Esekiel 44:31
(Men) intet Aadsel eller Sønderrevet af Fugle eller af Dyr skulle Præsterne æde.
(Men) intet Aadsel eller Sønderrevet af Fugle eller af Dyr skulle Præsterne æde.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8 Han skal ikke æde Aadsel eller det, som er sønderrevet, at blive ureen paa det; jeg er Herren.
31 Og I skulle være mig hellige Mennesker, og ikke æde Kjød, som er sønderrevet paa Marken; for Hunde skulle I kaste det.
24 Men det Fede af Aadsel, og det Fede af det, som er sønderrevet, det maae I gjøre eder til allehaande Nytte, men I skulle ikke æde det.
25 Thi om Nogen æder det Fede af Dyr, af hvilke man skal offre et Ildoffer for Herren, da skal den Person, som æder (deraf), udryddes fra sit Folk.
26 Og I skulle intet Blod æde i alle eders Boliger, hverken af Fugle eller af Dyr.
39 Og naar (noget) af de Dyr døer, som er givet eder til Spise, hvo, som da rører ved Aadselet deraf, skal være ureen indtil Aftenen.
40 Og hvo, som æder af Aadselet deraf, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen, og hvo, der bærer Aadsel deraf, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen.
41 Og al den Vrimmel, som vrimler paa Jorden, den skal være en Vederstyggelighed, den skal ikke ædes;
15 Og hver Person, af Indfødt eller Fremmed, som æder et Aadsel eller det, som er sønderrevet, den skal toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen, saa er han reen.
19 Og hver Fugl, som kryber, den skal være eder ureen; de skulle ikke ædes.
20 I maae æde hver reen Fugl.
21 I maae intet Aadsel æde; du maa give den Fremmede det, som er inden dine Porte, og han maa æde det, eller sælg den Fremmede det, thi du er Herren din Gud et helligt Folk; du skal ikke koge et Kid i sin Moders Melk.
8 I skulle ikke æde af deres Kjød og ei røre ved deres Aadsel; de ere eder urene.
3 Du skal ikke æde Noget, som er vederstyggeligt.
10 Og ingen Fremmed skal æde det Hellige; den, som boer hos Præsten, og en Daglønner skal ikke æde af det Hellige.
11 Men naar Præsten haver kjøbt en Person for sine Penge til en Eiendom, da maa den æde deraf; og hver den, som er født i hans Huus, de maae æde af hans Brød.
23 Men alt det Syndoffer, af hvis Blod der bliver baaret til Forsamlingens Paulun, til at gjøre Forligelse i Helligdommen, det skal ikke ædes; det skal opbrændes med Ild.
6 Alt Mandkjøn iblandt Præsterne skal æde det; det skal ædes paa et helligt Sted, det er en særdeles hellig Ting.
46 Denne er Loven om Dyr og Fugle og hvert levende Dyr, som svømmer i Vandet, og om hvert Dyr, som vrimler paa Jorden;
47 til at gjøre Forskjel imellem det Urene og det Rene, og imellem det levende Dyr, som maa ædes, og det levende Dyr, som ikke maa ædes.
11 Men dersom det er noget ureent Dyr, af hvilket de ikke skulle offre Offer for Herren, da skal man stille samme Dyr for Præstens Ansigt.
14 Men jeg sagde: Ak, Herre Herre! see, min Sjæl er ikke besmittet, og jeg haver ikke ædet fra min Ungdom og indtil nu Aadsel eller Sønderrevet, og der er ikke kommet ureent Kjød i min Mund.
4 Dog Kjød af det levende (Dyr), hvis Blod er endnu i det, maae I ikke Æde
29 Madofferet og Syndofferet og Skyldofferet, dem skulle de æde, og alt Bandsgods i Israel skal være deres.
30 Og det Første af al Førstegrøde af Alt, og al Opløftelse af Alt af alle eders Opløftelser, det skal høre Præsterne til; og det Første af eders Deige skulle I give Præsten, at jeg maa lade Velsignelse hvile over dit Huus.
