Josva 22:15
Og der de kom til Rubens Børn og til Gads Børn og til den halve Manasse Stamme, til Gileads Land, da talede de med dem og sagde:
Og der de kom til Rubens Børn og til Gads Børn og til den halve Manasse Stamme, til Gileads Land, da talede de med dem og sagde:
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
21 Da svarede Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse Stamme, og de sagde til de Øverste for Israels Tusinder:
1 Og Rubens Børn og Gads Børn havde meget og saare stærkt Fæ; og de besaae det Land Jaeser og det Land Gilead, og see, det Sted var et (beqvemt) Sted til Fæ
2 Og Gads Børn og Rubens Børn kom, og de sagde til Mose og til Eleasar, Præsten, og til Menighedens Fyrster, sigende:
9 Saa vendte Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse Stamme tilbage, og gik fra Israels Børn, fra Silo, som er i Canaans Land, for at gaae til Gileads Land, til deres Eiendoms Land, i hvilket de havde taget (Arv) efter Herrens Befaling ved Mose.
10 Og der de kom til de Grændser ved Jordanen, som ligge i Canaans Land, da byggede Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse Stamme der et Alter ved Jordanen, et stort Alter af Anseelse.
11 Og der Israels Børn hørte sige: See, Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse Stamme have bygget et Alter foran i Canaans Land ved Grændserne ved Jordanen, ved Israels Børns Vadested,
12 der Israels Børn det hørte, da forsamlede sig al Israels Børns Menighed i Silo, til at drage op imod dem til Strid.
13 Da sendte Israels Børn til Rubens Børn og til Gads Børn og til den halve Manasse Stamme, til Gileads Land, Pinehas, Eleasars, Præstens, Søn,
1 Da kaldte Josva ad de Rubeniter og de Gaditer og den halve Manasse Stamme.
12 Og til de Rubeniter og til de Gaditer og til Halvdelen af Manasse Stamme sagde Josva, sigende:
30 Der Pinehas, Præsten, og Menighedens Fyrster og Øversterne over Israels Tusinder, som vare med ham, hørte de Ord, som Rubens Børn og Gads Børn og Manasse Børn sagde, da var det godt for deres Øine.
31 Og Pinehas, Eleasars, Præstens, Søn, sagde til Rubens Børn og til Gads Børn og til Manasse Børn: Idag kjende vi, at Herren er midt iblandt os, idet I have ikke forgrebet eder imod Herren med saadan Forgribelse; nu have I reddet Israels Børn af Herrens Haand.
32 Da drog Pinehas, Eleasars, Præstens, Søn, og Fyrsterne tilbage fra Rubens Børn og fra Gads Børn, fra Gileads Land til Canaans Land, til Israels Børn; og de sagde dem Svar igjen.
33 Og det Ord var godt for Israels Børns Øine, og Israels Børn lovede Gud; og de sagde ikke, at de vilde drage op over dem til Strid, til at fordærve det Land, som Rubens Børn og Gads Børn boede udi.
34 Og Rubens Børn og Gads Børn gave Alteret (det) Navn: At det er et Vidne imellem os, at Herren er Gud.
16 Saa siger al Herrens Menighed: Hvad er denne for en Forgribelse, som I have forgrebet eder med mod Israels Gud, at vende (eder) idag tilbage fra Herren, idet I bygge eder et Alter, at I ville idag være gjenstridige mod Herren?
25 Og (hver af) Gads Børn og Rubens Børn sagde til Mose, sigende: Dine Tjenere skulle gjøre, saasom min Herre haver befalet.
26 Vore smaae Børn, vore Hustruer, vort Fæ og alle vore Bæster, de skulle blive der, i Gileads Stæder.
12 Og Rubens Børn og Gads Børn og Halvdelen af Manasse Stamme gik over bevæbnede for Israels Børns Ansigt, saasom Mose havde sagt til dem.
5 Og de sagde: Dersom vi have fundet Naade for dine Øine, da lad dette Land gives dine Tjenere til Eiendom, lad os ikke gaae over Jordanen.
6 Da sagde Mose til Gads Børn og til Rubens Børn: Skulle eders Brødre drage i Krigen, og I skulle blive her?
7 Og hvi forvende I Israels Børns Hjerte fra at drage over til det Land, som Herren haver givet dem?
29 og Mose sagde til dem: Dersom Gads Børn og Rubens Børn drage med eder over Jordanen, hver bevæbnet til Krigen, for Herrens Ansigt, og Landet er underlagt for eders Ansigt, da skulle I give dem det Land Gilead til Eiendom.
