Dommerne 21:15

Original Norsk Bibel 1866

Da angrede det Folket over Benjamin, fordi Herren havde gjort et Skaar i Israels Stammer.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Dom 21:6 : 6 Og det angrede Israels Børn over Benjamin, deres Broder, og de sagde: Idag er een Stamme afhuggen af Israel.
  • Dom 21:17 : 17 Og de sagde: De Undkomnes Eiendom skal høre Benjamin til, at der skal ikke blive en Stamme udslettet af Israel.
  • 1 Krøn 13:11 : 11 Da blev David ilde tilfreds, fordi Herren havde revet et Rift paa Ussa, og han kaldte det samme Sted Perez-Ussa indtil denne Dag.
  • 1 Krøn 15:13 : 13 Thi tilforn, fordi I ikke vare (tilstede), gjorde Herren vor Gud et Rift paa os, fordi vi ikke søgte ham, saasom ret var.
  • Jes 30:13 : 13 derfor skal denne Misgjerning blive eder som en Rift i en faldende (Muur), som giver sig ud paa en høi Muur, der brister hasteligen i et Øieblik.
  • Jes 58:12 : 12 Og (de, som komme) af dig, skulle bygge de gamle øde Steder, du skal opreise de Grundvolde, (som have ligget) fra Slægt til Slægt, og du skal kaldes den, som tilmurer det Revne, som forbedrer Stierne igjen, at (man kan) boe (der).

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    5 Og Israels Børn sagde: Hvo er den, som ikke er kommen op til Forsamlingen af alle Israels Stammer, til Herren? thi der var (gjort) en stor Ed imod den, som ikke kom op til Herren i Mizpa, saa der sagdes: Han skal visseligen dødes.

    6 Og det angrede Israels Børn over Benjamin, deres Broder, og de sagde: Idag er een Stamme afhuggen af Israel.

    7 Hvad ville vi gjøre ved dem, som ere overblevne, at (de kunne faae) Hustruer? thi vi, vi have svoret ved Herren, at vi ikke skulle give dem af vore Døttre til Hustruer.

  • 84%

    16 Og Menighedens Ældste sagde: Hvad skulle vi gjøre ved de Overblevne, at (de kunne faae) Hustruer? thi Qvinderne af Benjamin ere ødelagte.

    17 Og de sagde: De Undkomnes Eiendom skal høre Benjamin til, at der skal ikke blive en Stamme udslettet af Israel.

    18 Men vi, vi kunne ikke give dem Hustruer af vore Døttre; thi Israels Børn have svoret og sagt: Forbandet være den, som giver Benjamin en Hustru!

  • 80%

    12 Og de fandt af Indbyggerne i Jabes i Gilead fire hundrede unge Piger, Jomfruer, som ikke havde kjendt nogen Mand formedelst Mandkjøns Samqvem; og de førte dem til Leiren i Silo, som er i det Land Canaan.

    13 Da sendte den ganske Menighed hen, og de lode tale med Benjamins Børn, som vare i den Klippe Rimmon, og tilbøde dem Fred.

    14 Saa kom Benjamin tilbage paa samme Tid, og de gave dem de Hustruer, som de havde ladet leve af de Qvinder af Jabes i Gilead; og de fandt ikke saaledes (nok) til dem.

  • 78%

    1 Og Israels Mænd havde svoret i Mizpa og sagt: Der skal Ingen af os give Benjamin sin Datter til Hustru.

    2 Og Folket kom til Guds Huus, og de bleve der indtil Aftenen for Guds Ansigt; og de opløftede deres Røst og græd med en stor Graad.

    3 Og de sagde: Herre, Israels Gud! hvorfor er dette skeet i Israel, at idag een Stamme savnes af Israel?

  • 77%

    10 Og vi ville tage ti Mænd af hundrede af alle Israels Stammer, og hundrede af tusinde, og tusinde af titusinde, at de hente Tæring til Folket; at de kunne gjøre, naar de komme til Gibea i Benjamin, efter al den Daarlighed, som den haver gjort i Israel.

    11 Saa bleve alle Israels Mænd samlede til Staden, som een Mand vare de forbundne tilsammen.

    12 Og Israels Stammer sendte Mænd til alle Benjamins Stammer og lode sige: Hvad er dette for en Ondskab, som er skeet iblandt eder?

    13 Saa giver nu de Mænd frem, de Belials Børn, som ere i Gibea, at vi kunne slaae dem ihjel og borttage den Onde af Israel; men Benjamins Børn vilde ikke høre deres Brødres, Israels Børns, Røst.

    14 Og Benjamins Børn bleve samlede af Stæderne til Gibea, til at drage ud til Krigen mod Israels Børn.

    15 Og Benjamins Børn bleve paa den samme Dag talte af Stæderne, sex og tyve tusinde Mænd, som uddroge Sværd, foruden Indbyggerne i Gibea, som bleve talte, syv hundrede udvalgte Mænd.

  • 76%

    20 Og de befoel Benjamins Børn og sagde: Gaaer hen og lurer i Viingaardene.

    21 Og I skulle see til, og see, dersom Silos Døttre udgaae at dandse i Dands, da maae I gaae ud af Viingaardene og gribe eder hver sin Hustru af Silos Døttre, og I skulle gaae til Benjamins Land.

