Nehemja 7:6

Original Norsk Bibel 1866

Disse ere de Folk af Landskabet, de, som droge op (fra Fængslet) af dem, som havde været bortførte, hvilke Nebucadnezar, Kongen af Babel, havde bortført, og som vare komne tilbage til Jerusalem og til Juda, hver til sin Stad,

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

אֵ֣לֶּה ׀ בְּנֵ֣י הַמְּדִינָ֗ה הָעֹלִים֙ מִשְּׁבִ֣י הַגּוֹלָ֔ה אֲשֶׁ֣ר הֶגְלָ֔ה נְבוּכַדְנֶצַּ֖ר מֶ֣לֶךְ בָּבֶ֑ל וַיָּשׁ֧וּבוּ לִֽירוּשָׁלַ֛͏ִם וְלִיהוּדָ֖ה אִ֥ישׁ לְעִירֽוֹ

Translitterasjon

These bənê the-mədînâ the-ʿōlîm from-šəbî the-gôlâ, ʾăšer heglâ nəbûkadneṣṣar melek bābel, and wayyāšûbû to-yərûšālaim and to-yəhûdâ, ʾîš to-ʿîrô

Grammatikkdetaljer

• *bənê*: masculine plural construct - sons/descendants of
• *mədînâ*: feminine singular noun with definite article - the province
• *ʿōlîm*: qal participle masculine plural with definite article - those going up
• *šəbî*: masculine singular construct - captivity of
• *gôlâ*: feminine singular noun with definite article - the exile
• *ʾăšer*: relative pronoun - whom/which
• *heglâ*: hiphil perfect 3rd masculine singular - he exiled/deported
• *nəbûkadneṣṣar*: proper noun - Nebuchadnezzar
• *melek*: masculine singular construct - king of
• *bābel*: proper noun - Babylon
• *wayyāšûbû*: conjunction + qal imperfect 3rd masculine plural - and they returned
• *yərûšālaim*: proper noun - Jerusalem
• *yəhûdâ*: proper noun - Judah
• *ʾîš*: masculine singular noun - each man
• *ʿîrô*: feminine singular noun with 3rd masculine singular suffix - his city

Ordbetydninger

• *bənê*: sons of/descendants of/people of
• *mədînâ*: province/district/state
• *ʿōlîm*: those going up/those returning/those ascending
• *šəbî*: captivity/exile
• *gôlâ*: exile/deportation
• *heglâ*: exiled/deported/carried away
• *melek*: king of/ruler of
• *wayyāšûbû*: and they returned/and they came back
• *ʾîš*: each man/each one/everyone
• *ʿîrô*: his city/his town/his place