30 Men dersom de ikke drage bevæbnede over med eder, da skulle de tage (Arv) midt iblandt eder i Canaans Land.
31 Og Gads Børn og Rubens Børn svarede og sagde: Hvad Herren haver talet til dine Tjenere, saaledes ville vi gjøre.
32 Vi, vi ville drage bevæbnede for Herrens Ansigt over i Canaans Land, og vor Arvs Eiendom skulle vi have paa denne Side Jordanen.
33 Saa gav Mose dem, (nemlig) Gads Børn og Rubens Børn og Halvdelen af Manasse, Josephs Søns, Stamme, Sihons, den amoritiske Konges, Rige, og Ogs, Kongen af Basans, Rige, Landet med sine Stæder paa Grændserne, (ja) Landets Stæder trindt omkring.
24 og dersom vi ikke gjorde dette af Omhyggelighed for denne Sags Skyld, sigende: Eders Børn maatte sige til vore Børn herefter, sigende: Hvad have I (at gjøre) med Herren, Israels Gud?
25 Herren haver jo sat Jordanen til Landemærke imellem os og imellem eder, I Rubens Børn og Gads Børn, I have ingen Deel i Herren; saa maatte eders Børn komme vore Børn til at høre op, at de skulde ikke frygte Herren.
26 Derfor sagde vi: Kjære, lader os gjøre os det, at bygge et Alter, ikke til Brændoffer og ei til Slagtoffer;
1 Og de øverste af Fædrene af Gileads Børns Slægt, Machirs Søns, Manasse Søns, af Josephs Børns Slægt, gik frem, og de talede for Mose Ansigt og for Fyrsternes Ansigt, (som vare) de øverste Fædre iblandt Israels Børn.
14 Thi de Rubeniters Børns Stamme efter deres Fædres Huus, og de Gaditers Børns Stamme efter deres Fædres Huus, de have faaet, og Manasse halve Stamme, de have faaet deres Arv.
1 Da gik de øverste Fædre af Leviterne frem til Eleasar, Præsten, og til Josva, Nuns Søn, og til de øverste Fædre iblandt Israels Børns Stammer.
8 Og vi indtoge deres Land; og vi gave Rubeniten og Gaditen og den halve Manasse Stamme det til Arv.
3 Og Mose og Eleasar, Præsten, talede med dem paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen mod Jericho, og sagde:
16 Og jeg gav Rubeniterne og Gaditerne fra Gilead og indtil Arnons Bæk, midt i Bækken, og Landemærket, og indtil Jaboks Bæk, som er Ammons Børns Landemærke,
6 Og de gik til Josva i Leiren ved Gilgal, og de sagde til ham og til Israels Mænd: Vi ere komne fra et langt fraliggende Land; saa gjører nu Pagt med os.
13 Da sendte den ganske Menighed hen, og de lode tale med Benjamins Børn, som vare i den Klippe Rimmon, og tilbøde dem Fred.
14 Og Benjamins Børn bleve samlede af Stæderne til Gibea, til at drage ud til Krigen mod Israels Børn.
12 Og Israels Stammer sendte Mænd til alle Benjamins Stammer og lode sige: Hvad er dette for en Ondskab, som er skeet iblandt eder?
12 Og vi toge det Land ind paa den samme Tid; fra Aroer, som ligger ved Arnons Bæk, og Halvdelen af Gileads Bjerg med sine Stæder gav jeg Rubeniterne og Gaditerne.
22 Da kom I alle frem til mig og sagde: Lader os sende Mænd for vort Ansigt, som kunne udforske os Landet, og de skulle give os Svar igjen, ad hvilken Vei vi skulle drage op, og de Stæder, som vi skulle komme til.
16 Da gik de frem til ham og sagde: Vi ville ikkun bygge Faarestier her til vort Fæ, og Stæder for vore smaae Børn.
5 Og Israels Børn sagde: Hvo er den, som ikke er kommen op til Forsamlingen af alle Israels Stammer, til Herren? thi der var (gjort) en stor Ed imod den, som ikke kom op til Herren i Mizpa, saa der sagdes: Han skal visseligen dødes.
3 og de havde sendt hen og kaldt ham, og Jeroboam og al Israels Menighed kom, da talede de med Rhoboam og sagde:
16 Der kom og af Benjamins og Judæ Børn til Befæstningen til David.
17 Og Ammons Børn bleve sammenkaldte, og de leirede sig i Gilead; men Israels Børn samledes og leirede sig i Mizpa.
8 med hvilken de Rubeniter og Gaditer have taget deres Arv, som Mose gav dem paa denne Side Jordanen mod Østen, ligesom Mose, Herrens Tjener, gav dem:
2 Og de stode for Mose Ansigt, og for Eleasars, Præstens, Ansigt, og for Fyrsternes og al Menighedens Ansigt, for Forsamlingens Pauluns Dør, og sagde:
16 Og Herren talede til Mose og sagde: