, efter dit Ord.
  • 4 Mos 19:20 : 20 Og den, som bliver ureen og vil ikke rense sig af Synden, den samme Person skal udryddes af Forsamlingen; thi han haver gjort Herrens Helligdom ureen, Fraskillelsens Vand er ikke stænket paa ham, han er ureen.
  • 2 Krøn 6:21 : 21 og at du ville høre paa din Tjeners og dit Folks Israels ydmyge Begjæringer, som de skulle bede paa dette Sted, og at du ville høre det paa det Sted, hvor du boer i Himmelen, ja at du ville høre og forlade!
  • 2 Krøn 30:11 : 11 Dog ydmygede Nogle sig af Aser og Manasse og af Sebulon, og kom til Jerusalem.
  • 2 Krøn 30:25 : 25 Og den ganske Forsamling af Juda glædede sig, og Præsterne og Leviterne og den ganske Forsamling, som var kommen af Israel, (ja) og de Fremmede, de, som vare komne af Israels Land, og de, som boede i Juda.
  • Job 42:8-9 : 8 Saa tager eder nu syv Stude og syv Vædere, og gaaer til min Tjener Job, og lader offre Brændoffer for eder, og Job, min Tjener, skal bede for eder; thi jeg vil ansee hans Person, at jeg ikke skal gjøre imod eder (efter eders) Daarlighed, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job. 9 Saa gik Eliphas, den Themaniter, og Bildad, den Suchiter, og Zophar, den Naamathiter, og de gjorde, saasom Herren havde sagt til dem; og Herren ansaae Jobs Person.
  • Sal 25:8 : 8 Herren er god og oprigtig; derfor underviser han Syndere paa Veien.
  • Sal 36:5 : 5 Han optænker Uret paa sit Leie, han stiller sig paa en Vei, som ikke er god; det Onde forkaster han ikke.
  • Sal 86:5 : 5 Thi du, Herre! er god og forlader, og (haver) megen Miskundhed imod Alle, som kalde paa dig.
  • Sal 119:68 : 68 Du er god og gjør vel; lær mig dine Skikke.
  • Dan 9:19 : 19 Herre, hør! Herre, forlad! Herre, giv Agt paa og gjør det, tøv ikke, for din (egen) Skyld, min Gud! fordi din Stad og dit Folk ere kaldte efter dit Navn.
  • 1 Kor 11:28 : 28 Men (hvert) Menneske prøve sig selv, og saaledes æde han af Brødet og drikke af Kalken.
  • Jak 5:15-16 : 15 og Troens Bøn skal frelse den Syge, og Herren skal opreise ham, og haver han begaaet Synder, skulle de forlades ham. 16 Bekjender Overtrædelserne for hverandre og beder for hverandre, at I kunne læges; en Retfærdigs Bøn formaaer Meget, naar den er alvorlig.
  • 1 Joh 5:16 : 16 Dersom Nogen seer sin Broder begaae en Synd, som ikke er til Døden, da skal han bede, og han skal give ham Liv, dem (nemlig), som ikke synde til Døden. Der er en Synd til Døden; om den siger jeg ikke, at han skal bede (for den).

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 17Thi de vare mange i Forsamlingen, som ikke havde helliggjort sig; derfor slagtede Leviterne Paaskelam for alle dem, som ikke vare rene, for at hellige dem for Herren.

  • 19(for den), som haver beskikket alt sit Hjerte til at søge Gud Herren, sine Fædres Gud, endskjøndt ikke efter Helligdommens Reenhed.

    20Og Herren bønhørte Ezechias og lægede Folket.

  • 79%

    1Siden sendte Ezechias til al Israel og Juda, og skrev ogsaa Breve til Ephraim og Manasse, at de skulde komme til Herrens Huus i Jerusalem, at holde Herren, Israels Gud, Paaske.

    2Thi Kongen havde holdt et Raad med sine Fyrster og al Forsamlingen i Jerusalem, at de vilde holde Paaske i den anden Maaned.

    3Thi de kunde ikke holde den til den (bestemte) Tid; thi Præsterne havde ikke nok helliget sig, og Folket var ikke forsamlet til Jerusalem.

  • 5Og de stadfæstede den Sag, at de vilde lade udraabe igjennem al Israel fra Beershaba og indtil Dan, at de skulde komme og holde Herren, Israels Gud, Paaske i Jerusalem; thi de havde ikke holdt den i meget lang (Tid), efter som skrevet er.