    22 Og det skal skee, naar deres Fædre eller deres Brødre komme at trætte for os, da ville vi sige til dem: Værer dem naadige for vor Skyld, fordi vi have ikke taget (dem) hver sin Hustru i Krigen; thi I, I have ikke givet dem (Hustruer), ellers skulde I have Skyld efter denne Tids (Leilighed).

    23 Og Benjamins Børn gjorde saaledes, og toge Hustruer efter deres Tal af dem, som dandsede, hvilke de røvede; og de gik og kom tilbage til deres Arv, og byggede Stæderne og boede i dem.

    24 Saa vandrede Israels Børn derfra paa den samme Tid, hver til sin Stamme og til sin Slægt; og de udgik derfra, hver til sin Arv.

  • 3 Og Benjamins Børn hørte, at Israels Børn vare dragne op til Mizpa; og Israels Børn sagde: Siger, hvorledes er dette Onde skeet?

  • 39 Da vendte Israels Mænd sig i Krigen, og Benjamin begyndte at slaae dem, som bleve ihjelslagne af Israels Mænd, ved tredive Mænd; thi de sagde: Visseligen, han, han er slagen for vort Ansigt, som i den første Krig.

  • 75%

    41 Og Israels Mænd vendte sig, men Benjamins Mænd forfærdedes; thi de saae, at Ondt vilde ramme dem.

    42 Og de vendte sig for Israels Mænds Ansigt paa den Vei til Ørken, men Krigen forfulgte dem; og de af Stæderne fordærvede dem midt imellem sig.

  • 74%

    20 Og hver Mand af Israel gik ud til Krigen imod Benjamin, og hver Mand af Israel rustede sig mod dem til Krig, mod Gibea.

    21 Da gik Benjamins Børn ud af Gibea, og de fordærvede af Israel paa den samme Dag to og tyve tusinde Mænd, (som de sloge) til Jorden.

    22 Men Folket af Israels Mænd styrkede sig og bleve ved at ruste sig til Krig paa det samme Sted, hvor de havde rustet sig paa den første Dag.

    23 Og Israels Børn droge op og græd for Herrens Ansigt indtil Aftenen, og de adspurgte Herren og sagde: Skal jeg ydermere blive ved at komme frem til Krig mod Benjamins, min Broders, Børn? og Herren sagde: Drager op til ham.

    24 Og Israels Børn kom nær til Benjamins Børn paa den anden Dag.

    25 Og Benjamin gik ud imod dem af Gibea paa den anden Dag, og de fordærvede af Israels Børn endnu atten tusinde Mænd, (som de sloge) til Jorden; alle disse uddroge Sværd.

  • 74%

    31 Da gik Benjamins Børn ud imod Folket; de afdroges fra Staden, og de begyndte at slaae nogle af Folket, som bleve ihjelslagne, som (tilforn) de to Gange, paa de alfare Veie, af hvilke een løber op til Bethel, og een til Gibea paa Marken, ved tredive Mænd i Israel.

    32 Da sagde Benjamins Børn: De ere slagne for vort Ansigt, ligesom forhen; men Israels Børn sagde: Lader os flye, at vi kunne afdrage dem fra Staden, paa de alfare Veie.

  • 73%

    35 Saa slog Herren Benjamin for Israels Ansigt, og Israels Børn fordærvede af Benjamin paa den samme Dag fem og tyve tusinde og hundrede Mænd; alle disse uddroge Sværd.

    36 Og Benjamins Børn saae, at de vare slagne; thi Israels Børn gave Benjamin Rum, fordi de forlode sig paa Bagholdet, som de havde sat ved Gibea.

  • 48 Og Israels Mænd vendte tilbage til Benjamins Børn og sloge dem med skarpe Sværd, baade Folket af Stæderne og Fæet, ja alt det, som fandtes; ogsaa alle Stæderne, som fandtes, satte de Ild paa.

  • 21 Da svarede Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse Stamme, og de sagde til de Øverste for Israels Tusinder:

  • 14 Saa fortrød det Onde Herren, som han havde truet at gjøre sit Folk.

  • 20 Og Samuel lod alle Israels Stammer komme nær til, da blev Benjamins Stamme rammet.

  • 37 de Talte af dem til Benjamins Stamme vare fem og tredive tusinde og fire hundrede

  • 7 Men denne Gjerning var ond for Guds Øine, derfor slog han Israel.

  • 15 Og der de kom til Rubens Børn og til Gads Børn og til den halve Manasse Stamme, til Gileads Land, da talede de med dem og sagde:

  • 16 See, disse vare (Aarsag) for Israels Børn, ved Bileams Ord, at antvorde dem til at forgribe sig imod Herren formedelst Peors Handel, hvorfor Plagen var i Herrens Menighed.

  • 17 Men de Mænd af Israel, foruden dem af Benjamin, bleve talte, fire hundrede tusinde Mænd, som uddroge Sværd; enhver af dem var en Krigsmand.

  • 45 Da vendte de sig og flyede mod Ørken til den Klippe Rimmon, og de sloge her og der paa de alfare Veie fem tusinde Mænd, og de forfulgte dem indtil Gideom, og de sloge af dem to tusinde Mænd.

  • 5 Og de Mænd i Gibea stode op imod mig og omringede mig i Huset om Natten; de tænkte at ihjelslaae mig, og de have krænket min Medhustru, saa at hun er død.