2 Kongebok 23:9
Dog offrede ikke Høienes Præster paa Herrens Alter i Jerusalem, endskjønt de aade usyrede Brød midt iblandt deres Brødre.
Dog offrede ikke Høienes Præster paa Herrens Alter i Jerusalem, endskjønt de aade usyrede Brød midt iblandt deres Brødre.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8 Og han lod komme alle Præsterne af Judæ Stæder, og besmittede de Høie, der, hvor Præsterne gjorde Røgelse, fra Geba indtil Beershaba, og nedbrød de Høie i Portene, som vare ved Josvas, Stadsfyrstens, Ports Dør, som var paa dens venstre Side, (som gaaer) til Stadens Port.
9 Have I ikke fordrevet Herrens Præster, Arons Sønner, og Leviterne, og gjort eder Præster, ligesom Folkene i Landene? hver den, som kommer til at fylde sin Haand med en ung Stud og syv Vædere, den bliver Præst for (dem, som) ikke (ere) Guder.
10 Men (hvad) os (angaaer), Herren er vor Gud, og vi have ikke forladt ham, og Præsterne, som tjene Herren, Arons Børn, og Leviterne ere i deres Gjerning,
11 og de gjøre Røgoffer af Brændofferne for Herren hver Morgen og hver Aften, og (røge) den Røgelse af kostelige Urter, og (lægge) Skuebrødene paa det rene Bord, og (tilrede) Guldlysestagen og dens Lamper, at optændes hver Aften; thi vi holde Herrens vor Guds Varetægt; men I, I have forladt ham.
22 (Dog) maa han æde sin Guds Brød, (baade) af de særdeles hellige Ting og af de (andre) hellige Ting.
23 Alligevel skal han ikke komme til Forhænget og ei gaae frem til Alteret, thi der er Lyde paa ham, og han skal ikke vanhellige mine Helligdomme, thi jeg er Herren, som gjør dem hellige.
3 Dog bleve Høiene ikke borttagne; Folket offrede og gjorde endnu Røgelse paa Høiene.
6 Og paa den femtende Dag i denne Maaned er de usyrede (Brøds) Høitid for Herren; I skulle æde usyrede (Brød) i syv Dage.
4 Hvorledes han gik ind i Guds Huus og aad Skuebrødene, hvilke det ikke var ham tilladt at æde, ei heller dem, som vare med ham, men alene Præsterne?
4 Hvorledes han gik ind i Guds Huus og tog Skuebrødene og aad, og gav ogsaa dem, som vare med ham; hvilke det dog ikke er tilladt Nogen at æde, uden Præsterne alene.
4 De skulle ikke udøse Viin til Drikoffer for Herren, og ikke behage ham; deres Slagtoffer (skal vorde) dem som de Sørgendes Brød; Alle, som æde det, skulle blive urene; thi deres Brød er for deres Sjæles (Lyst), det skal ikke komme i Herrens Huus.
31 Han gjorde og et Huus paa Høiene, og gjorde Præster af de Ringeste iblandt Folket, som ikke vare af Levi Børn.
34 Dog Præsterne vare faa og kunde ikke flaae alle Brændofferne; derfor hjalp alle deres Brødre, Leviterne, dem, indtil den Gjerning blev fuldendt, og indtil Præsterne helliggjorde sig; thi Leviterne vare oprigtigere af Hjertet til at helliggjøre sig, end Præsterne.
6 Da gav Præsten ham det Hellige; thi der var intet Brød uden Skuebrød, som borttoges fra Herrens Ansigt, at man skulde lægge varmt Brød (istedet) paa den Dag, man tog det bort.
7 I fremføre besmittet Brød paa mit Alter, og I sagde: Hvormed besmitte vi dig? Dermed, at I sige: Herrens Bord, det er foragteligt.
2 og usyrede Brød og usyrede Kager, blandede med Olie, og usyrede (tynde) Kager, smurte med Olie; dem skal du gjøre af Hvedemæl.
10 Vi have et Alter, af hvilket de ikke have Ret at æde, som tjene ved Tabernaklet.
23 og eet Stykke Brød, og een Olie-Brødkage, og een tynd Kage, af de usyrede (Brøds) Kurv, som (er) for Herrens Ansigt.
4 Dog kom Høiene ikke bort; Folket offrede endnu og gjorde Røgelse paa Høiene.
26 Hvorledes han gik ind i Guds Huus, da Abjathar var Ypperstepræst, og aad Skuebrødene, som det ikke er tilladt Nogen at æde uden Præsterne, og gav ogsaa dem, som vare med ham?
