2 Kongebok 12:16

Original Norsk Bibel 1866

(Men) Pengene af Skyldofferet og Pengene af Syndofferet bleve ikke førte til Herrens Huus; de hørte Præsterne til,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 3 Mos 7:7 : 7 Ligesom Syndofferet er, saa (skal og) Skyldofferet (være), der er een Lov for dem; det skal høre Præsten til, den, som gjør Forligelse derved.
  • 3 Mos 5:15-18 : 15 Naar en Person forgriber sig saare og synder af Vanvittighed (mod noget) af Herrens hellige Ting, da skal han fremføre sit Skyldoffer til Herren, en Væder uden Lyde, af Faarene, som efter din Vurdering er en Sekel Sølv (værd), efter Helligdommens Sekel, til Skyldoffer. 16 Og han skal give igjen, hvad han haver syndet paa af det Hellige, og lægge Femtedelen deraf dertil, og give Præsten det; og Præsten skal gjøre Forligelse for ham med Skyldofferets Væder, saa skal det ham forlades. 17 Og naar en Person synder og gjør imod eet af alle Herrens Bud, som ikke skulde skee, og vidste det ikke, og er bleven skyldig, da skal han bære sin Misgjerning. 18 Og han skal fremføre en Væder uden Lyde, af Faarene, efter din Vurdering, til et Skyldoffer, til Præsten; og Præsten skal gjøre Forligelse for ham, for hans Vanvittighed, som han var vanvittig udi, og han vidste det ikke, saa skal det forlades ham.
  • 3 Mos 4:24 : 24 Og han skal lægge sin Haand paa Bukkens Hoved, og slagte den paa det Sted, hvor man pleier at slagte Brændoffer for Herrens Ansigt; det er et Syndoffer.
  • 3 Mos 4:29 : 29 Og han skal lægge sin Haand paa Syndofferets Hoved, og slagte Syndofferet paa Brændofferets Sted.
  • 4 Mos 5:8-9 : 8 Men dersom den Mand ikke haver (nogen) Løser, at han kan give ham igjen det, han var ham skyldig, da skal den Skyld, som igjengives Herren, høre Præsten til, foruden Forligelsens Væder, med hvilken han gjør Forligelse for ham. 9 Og alt Opløftelsesoffer af alt det, som Israels Børn hellige, som de skulle offre Præsten, skal høre ham til. 10 Og Enhvers helligede Ting skulle høre ham til; naar Nogen giver Præsten (Noget), det skal høre ham til.
  • 4 Mos 18:8-9 : 8 Og Herren sagde til Aron: Og jeg, see, jeg haver givet dig det, som forvares af mine Opløftelsers (Offere); af alle Israels Børns hellige Ting haver jeg givet dig de Ting, for (din) Salvelse, og dine Børn, til en evig Skik. 9 Dette skal høre dig til af det særdeles Hellige, af Ilden: Alle deres Offere med alle deres Madoffere og med alle deres Syndoffere og med alle deres Skyldoffere, som de skulle igjengive mig; det skal være dig særdeles helligt, og dine Sønner.
  • 4 Mos 18:19 : 19 Alle de hellige Tings Opløftelser, som Israels Børn skulle opløfte for Herren, haver jeg givet dig og dine Sønner og dine Døttre med dig, til en evig Skik; det skal være en evig Saltpagt for Herrens Ansigt for dig og for din Sæd med dig.
  • Hos 4:8 : 8 De aade mit Folks Syndoffer, og de opløftede (hver) sin Sjæls (Begjæring) til deres Misgjerning.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    3 Dog bleve Høiene ikke borttagne; Folket offrede og gjorde endnu Røgelse paa Høiene.

    4 Og Joas sagde til Præsterne: Alle Penge af de Ting, som helliges, som bæres til Herrens Huus (nemlig) Penge af hver, som gaaer over (til de Talte), Penge, (som de give) for Sjælene, hver efter sin Vurdering, alle Penge, som hver Mand offrer af et (frit) Hjerte, at lade komme til Herrens Huus,

    5 dem skulle Præsterne tage til sig, hver af sin Kynding, og de skulle færdige, hvad brudt er i Huset, nemlig alt det, som findes der brudt.

    6 Men det skede i det tre og tyvende Kong Joas Aar, at Præsterne havde ikke færdiget det, som brudt var i Huset.

    7 Da kaldte Kong Joas ad Jojada, Præsten, og de (andre) Præster og sagde til dem: Hvi færdige I ikke det, som brudt er i Huset? nu vel, tager ikke Penge af eders Kyndinger, men giver dem til det, som brudt er i Huset.

    8 Og Præsterne samtykkede i ikke at tage Penge af Folket og ikke (selv) at færdige det, som brudt var i Huset.

    9 Men Jojada, Præsten, tog en Kiste og borede et Hul paa Laaget derpaa, og satte den paa den høire Side ved Alteret, hvor man gaaer ind i Herrens Huus; og Præsterne, som toge vare paa Dørtærskelen, lagde deri alle Penge, som bleve førte til Herrens Huus.

