Dommernes bok 20:26
Da droge alle Israels Børn op, ja alt Folket, og kom til Guds Huus og græd, og bleve der for Herrens Ansigt, og de fastede den samme Dag indtil Aften; og de offrede Brændoffere og Takoffere for Herrens Ansigt.
Da droge alle Israels Børn op, ja alt Folket, og kom til Guds Huus og græd, og bleve der for Herrens Ansigt, og de fastede den samme Dag indtil Aften; og de offrede Brændoffere og Takoffere for Herrens Ansigt.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 Og Folket kom til Guds Huus, og de bleve der indtil Aftenen for Guds Ansigt; og de opløftede deres Røst og græd med en stor Graad.
18 Da gjorde de sig rede og droge op til Guds Huus, og adspurgte Gud, og Israels Børn sagde: Hvo skal drage op for os til at begynde Krigen mod Benjamins Børn? og Herren sagde: Juda skal begynde.
19 Saa gjorde Israels Børn sig rede om Morgenen, og de leirede sig mod Gibea.
20 Og hver Mand af Israel gik ud til Krigen imod Benjamin, og hver Mand af Israel rustede sig mod dem til Krig, mod Gibea.
21 Da gik Benjamins Børn ud af Gibea, og de fordærvede af Israel paa den samme Dag to og tyve tusinde Mænd, (som de sloge) til Jorden.
22 Men Folket af Israels Mænd styrkede sig og bleve ved at ruste sig til Krig paa det samme Sted, hvor de havde rustet sig paa den første Dag.
23 Og Israels Børn droge op og græd for Herrens Ansigt indtil Aftenen, og de adspurgte Herren og sagde: Skal jeg ydermere blive ved at komme frem til Krig mod Benjamins, min Broders, Børn? og Herren sagde: Drager op til ham.
24 Og Israels Børn kom nær til Benjamins Børn paa den anden Dag.
25 Og Benjamin gik ud imod dem af Gibea paa den anden Dag, og de fordærvede af Israels Børn endnu atten tusinde Mænd, (som de sloge) til Jorden; alle disse uddroge Sværd.
4 Og det skede om anden Dagen, da stod Folket aarle op, og de byggede der et Alter, og de offrede Brændoffere og Takoffere.
5 Og Israels Børn sagde: Hvo er den, som ikke er kommen op til Forsamlingen af alle Israels Stammer, til Herren? thi der var (gjort) en stor Ed imod den, som ikke kom op til Herren i Mizpa, saa der sagdes: Han skal visseligen dødes.
6 Og det angrede Israels Børn over Benjamin, deres Broder, og de sagde: Idag er een Stamme afhuggen af Israel.
1 Og paa den fire og tyvende Dag i denne Maaned forsamledes Israels Børn med Faste og med Sække og med Jord paa sig.
1 Da droge alle Israels Børn ud, og Menigheden blev samlet som een Mand, fra Dan indtil Beershaba, og det Land Gilead, til Herren i Mizpa.
2 Og Folket af alle Hjørner, (ja) alle Israels Stammer, stillede sig frem i Guds Folks Forsamling, fire hundrede tusinde Mænd Fodfolk, som uddroge Sværd.
3 Og Benjamins Børn hørte, at Israels Børn vare dragne op til Mizpa; og Israels Børn sagde: Siger, hvorledes er dette Onde skeet?
27 Og Israels Børn adspurgte Herren; men Guds Pagtes Ark var der i de Dage.
5 Og Samuel sagde: Samler al Israel til Mizpa, og jeg vil ydmygeligen bede for eder til Herren.
6 Og de samledes til Mizpa, og de droge Vand og udøste det for Herrens Ansigt, og fastede paa den samme Dag, og sagde der: Vi have syndet for Herren; og Samuel dømte Israels Børn i Mizpa.
7 Der de Philister hørte, at Israels Børn havde samlet sig i Mizpa, da droge Philisternes Fyrster op mod Israel; der Israels Børn det hørte, da frygtede de for Philisternes Ansigt.
12 Og de sørgede og græd og fastede indtil Aftenen over Saul og over Jonathan, hans Søn, og over Herrens Folk og over Israels Huus, at de vare faldne ved Sværdet.
4 Og det skede, der Herrens Engel havde talet disse Ord til alle Israels Børn, da opløftede Folket deres Røst, og de græd.
5 Og de kaldte det samme Steds Navn Bochim, og de offrede Herren der.
30 Saa droge Israels Børn op imod Benjamins Børn paa den tredie Dag, og de rustede sig imod Gibea, som to Gange (tilforn).
31 Da gik Benjamins Børn ud imod Folket; de afdroges fra Staden, og de begyndte at slaae nogle af Folket, som bleve ihjelslagne, som (tilforn) de to Gange, paa de alfare Veie, af hvilke een løber op til Bethel, og een til Gibea paa Marken, ved tredive Mænd i Israel.
10 Da raabte Israels Børn til Herren og sagde: Vi have syndet imod dig, fordi at vi have forladt vor Gud og tjent Baalim.
14 Og Benjamins Børn bleve samlede af Stæderne til Gibea, til at drage ud til Krigen mod Israels Børn.
14 Helliger en Faste, udraaber en Forbudsdag, samler de Ældste, (ja) alle Landets Indbyggere til Herrens eders Guds Huus, og raaber til Herren.
12 der Israels Børn det hørte, da forsamlede sig al Israels Børns Menighed i Silo, til at drage op imod dem til Strid.
16 Og de bortkastede de Fremmedes Guder midt ud fra sig og tjente Herren; og hans Sjæl blev bekymret over Israels Møie.
17 Og Ammons Børn bleve sammenkaldte, og de leirede sig i Gilead; men Israels Børn samledes og leirede sig i Mizpa.
11 Saa bleve alle Israels Mænd samlede til Staden, som een Mand vare de forbundne tilsammen.
12 Og Israels Stammer sendte Mænd til alle Benjamins Stammer og lode sige: Hvad er dette for en Ondskab, som er skeet iblandt eder?
21 Saa aade Israels Børn, de, som vare komne tilbage af dem, som havde været bortførte, samt alle de, som havde adskilt sig til dem fra Hedningernes Ureenhed i Landet til at søge Herren, Israels Gud.
21 Og de slagtede Herren Slagtoffere og offrede Brændoffere for Herren om anden Dagen efter denne Dag, (nemlig) tusinde Stude, tusinde Vædere, tusinde Lam og deres Drikoffere, og Slagtoffere for al Israels Mangfoldighed.
4 Saa kom Budene til Sauls Gibea og talede Ordene for Folkets Øren; da opløftede alt Folket deres Røst, og de græd.
1 Og der Esra bad, og der han bekjendte, græd og havde nedkastet sig foran Guds Huus, da samledes til ham en saare stor Forsamling af Israel, Mænd og Qvinder og Børn, thi Folket græd med megen Graad.
8 Da gjorde alt Folket sig rede som een Mand og sagde: Vi ville ikke Nogen gaae til sit Paulun, og ei Nogen vige (herfra) til sit Huus.
35 Saa slog Herren Benjamin for Israels Ansigt, og Israels Børn fordærvede af Benjamin paa den samme Dag fem og tyve tusinde og hundrede Mænd; alle disse uddroge Sværd.
9 Og alle Judæ og Benjamins Mænd samledes til Jerusalem efter tre Dage, det var den niende Maaned, paa den tyvende (Dag) i Maaneden; og alt Folket sad paa Gaden for Guds Huus og bævede for den Sags Skyld og for den megen Regn.
4 Og det skede, der jeg hørte disse Ord, sad jeg og græd og sørgede (nogle) Dage, og jeg fastede og bad for Guds Ansigt i Himmelen.
19 Og de sagde: See, der er Herrens Høitid i Silo fra Aar til Aar, som (holdes) Norden for Guds Huus, mod Solens Opgang, paa den alfare Vei, som gaaer op fra Bethel til Sichem, og Sønden for Lebona.
4 I de samme Dage og paa den samme Tid, siger Herren, skulle Israels Børn komme, de og Judæ Børn tillige; de skulle gaae frem og græde og søge Herren deres Gud.
2 Og de indbøde Folket til deres Guders Offere; og Folket aad, og de tilbade for deres Guder.
15 Da angrede det Folket over Benjamin, fordi Herren havde gjort et Skaar i Israels Stammer.
22 Og Josephs Huus reiste ogsaa op mod Bethel, og Herren var med dem.
2 Og det skede fra den Dag, at Arken blev i Kirjath-Jearim, da forløb mange Aar, at det blev tyve Aar; og alt Israels Huus beklagede sig ynkeligen efter Herren.
23 Saa frelste Herren Israel paa den samme Dag, og Striden naaede forbi Beth-Aven.
1 Da raabte al Menigheden høit, og de udgave deres Røst; og Folket græd den samme Nat.
11 Og Israels Mænd droge ud af Mizpa og forfulgte de Philister; og de sloge dem indtil nedenfor Beth-Car.