11 I maae æde hver reen Fugl.
19 Og det Kjød, som rører ved noget Ureent, skal ikke ædes, det skal opbrændes med Ild; men (hvad) Kjødet (ellers er anlangende), da maa hver den, som er reen, æde Kjødet.
20 Og hvilken Person, som æder Kjødet af Takofferets Offer, som hører Herren til, og hans Ureenhed er paa ham, den samme Person skal udryddes fra sit Folk.
21 Og naar en Person rører ved noget Ureent, ved et ureent Menneske, eller ved et ureent Dyr, eller ved al ureen Vederstyggelighed, og æder af Takofferets Offers Kjød, som hører Herren til, da skal den samme Person udryddes fra sit Folk.
24 Og I skulle ikke offre Herren Noget, som er fortrykt eller knust eller sønderrevet eller afskaaret; og I skulle ikke gjøre saadant i eders Land.
25 Og I skulle ikke af en Fremmeds Haand offre eders Guds Brød af noget af disse; thi deres Fordærvelse er paa dem, der er Lyde paa dem, de skulle ikke blive behagelige for eder.
34 Men dersom der levnes af samme Fyldelsens (Offers) Kjød og af Brødet til om Morgenen, da skal du opbrænde det, som er levnet, med Ild; det skal ikke ædes, thi det er helligt.
26 Og din (døde) Krop skal blive alle Fugle under Himmelen og Dyr paa Jorden til Spise, og der skal Ingen være, som skrækker dem.
15 Ogsaa førend de gjorde Røgoffer af det Fede, kom Præstens Dreng og sagde til den Mand, som offrede: Giv Kjød til at stege til Præsten; thi han vil ikke tage kogt Kjød af dig, men raat.
45 Ingen Gjæst eller Leiesvend skal æde deraf.
46 Det skal ædes i eet Huus, du skal ikke udbære af Kjødet udenfor Huset, og I skulle ikke bryde Been derpaa.
21 Og der skal ingen af Præsterne drikke Viin, naar de gaae ind i den inderste Forgaard.
15 Og de skulle ikke vanhellige Israels Børns hellige Ting, nemlig dem, som de skulle opløfte for Herren,
4 Hvilkensomhelst, der er af Arons Sæd, og han er spedalsk eller haver Flod, han skal ikke æde af de hellige Ting, indtil han vorder reen; og den (ikke heller), som rører ved Nogen, der er ureen formedelst Liig, eller den Mand, som Sæd gaaer fra,
26 Hvert Dyr, som kløver Kloven, og som dog ikke adskiller Kløften, og ei tygger Drøv, de skulle være eder urene; hver, som rører ved dem, bliver ureen.
8 og Svinet, fordi det kløver Kloven, men tygger ikke Drøv, det skal være eder ureent; I skulle ikke æde af deres Kjød og ikke røre ved deres Aadsel.
35 Og alt det, som (noget) af deres Aadsel falder paa, bliver ureent; (være sig enten) Ovn eller Leergryder med Hanker, da skulle de brydes istykker, de ere urene; de skulle være eder urene.
23 Dog hold fast, at du ikke æder Blodet, thi Blodet, det er Sjælen; derfor skal du ikke æde Sjælen med Kjødet.
1 Og Herren sagde til Mose: Tal til Præsterne, Arons Sønner, og siig til dem: En (Præst) skal ikke gjøre sig ureen paa et Liig iblandt sit Folk;
32 Saa skulle I ikke bære Synd for den Sags Skyld, naar I opløfte det Bedste deraf, og I skulle ikke vanhellige Israels Børns hellige Ting, at I skulle ikke døe.
11 Ja de skulle være eder en Vederstyggelighed; I skulle ikke æde af deres Kjød, og I skulle have en Vederstyggelighed til deres Aadsel.
3 Men dette skal være Præsternes Rettighed af Folket, af dem, som offre Offeret, enten Oxe eller Lam, at man skal give Præsten Boven og Kjæverne og Kallunet.