  • 13Men den, som er reen, og er ikke paa Reise, og efterlader at holde Paaske, den samme Sjæl skal udryddes fra sine Folk, fordi han haver ikke offret Herrens Offer paa sin bestemte Tid; den samme Mand skal bære sin Synd.

  • 22Og Ezechias talede kjærligen med alle Leviterne, de, som underviste (Andre) med en god Forstand for Herren; og de aade den bestemte Tids (Offere) syv Dage, og offrede Takoffers Offere, og takkede Herren, deres Fædres Gud.

  • 24Thi Ezechias, Judæ Konge, gav til Forsamlingen tusinde Stude og syv tusinde Faar, og de Øverste gave til Forsamlingen tusinde Stude og ti tusinde Faar; saa helligede mange Præster sig.

  • 70%

    20Thi Præsterne og Leviterne vare rensede som een (Mand), de vare alle rene; og de slagtede Paaske for alle de Folk, som havde været bortførte, og for deres Brødre, Præsterne, og for sig selv.

    21Saa aade Israels Børn, de, som vare komne tilbage af dem, som havde været bortførte, samt alle de, som havde adskilt sig til dem fra Hedningernes Ureenhed i Landet til at søge Herren, Israels Gud.

  • 30Siden sagde Kong Ezechias og de Øverste til Leviterne, at man skulde love Herren med Davids og Asaphs, den Seers, Ord; og de lovede (Gud), indtil (de bleve meget) glade, og neiede og nedbøiede sig.

    31Og Ezechias svarede og sagde: I have nu fyldt eders Haand for Herren, kommer frem og fører Slagtoffere og Takoffere til Herrens Huus; og Forsamlingen førte frem Slagtoffere og Takoffere, og hver, (som var) frivillig i Hjertet, (førte) Brændoffere.

  • 18Siden gik de indenfor til Kong Ezechias og sagde: Vi have renset alt Herrens Huus, og Brændofferets Alter og alt dets Redskab, og Skuebrødenes Bord og alt dets Redskab.

  • 69%

    21Og Kongen bød alt Folket og sagde: Holder Paaske for Herren eders Gud, saasom der er skrevet i denne Pagtes Bog.

    22Thi der var ikke holdt som denne Paaske fra Dommernes Dage af, som dømte Israel, og i alle Israels Kongers og Judæ Kongers Dage.

    23Men i Kong Josias attende Aar blev denne Paaske holdt for Herren i Jerusalem.

  • 15Og Ezechias bad til Herren og sagde:

  • 69%

    6Og det skede, (at der vare nogle) Mænd, som vare urene over et Menneskes Liig, og de kunde ikke holde Paaske paa den samme Dag; og de gik nær til for Mose Ansigt og for Arons Ansigt den samme Dag.

    7Og de samme Mænd sagde til ham: Vi ere urene over et Menneskes Liig; hvi skulle vi (derfor) udelukkes, at vi maae ei offre Herren Offer paa sin bestemte Tid, midt iblandt Israels Børn?

  • 19Kjære, forlad dette Folks Misgjerning efter din store Miskundhed, og ligesom du haver tilgivet dette Folk, fra Ægypten og hidindtil.

  • 25Men Ezechias betalte ikke efter den Velgjerning, (som var beviist) paa ham, thi hans Hjerte ophøiede sig; derfor kom en Vrede over ham og over Juda og Jerusalem.

    26Dog Ezechias ydmygede sig, da hans Hjerte havde ophøiet sig, han og Indbyggerne i Jerusalem; derfor kom ikke Herrens Vrede over dem i Ezechias Dage.

  • 20Men Kong Ezechias og Esaias, Amoz Søn, Propheten, bade derimod, og de raabte til Himmelen.

  • 15Og de slagtede Paaske den fjortende Dag i den anden Maaned; og Præsterne og Leviterne vare beskjæmmede, og de helliggjorde sig og førte Brændofferet til Herrens Huus.

  • 19Mon Ezechias, Judæ Konge, og al Juda (derfor) strax dræbte ham? frygtede han ikke Herren og bad ydmygeligen for Herrens Ansigt, og Herren angrede det Onde, som han havde talet imod dem? og vi, vi gjøre en stor Ondskab imod vore Sjæle.