Henviste vers

• Esra 2:1-9 : 1 Men disse ere de Folk af det Landskab, som droge op af de Bortførtes Fængsel, hvilke Nebucadnezar, Kongen af Babel, havde bortført til Babel, og som kom tilbage til Jerusalem og Juda, hver til sin Stad, 2 hvilke kom med Serubabel, Jesua, Nehemia, Seraja, Reelja, Mardochai, Bilsan, Mispar, Bigvai, Rehum, Baana; (dette er) Tallet paa Mændene af Israels Folk: 3 Pareos Børn, to tusinde, hundrede, to og halvfjerdsindstyve; 4 Sephatjas Børn, tre hundrede, to og halvfjerdsindstyve; 5 Arahs Børn, syv hundrede, fem og halvfjerdsindstyve; 6 Pahath-Moabs Børn, af Jesuas (og) Joabs Børn, to tusinde, otte hundrede og tolv; 7 Elams Børn, tusinde, to hundrede, fire og halvtredsindstyve; 8 Satthus Børn, ni hundrede og fem og fyrretyve; 9 Sacchais Børn, syv hundrede og tredsindstyve; 10 Banis Børn, sex hundrede, to og fyrretyve; 11 Bebais Børn, sex hundrede, tre og tyve; 12 Asgads Børn, tusinde, to hundrede, to og tyve; 13 Adonikams Børn, sex hundrede, sex og tredsindstyve; 14 Bigvais Børn, to tusinde, sex og halvtredsindstyve; 15 Adins Børn, fire hundrede, fire og halvtredsindstyve; 16 Aters Børn af Hiskia, otte og halv femsindstyve; 17 Bezais Børn, tre hundrede, tre og tyve; 18 Joras Børn, hundrede og tolv; 19 Hasums Børn, to hundrede, tre og tyve; 20 Gibbars Børn, fem og halvfemsindstyve; 21 Bethlehems Børn, hundrede, tre og tyve; 22 Netophas Mænd, sex og halvtredsindstyve; 23 de Mænd af Anathoth, hundrede, otte og tyve; 24 Asmaveths Børn, to og fyrretyve; 25 de Børn af Kirjath-Arim, Kephira og Beeroth, syv hundrede og tre og fyrretyve; 26 de Børn af Rama og Geba, sex hundrede, een og tyve; 27 de Mænd af Michmas, hundrede, to og tyve; 28 de Mænd af Bethel og Ai, to hundrede, tre og tyve; 29 Nebos Børn, to og Halvtredsindstyve; 30 de Børn af Magbis, hundrede, sex og halvtredsindstyve; 31 den anden Elams Børn, tusinde, to hundrede, fire og halvtredsindstyve; 32 Harims Børn, tre hundrede og tyve; 33 Lods, Hadids og Onos Børn, syv hundrede og fem og tyve; 34 Jerichos Børn, tre hundrede, fem og fyrretyve; 35 Senaas Børn, tre tusinde og sex hundrede og tredive; 36 Præsterne: Jedajas Børn af Jesuas Huus, ni hundrede, tre og halvfjerdsindstyve; 37 Immers Børn, tusinde, to og halvtredsindstyve; 38 Pashurs Børn, tusinde, to hundrede, syv og fyrretyve; 39 Harims Børn, tusinde og sytten; 40 Leviterne: Jesuas og Kadmiels Børn af Hodavjas Børn, fire og halvfjerdsindstyve; 41 Sangerne: Asaphs Børn, hundrede, otte og tyve; 42 Portnernes Børn: Sallums Børn, Aters Børn, Talmons Børn, Akkubs Børn, Hatitas Børn, Sobais Børn; de allesammen vare hundrede, ni og tredive; 43 de Nethinim: Zihas Børn, Hasuphas Børn, Tabbaoths Børn, 44 Keros Børn, Siahas Børn, Padons Børn, 45 Lebanas Børn, Hagabas Børn, Akkubs Børn, 46 Hagabs Børn, Samlais Børn, Hanans Børn, 47 Giddels Børn, Gahars Børn, Reajas Børn, 48 Rezins Børn, Nekodas Børn, Gassams Børn, 49 Ussas Børn, Passeahs Børn, Besais Børn, 50 Asnas Børn, Meunims Børn, Nephusims Børn, 51 Bakbuks Børn, Hakuphas Børn, Harhurs Børn, 52 Bazluths Børn, Mehidas Børn, Harsas Børn, 53 Barkos Børn, Siseras Børn, Thamahs Børn, 54 Neziahs Børn, Hatiphas Børn; 55 Salomos Tjeneres Børn: Sotais Børn, Sopherets Børn, Prudas Børn, 56 Jaalas Børn, Darkons Børn, Giddels Børn, 57 Sephatjas Børn, Hattils Børn, Pochereth-Hazzebaims Børn, Amis Børn. 58 Alle de Nethinim og Salomos Tjeneres Børn (vare tilsammen) tre hundrede, to og halvfemsindstyve. 59 Og disse ere de, som droge op af Thel-Melah, Thel-Harsa, Cherub, Addan (og) Immer, dog de kunde ikke give deres Fædres Huus tilkjende og deres Sæd, om de vare af Israel: 60 (nemlig) Delajas Børn, Tobias Børn, Nekodas Børn, sex hundrede og to og halvtredsindstyve; 61 og af Præsternes Børn: Habajas Børn, Hakkoz Børn, Barsillais Børn, som tog en Hustru af Barsillai, den Gileaditers, Døttre og blev nævnt efter deres Navn. 62 Disse ledte efter deres Fortegnelse iblandt dem, som vare regnede i Slægtregister, og bleve ikke fundne (deri), og de bleve som besmittede afviste fra Præstedømmet. 63 Og Hattirsatha sagde til dem, at de skulde ikke æde af de særdeles hellige Ting, indtil en Præst stod med Urim og med Thummim. 64 Den ganske Forsamling var tilsammen to og fyrretyve tusinde, tre hundrede og tredsindstyve, 65 foruden deres Tjenere og deres Tjenestepiger, de vare syv tusinde, tre hundrede og syv og tredive, og de havde to hundrede Sangere og Sangersker. 66 Deres Heste vare syv hundrede og sex og tredive, deres Muler to hundrede og fem og fyrretyve. 67 Deres Kameler vare fire hundrede, fem og tredive, Asenerne sex tusinde, syv hundrede og tyve. 68 Og (nogle) af de øverste Fædre, der de kom til Herrens Huus, som var i Jerusalem, da gave de frivilligen til Guds Huus for at sætte det paa sin Grundvold. 69 De gave efter deres Formue til Gjerningens Liggendefæ, i Guld een og tredsindstyve tusinde Drachmer, og fem tusinde Pund Sølv, og hundrede Præstekjortler. 70 Saa boede Præsterne og Leviterne og (nogle) af Folket og Sangerne og Portnerne og de Nethinim i deres Stæder, og al Israel (boede) i sine Stæder.
• Esra 5:8 : 8 Det være Kongen vitterligt, at vi kom til det Landskab Juda, til den store Guds Huus, og man bygger det med store Stene og lægger Træ i Væggene, og denne Gjerning gjøres hasteligen og lykkes ved deres Hænder.
• Esra 6:2 : 2 Og der blev funden i Brevkisten paa Slottet, som er i det Land Medien, en Rolle, og derudi var en Optegnelse, saaledes skreven:
• Jer 39:1-9 : 1 I det niende Zedekias, Judæ Konges, Aar, i den tiende Maaned, kom Nebucadnezar, Kongen af Babel, og al hans Hær til Jerusalem, og de beleirede den. 2 I det ellevte Zedekias Aar, i den fjerde Maaned, paa den niende (Dag) i Maaneden, (da) brød man ind i Staden. 3 Og alle Kongen af Babels Fyrster droge ind, og de bleve i den midterste Port, (nemlig) Nergal-Sarezer, Samger-Nebo, Sarzechim-Rabsaris, Nergal-Sarezer-Rabmag, og alle andre Kongen af Babels Fyrster. 4 Og det skede, der Zedekias, Judæ Konge, og alle Krigsmændene saae dem, (da) flyede de og gik om Natten ud af Staden, ad Veien til Kongens Have, igjennem Porten mellem de to Mure; og han drog ud ad Veien til den slette Mark. 5 Men Chaldæernes Hær forfulgte dem, og de naaede Zedekias paa de slette Marker ved Jericho, og toge ham og førte ham up til Nebucadnezar, Kongen af Babel, til Ribla, (som er) i Hamaths Land; og han talede med ham om Ret. 6 Og Kongen af Babel slagtede Zedekias Børn i Ribla for hans Øine, og Kongen af Babel slagtede alle de Ypperste i Juda. 7 Og man blindede Zedekias Øine, og de bandt ham med to Kobberlænker for at føre ham til Babel. 8 Og Chaldæerne opbrændte Kongens Huus og Folkets Huse med Ild, og de nedbrøde Jerusalems Mure. 9 Og det Øvrige af Folket, som var overblevet i Staden, og de Frafaldne, som vare faldne til ham, ja det Øvrige af Folket, som var overblevet, dem bortførte Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, til Babel. 10 Men de Ringe af Folket, de, som ikke havde Noget, lod Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, blive tilbage i Judæ Land; og han gav dem Viingaarde og Agre paa den samme Dag. 11 Men Nebucadnezar, Kongen af Babel, havde givet Befaling om Jeremias formedelst Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, og sagt: 12 Tag ham, og seet dine Øine paa ham, og gjør ham ikke noget Ondt; men eftersom han taler til dig, saa gjør med ham. 13 Da sendte Nebusar-Adan, Øversten for Drabanterne, og Nebusasban-Rabsaris og Nergal-Sarezer-Rabmag og alle Kongen af Babels store (Herrer), 14 de sendte hen og toge Jeremias af Fængslets Forgaard, og overgave ham til Gedalja, Søn af Ahikam, Søn af Saphan, for at udføre ham til (sit) Huus; og han blev midt iblandt Folket. 15 Og Herrens Ord var skeet til Jeremias, der han var indelukket i Fængslets Forgaard, sigende: 16 Gak, og du skal sige til Ebed-Melech, den Morian: Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: See, jeg vil lade mine Ord komme over denne Stad til det Onde og ikke til det Gode, og de skulle skee for dit Ansigt paa den samme Dag. 17 Men jeg, vil redde dig paa den samme Dag, siger Herren, og du skal ikke gives i de Mænds Haand, for hvis Ansigt du gruer. 18 Thi jeg vil vist lade dig undkomme, og du skal ikke falde ved Sværdet; men din Sjæl skal være dig til Bytte, thi du forlod dig paa mig, siger Herren.
• Jer 52:1-9 : 1 Zedekias var eet og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede elleve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Hamutal, Jeremias Datter, af Libna. 2 Og han gjorde det, (som var) ondt for Herrens Øine, efter alt det, som Jojakim gjorde. 3 Men det skede af Herrens Vrede imod Jerusalem og Juda, indtil han kastede dem fra sit Ansigt; og Zedekias faldt af fra Kongen af Babel. 4 Og det skede i hans Riges det niende Aar, i den tiende Maaned, paa den tiende (Dag) i Maaneden, da kom Nebucadnezar, Kongen af Babel, han og al hans Hær, imod Jerusalem, og de leirede sig imod den, og de byggede Bolværk imod den trindt omkring. 5 Saa blev Staden beleiret indtil Kong Zedekias ellevte Aar. 6 I den fjerde Maaned, paa den niende (Dag) i Maaneden, da fik Hungeren Overhaand i Staden, og der var ikke Brød for Folket i Landet. 7 Og man brød ind i Staden, og alle Krigsmænd flyede og droge ud af Staden om Natten, ad den Ports Vei imellem de to Mure, som er ved Kongens Have, — og Chaldæerne (laae) trindt omkring Staden — og de droge hen ad Veien til den slette Mark. 8 Men Chaldæernes Hær forfulgte Kongen, og de naaede Zedekias paa de slette Marker ved Jericho, og al hans Hær blev adspredt fra ham. 9 Og de grebe Kongen og førte ham op til Kongen af Babel til Ribla i Hamaths Land; og han talede med ham (om) Ret. 10 Og Kongen af Babel lod slagte Zedekias Børn for hans Øine, og han lod ogsaa slagte alle Judæ Fyrster i Ribla. 11 Men man blindede Zedekias Øine, og de bandt ham med to Kobberlænker, og Kongen af Babel lod ham føre til Babel og lagde ham i Fængslet indtil hans Dødsdag. 12 Og i den femte Maaned, paa den tiende (Dag) i Maaneden, — det Aar er det nittende Kong Nebucadnezars, Kongen af Babels, Aar — kom Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, som stod for Kongen af Babels Ansigt, til Jerusalem. 13 Og han opbrændte Herrens Huus og Kongens Huus og alle Husene i Jerusalem, ja alle store Huse opbrændte han med Ild. 14 Og alle Jerusalems Mure trindt omkring nedbrød al Chaldæernes Hær, som var med den Øverste for Drabanterne. 15 Og af de Ringe af Folket og det Øvrige af Folket, de Overblevne i Staden, og de Affaldne, som vare faldne til Kongen af Babel, og den øvrige Mangfoldighed lod Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, bortføre. 16 Og af de Ringe i Landet lod Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, blive tilbage til Viingaardsmænd og til Agermænd. 17 Og Kobberstøtterne, som vare i Herrens Huus, og Stolene og Kobberhavet, som var i Herrens Huus, sønderbrøde Chaldæerne, og de førte alt Kobber deraf til Babel. 