    10 Og det skede, naar de saae, at der vare mange Penge i Kisten, da kom Kongens Skriver og den Ypperstepræst op, og de bandt sammen og talte Pengene, som fandtes i Herrens Huus.

    11 Og de gave Pengene, som vare optalte, i deres Hænder, som gjorde Gjerningen, som vare beskikkede over Herrens Huus, og de gave dem ud til Tømmermændene og til Bygningsmændene, som arbeidede paa Herrens Huus,

    12 og til Muurmesterne og Steenhuggerne, og til at kjøbe Træ og hugne Stene, til at færdige det, som brudt var paa Herrens Huus, og til alt det, som udgaves til Huset til at færdige det.

    13 Dog bleve ikke gjorte Sølvbækkener, Psaltere, Skaaler, Basuner (eller) noget Kar af Guld eller Kar af Sølv til Herrens Huus af de Penge, som førtes til Herrens Huus.

    14 Men de gave dem til dem, som gjorde Gjerningen, og de færdigede Herrens Huus dermed.

    15 Og de kom ikke de Mænd til at gjøre Regnskab, i hvis Haand de gave Pengene, for at give dem, som gjorde Gjerningen; thi de handlede troligen.

  • 76%

    9 Og de kom til Hilkia, den Ypperstepræst, og gave (ham) Pengene, som vare førte til Guds Huus, hvilke Leviterne, som toge vare paa Dørtærskelen, havde sanket af Manasse og Ephraims Haand og af alle Overblevne i Israel og af al Juda og Benjamin; og de vare komne tilbage til Jerusalem.

    10 Og de gave dem i deres Haand, som gjorde Gjerningen, som vare beskikkede over Herrens Huus, og (disse) gave dem til dem, som gjorde Gjerningen, som arbeidede paa Herrens Huus til at forbedre og at færdige Huset.

  • 17 Og de have samlet Pengene, som fandtes i Herrens Huus, og givet dem i deres Haand, som ere beskikkede (over Arbeidet), og i deres Haand, som gjøre Gjerningen.

  • 11 Og det skede, naar det var Tid, at man indførte Kisten efter Kongens Befaling ved Leviternes Tjeneste, og naar de saae, at der vare mange Penge udi, da kom Kongens Skriver og den Ypperstepræsts Befalingsmand, og de tømte Kisten, og bare den hen og satte den igjen paa sit Sted; saa gjorde de fra Dag til Dag og samlede Penge i Mangfoldighed.

  • 4 Gak op til Hilkia, den Ypperstepræst, og lad ham samle i en Sum de Penge, som ere bragte til Herrens Huus, som Vogterne ved Dørtærskelen have samlet af Folket.

  • 72%

    5 Og han samlede Præsterne og Leviterne og sagde til dem: Drager ud til Judæ Stæder, og samler Penge af al Israel til at færdige eders Guds Huus fra Aar til Aar, og I, I skulle skynde eder til Gjerningen; men Leviterne skyndte sig ikke.

    6 Da kaldte Kongen ad Jojada, den Ypperstepræst, og sagde til ham: Hvorfor agter du ikke paa Leviterne, at de indføre af Juda og Jerusalem det Paalæg, som Mose, Herrens Tjener, og Israels Menighed (beskikkede), til Vidnesbyrdets Paulun?

  • 7 Dog tog man ikke Regnskab af dem for de Penge, som gaves i deres Haand; thi de handlede troligen.

  • 6 Men de Ypperstepræster toge Sølvpenningene og sagde: Det er ikke tilladt at kaste dem i Templets Kiste, thi det er Blodpenge.

  • 71%

    6 Ilden skal stedse være optændt paa Alteret, den skal ikke udslukkes.

    7 Og denne er Madofferets Lov: Arons Sønner skulle føre det nær til for Herrens Ansigt, lige for Alteret.

  • 20 Og han sagde til mig: Denne er den Plads, hvor Præsterne skulle koge Skyldofferet og Syndofferet, der hvor de skulle bage Madofferet, for ikke at bære det ud til den yderste Forgaard, til at helliggjøre Folket.

  • 16 Og Præsten skal offre det for Herrens Ansigt, og han skal lave hans Syndoffer og hans Brændoffer.

  • 70%

    12 Og Præsten skal tage det ene Lam og offre det til et Skyldoffer, og den Log Olie; og han skal bevæge dem med en Bevægelse for Herrens Ansigt.

    13 Og han skal slagte Lammet paa det Sted, hvor man skal slagte Syndofferet og Brændofferet, paa det hellige Sted; thi ligesom Syndofferet, saa hører Skyldofferet Præsten til, det er en særdeles hellig Ting.

  • 19 Det er et Skyldoffer, han var aldeles skyldig for Herren.

  • 14 Og der de udtoge Pengene, som vare indførte i Herrens Huus, fandt Hilkia, Præsten, Herrens Lovbog, (som var given) formedelst Mose.

  • 9 Og Saphan, Cantsleren, kom til Kongen, og førte Kongen Svar tilbage og sagde: Dine Tjenere samlede de Penge, som fandtes i Huset, og gave dem i deres Haand, som gjøre Gjerningen, som ere beskikkede til Herrens Huus.

  • 16 Men Præsterne gik indentil i Herrens Huus til at rense, og de udførte al Ureenhed, som de fandt i Herrens Tempel, i Herrens Huses Forgaard, og Leviterne toge imod det for at føre det ud udenfor (Staden) til Kidrons Bæk.

  • 12 Og han skal fremføre det til Præsten, men Præsten skal tage sin Næve fuld deraf, af dets Ihukommelsesoffer, og gjøre et Røgoffer (deraf) paa Alteret, tilligemed Herrens Ildoffere; det er et Syndoffer.

  • 9 Have I ikke fordrevet Herrens Præster, Arons Sønner, og Leviterne, og gjort eder Præster, ligesom Folkene i Landene? hver den, som kommer til at fylde sin Haand med en ung Stud og syv Vædere, den bliver Præst for (dem, som) ikke (ere) Guder.

  • 69 De gave efter deres Formue til Gjerningens Liggendefæ, i Guld een og tredsindstyve tusinde Drachmer, og fem tusinde Pund Sølv, og hundrede Præstekjortler.

  • 69%

    15 Naar en Person forgriber sig saare og synder af Vanvittighed (mod noget) af Herrens hellige Ting, da skal han fremføre sit Skyldoffer til Herren, en Væder uden Lyde, af Faarene, som efter din Vurdering er en Sekel Sølv (værd), efter Helligdommens Sekel, til Skyldoffer.

    16 Og han skal give igjen, hvad han haver syndet paa af det Hellige, og lægge Femtedelen deraf dertil, og give Præsten det; og Præsten skal gjøre Forligelse for ham med Skyldofferets Væder, saa skal det ham forlades.

  • 15 Og de skulle ikke vanhellige Israels Børns hellige Ting, nemlig dem, som de skulle opløfte for Herren,

  • 30 Da toge Præsterne og Leviterne imod samme Sølvs og Gulds Vægt og Karrene for at føre (det) til Jerusalem, til vor Guds Huus.

  • 15 Og de vege ikke fra Kongens Befaling, (som han gav) over Præsterne og Leviterne, angaaende allehaande Sager og angaaende Liggendefæerne.

  • 12 De toge Skjenk i dig for at udøse Blod; du tog Aager og Overgivt, og forfordelede din Næste med Vold, og glemte mig, siger den Herre Herre.

  • 11 Dens Hoveder dømme for Skjenk, og dens Præster lære for Betaling, og dens Propheter spaae for Penge; dog forlade de sig fast paa Herren, sigende: Er ikke Herren midt iblandt os? der skal ikke komme Ulykke over os.

  • 9 Dog offrede ikke Høienes Præster paa Herrens Alter i Jerusalem, endskjønt de aade usyrede Brød midt iblandt deres Brødre.

  • 5 Og han havde gjort ham et stort Kammer, og der lagde de tilforn Madofferet, Viraken og Karrene og Tienden af Kornet, Mosten og Olien, som var befalet (at give) Leviterne og Sangerne og Portnerne, og Præsternes Opløftelse.

  • 9 Og alt Opløftelsesoffer af alt det, som Israels Børn hellige, som de skulle offre Præsten, skal høre ham til.

  • 16 Og du skal tage de Forligelsens Penge af Israels Børn og give dem til Forsamlingens Pauluns Tjeneste; og det skal være Israels Børn til en Ihukommelse for Herrens Ansigt, til at gjøre Forligelse for eders Sjæle.

  • 34 Dog Præsterne vare faa og kunde ikke flaae alle Brændofferne; derfor hjalp alle deres Brødre, Leviterne, dem, indtil den Gjerning blev fuldendt, og indtil Præsterne helliggjorde sig; thi Leviterne vare oprigtigere af Hjertet til at helliggjøre sig, end Præsterne.

  • 14 Og alle de Øverste iblandt Præsterne og Folket forgrebe sig saare meget efter alle Hedningernes Vederstyggeligheder og besmittede Herrens Huus, som han havde helliggjort i Jerusalem.

  • 12 Da førte al Juda Tienden af Kornet og Mosten og Olien til Forraadshusene.

  • 6 Men ikke (Nogen) skal komme ind i Herrens Huus uden Præsterne og Leviterne, som der tjene; de, de skulle gaae ind, thi de ere hellige, men alt Folket skal tage vare paa Herrens Varetægt.