  • 16Saa blev al Herrens Tjeneste beskikket paa den samme Dag med at holde Paaske og at offre Brændoffere paa Herrens Alter efter Kong Josias Befaling.

    17Saa holdt Israels Børn, som fandtes, Paasken paa den samme Tid og de usyrede (Brøds) Høitid syv Dage.

    18Og der var ikke holdt Paaske som denne i Israel fra Samuels, Prophetens, Dage af, og ingen Konge i Israel havde holdt saadan Paaske, som Josias holdt med Præsterne og Leviterne og ganske Juda og Israel, som fandtes, og Indbyggerne i Jerusalem.

  • 21Og de førte frem syv Stude og syv Vædere og syv Lam og syv Gjedebukke til Syndoffer for Riget og for Helligdommen og for Juda; og han sagde til Arons Børn, Præsterne, at de skulde offre paa Herrens Alter.

  • 17Er Peors Misgjerning os (for) liden, af hvilken vi ikke have renset os indtil denne Dag? og Plagen var iblandt Herrens Menighed.

  • 3og sagde: Ak Herre! kom dog ihu, at jeg haver troligen vandret for dit Ansigt og med et retskaffent Hjerte, og gjort det, som er godt for dine Øine; og Ezechias græd bitterligen.

  • 6Og slagter Paaskelam, helliggjører eder og bereder for eders Brødre, idet I gjøre efter Herrens Ord formedelst Mose.

  • 27Men dersom en Person af det menige Folk synder af Vanvittighed, saa han gjør Noget (imod) Herrens Bud, som skulde ikke skee, og bliver skyldig,

  • 7Og denne er Madofferets Lov: Arons Sønner skulle føre det nær til for Herrens Ansigt, lige for Alteret.

  • 2Og Ezechias beskikkede Præsternes og Leviternes Skifter efter deres Skifter, hver efter sin Tjenestes Beskaffenhed, saavel Præsterne som Leviterne, til Brændofferet og til Takofferet, til at tjene og takke og love i Herrens Leires Porte,

  • 12Har ikke denne Ezechias borttaget hans Høie og hans Altere, og sagt til Juda og til Jerusalem, sigende: I skulle tilbede for det ene Alter og derpaa gjøre Røgelse?

  • 21I den første (Maaned), paa den fjortende Dag i Maaneden, skal det være Paaske hos eder, syv Dages Høitid; der skal ædes usyret (Brød).

  • 20Og paa denne (Maade) gjorde Ezechias i al Juda; og han gjorde det, som var godt og ret og sandt for Herrens hans Guds Ansigt.

  • 13Og de kogte Paaskelam ved Ilden, som Skik var; men det, som var helliggjort, kogte de i Gryder og i Kjedler og i Pander, og de sendte det hasteligen til alle Folkets Børn.

  • 22Og Præsten skal gjøre Forligelse for ham, med Skyldofferets Væder, for Herrens Ansigt, for hans Synd, som han syndede; saa skal han faae Forladelse for sin Synd, som han syndede.

  • 14Og alle de Øverste iblandt Præsterne og Folket forgrebe sig saare meget efter alle Hedningernes Vederstyggeligheder og besmittede Herrens Huus, som han havde helliggjort i Jerusalem.

  • 17Hvi have I ikke ædet Syndofferet paa det hellige Sted? thi det er en særdeles hellig Ting; og han haver givet eder det, at I skulle bære Menighedens Misgjerning, at I skulle gjøre Forligelse for dem, for Herrens Ansigt.

  • 3Ak Herre! kom dog ihu, at jeg haver troligen vandret for dit Ansigt og med et retskaffent Hjerte, og gjort det, som er godt for dine Øine; og Ezechias græd med en stor Graad.

  • 16Og dersom han ikke toer sig, og ikke bader sit Kjød, da skal han bære sin Misgjerning.

  • 15Og nu, Herre vor Gud! du, som udførte dit Folk af Ægypti Land med en stærk Haand og gjorde dig et Navn, som (det er) paa denne Dag, vi have syndet, vi have handlet ugudeligen.

  • 8Og der Ezechias og de Øverste kom og saae Hobene, da lovede de Herren og hans Folk Israel.

  • 8Forson dit Folk Israel, som du, Herre, haver forløst, og læg ikke uskyldigt Blod midt iblandt dit Folk Israel; saa bliver Blodet forsonet for dem.

  • 42Vi, vi have overtraadt og været gjenstridige, du, du tilgav ikke.