18 Og Gryderne og Skufferne og Psalterne og Skaalerne og Røgelseskaalerne og alle Kobberkarrene, som de tjente med, toge de bort. 19 Og Bækkenerne og Ildkarrene og Skaalerne og Gryderne og Lysestagerne og Røgelseskaalerne og Halvrørene, hvad som var heelt Guld, og hvad som var heelt Sølv, tog den Øverste for Drabanterne. 20 De to Støtter, det ene Hav og de tolv Kobberøxne, som vare under Stolene, hvilke Kong Salomo lod gjøre til Herrens Huus; der var ikke Vægt paa Kobberet af dem, af alle disse Kar. 21 Og hvad Støtterne angaaer, var Høiden af een Støtte atten Alen, og en Traad, tolv Alen (lang), gik omkring den, og den var fire Fingre tyk, huul (indentil). 22 Og Kronen derpaa var af Kobber, og een Krones Høide var fem Alen, og Garnet og Granatæblerne omkring paa Kronen vare alle af Kobber; og paa denne (Maade) var (og) paa den anden Støtte og Granatæblerne. 23 Og der vare sex og halvfemsindstyve Granatæbler imod (de fire) Veir; alle Granatæblerne vare hundrede paa Garnet, trindt omkring. 24 Og Øversten for Drabanterne tog Seraja, den Ypperstepræst, og Zephanja, Præsten af det andet (Skifte), og tre Dørvogtere. 25 Og af Staden tog han een Hofbetjent, som var Befalingsmand over Krigsmændene, og syv Mænd af dem, som saae (altid) Kongens Ansigt, som fandtes i Staden, og Skriveren, som var Stridshøvedsmand, den, som mønstrede Folket i Landet, og tredsindstyve Mænd af Folket i Landet, som fandtes i Staden. 26 Og Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, tog dem og førte dem til Kongen af Babel til Ribla. 27 Og Kongen af Babel slog dem og dræbte dem i Ribla i Hamaths Land; saa blev Juda bortført af sit Land. 28 Dette er det Folk, som Nebucadnezar bortførte: I det syvende Aar, tre tusinde og tre og tyve Jøder; 29 i det attende Nebucadnezars Aar, af Jerusalem otte hundrede, to og tredive Sjæle; 30 i det tre og tyvende Nebucadnezars Aar bortførte Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, af Jøderne syv hundrede, fem og fyrretyve Sjæle; alle Sjæle vare fire tusinde og sex hundrede. 31 Og det skede i det syv og tredivte Aar, efterat Jojachin, Judæ Konge, var bortført, i den tolvte Maaned, paa den fem og tyvende (Dag) i Maaneden, (da) opløftede Evilmerodach, Kongen af Babel, i det Aar, han blev Konge, Jojachins, Judæ Konges, Hoved og førte ham ud af Fængslets Huus. 32 Og han talede gode (Ord) med ham, og satte hans Stol over de Kongers Stole, som vare hos ham i Babel. 33 Og han omskiftede hans Fængsels Klæder; og han aad stedse Brød for hans Ansigt alle sit Livs Dage. 34 Og (anlangende) hans Underholdning, da gaves (ham) bestandig Underholdning af Kongen af Babel, hver Dags Ting paa sin Dag, indtil hans Dødsdag, alle hans Livs Dage.
• 2 Kong 24:14-16 : 14 Og han bortførte af al Jerusalem baade alle Øversterne og alle de Vældige til Strid, ti tusinde Fangne, og alle Tømmermændene og Smedene; der blev ikke tilovers uden det ringe Folk i Landet. 15 Thi han bortførte Jojachin til Babel; og Kongens Moder og Kongens Hustruer og hans Kammertjenere og de Mægtige i Landet lod han gaae fangne af Jerusalem til Babel. 16 Og alle stridbare Mænd, syv tusinde, og Tømmermænd og Smede, tusinde, alle Vældige, som kunde føre Krig, dem førte Kongen af Babel ogsaa fangne til Babel.
• 2 Kong 25:11 : 11 Men det øvrige Folk, de Overblevne i Staden, og de Affaldne, som faldt til Kongen af Babel, og det Øvrige af den (menige) Hob førte Nebusar-Adan, Øversten for Drabanterne, bort.