14 Thi Leviterne forlode deres Forstæder og deres Eiendom, og droge til Juda og til Jerusalem; thi Jeroboam og hans Sønner forkastede dem, at de ikke skulde gjøre Præsteembede for Herren.
25 Og I skulle ikke af en Fremmeds Haand offre eders Guds Brød af noget af disse; thi deres Fordærvelse er paa dem, der er Lyde paa dem, de skulle ikke blive behagelige for eder.
3 Thi de kunde ikke holde den til den (bestemte) Tid; thi Præsterne havde ikke nok helliget sig, og Folket var ikke forsamlet til Jerusalem.
20 Og han slagtede alle de Høies Præster, som der vare, paa Alterne, og opbrændte Menneskens Been paa dem; og han kom tilbage til Jerusalem.
6 Alt Mandkjøn iblandt Præsterne skal æde det; det skal ædes paa et helligt Sted, det er en særdeles hellig Ting.
32 Og af de Kahathiters Børn, af deres Brødre, (vare Nogle) over Skuebrødene, at berede (dem) hver Sabbat.
16 (Men) Pengene af Skyldofferet og Pengene af Syndofferet bleve ikke førte til Herrens Huus; de hørte Præsterne til,
16 Thi alt en Præsts Madoffer skal være heelt, det skal ikke ædes.
5 Og han afskaffede de afgudiske Præster, som Judæ Konger havde sat, og (som) havde gjort Røgelse paa de Høie i Judæ Stæder og de (Steder), som laae omkring Jerusalem, samt dem, som gjorde Røgelse for Baal, for Solen og for Maanen og for Planeterne og for al Himmelens Hær.
14 Og alle de Øverste iblandt Præsterne og Folket forgrebe sig saare meget efter alle Hedningernes Vederstyggeligheder og besmittede Herrens Huus, som han havde helliggjort i Jerusalem.
29 og til Skuebrødene og til Melet til Madofferet, og til de usyrede tynde Kager, og til Panden og til det, som lagdes paa Risten, og til alt Maal og Maade,
32 De frygtede ogsaa Herren og gjorde sig af de Ringeste af dem til Præster paa Høiene, og gjorde (Offer) for dem i Husene paa de Høie.
17 Dog offrede Folket endnu paa Høiene, aleneste til Herren deres Gud.
6 Men ikke (Nogen) skal komme ind i Herrens Huus uden Præsterne og Leviterne, som der tjene; de, de skulle gaae ind, thi de ere hellige, men alt Folket skal tage vare paa Herrens Varetægt.
20 Og han sagde til mig: Denne er den Plads, hvor Præsterne skulle koge Skyldofferet og Syndofferet, der hvor de skulle bage Madofferet, for ikke at bære det ud til den yderste Forgaard, til at helliggjøre Folket.
13 Og Herren sagde: Saaledes skulle Israels Børn æde deres urene Brød iblandt Hedningerne, hvorhen jeg vil fordrive dem.
10 Og ingen Fremmed skal æde det Hellige; den, som boer hos Præsten, og en Daglønner skal ikke æde af det Hellige.
15 Og de skulle ikke vanhellige Israels Børns hellige Ting, nemlig dem, som de skulle opløfte for Herren,
15 Ogsaa førend de gjorde Røgoffer af det Fede, kom Præstens Dreng og sagde til den Mand, som offrede: Giv Kjød til at stege til Præsten; thi han vil ikke tage kogt Kjød af dig, men raat.
10 Og han besmittede Tophet, som var i Hinnoms Børns Dal, at ikke Nogen skulde lade sin Søn eller sin Datter gaae igjennem Ilden til Molech.
12 Men I vanhellige det, idet I sige: Herrens Bord, det er besmittet, og dets Indkomme og dets Spise er foragtelig.
6 Syv Dage skal du æde usyrede (Brød), og paa den syvende Dag er Høitid for Herren.
5 Og han opbrændte Præsternes Been paa deres Altere, og rensede Juda og Jerusalem;
31 (Men) intet Aadsel eller Sønderrevet af Fugle eller af Dyr skulle Præsterne æde.
13 Og Husene i Jerusalem og Judæ Kongers Huse skulle være urene som det Sted Thophet, med alle de Huse, hvor de gjorde Røgelse paa Tagene til al Himmelens Hær, og udøste Drikoffere for andre Guder.
35 Dog bleve Høiene ikke borttagne, Folket offrede endnu og gjorde Røgelse paa Høiene; han, han byggede den høie Port paa Herrens Huus.
17 Seer du ikke, hvad de gjøre i Judæ Stæder og paa Jerusalems Gader?
9 Madoffer og Drikoffer er afskaaret fra Herrens Huus, Præsterne, Herrens Tjenere, sørge.