• 2 Krøn 36:1-9 : 1 Og Folket i Landet tog Joachas, Josias Søn, og de gjorde ham til Konge i hans Faders Sted i Jerusalem. 2 Joachas var tre og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede tre Maaneder i Jerusalem. 3 Thi Kongen af Ægypten satte ham af i Jerusalem og straffede Landet paa hundrede Centner Sølv og et Centner Guld. 4 Og Kongen af Ægypten gjorde Eljakim, hans Broder, til Konge over Juda og Jerusalem, og forandrede hans Navn til Jojakim; men Necho tog hans Broder Joachas og førte ham til Ægypten. 5 Jojakim var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede elleve Aar i Jerusalem, og han gjorde det, som var ondt for Herrens hans Guds Øine. 6 Nebucadnezar, Kongen af Babel, drog op imod ham og bandt ham med Kobberlænker for at føre ham til Babel. 7 Nebucadnezar førte og (nogle) af Herrens Huses Kar til Babel og lagde dem i sit Tempel i Babel. 8 Men det Øvrige af Jojakims Handeler og hans Vederstyggeligheder, som han gjorde, og det, som fandtes paa ham, see, de Ting ere skrevne i Israels og Judæ Kongers Bog; og Jojachin, hans Søn, blev Konge i hans Sted. 9 Jojachin var otte Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede tre Maaneder og ti Dage i Jerusalem, og gjorde det, som var ondt for Herrens Øine. 10 Men der Aaret var omme, sendte Kong Nebucadnezar og lod ham føre til Babel med Herrens Huses kostelige Kar, og gjorde Zedekias, hans Broder, til Konge over Juda og Jerusalem. 11 Zedekias var eet og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede elleve Aar i Jerusalem. 12 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens hans Guds Øine, han ydmygede sig ikke for Jeremias, Prophetens, Ansigt, som talede af Herrens Mund. 13 Tilmed faldt han og af fra Kong Nebucadnezar, som havde ladet ham sværge ved Gud, og han forhærdede sin Nakke og stivgjorde sit Hjerte, og vilde ikke omvende sig til Herren, Israels Gud. 14 Og alle de Øverste iblandt Præsterne og Folket forgrebe sig saare meget efter alle Hedningernes Vederstyggeligheder og besmittede Herrens Huus, som han havde helliggjort i Jerusalem. 15 Og Herren, deres Fædres Gud, sendte til dem formedelst sine Bud tidligen og ideligen; thi han sparede sit Folk og sin Bolig. 16 Men de bespottede Guds Sendebud og foragtede hans Ord og forhaanede hans Propheter, indtil Herrens Vrede tog til over hans Folk, indtil der var ingen Lægedom (mere). 17 Og han førte Chaldæernes Konge op over dem, og han ihjelslog deres unge (Karle) med Sværd udi deres Helligdommes Huus og sparede hverken unge (Karle) eller Jomfruer, Gamle eller Udlevede; han gav dem alle i hans Haand. 18 Og alle Kar af Guds Huus, store og smaae, og Herrens Huses Liggendefæer, og Kongens og hans Fyrsters Liggendefæer, det altsammen førte han til Babel. 19 Og de opbrændte Guds Huus og nedbrøde Jerusalems Mure, og de opbrændte alle dens Paladser med Ild, og alle deres kostelige Kar bleve fordærvede. 20 Og han bortførte til Babel dem, som vare overblevne fra Sværdet, og de bleve hans og hans Sønners Tjenere, indtil det Rige af Persien regjerede; 21 at Herrens Ord skulde opfyldes, (som var talet) ved Jeremias Mund, indtil Landet havde Behagelighed i sine Sabbater; det hvilede den ganske Tid, (som) Ødelæggelsen (varede), indtil halvfjerdsindstyve Aar bleve opfyldte. 22 Men i det første Cyri, Kongen af Persiens, Aar, — at Herrens Ord skulde fuldkommes, (som var talet) ved Jeremias Mund — opvakte Herren Cyri, Kongen af Persiens, Aand, at han lod udraabe over sit ganske Rige, ja og ved Skrift, og lod sige: 23 Saa siger Cyrus, Kongen i Persien: Herren, Himmelens Gud, haver givet mig alle Riger i Landet, og han har befalet mig at bygge sig et Huus i Jerusalem, som er i Juda; hvo er iblandt eder af alt hans Folk? Herren hans Gud være med ham, og han drage op!