Josva 22:21

Original Norsk Bibel 1866

Da svarede Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse Stamme, og de sagde til de Øverste for Israels Tusinder:

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Mos 18:21-25 : 21 Og du, du skal see dig ud af alt Folket duelige Mænd, som frygte Gud, sanddrue Mænd, som hade Gjerrighed, og sætte over dem til Høvedsmænd over Tusinde, Høvedsmænd over Hundrede, Høvedsmænd over Halvtredsindstyve og Høvedsmænd over Ti. 22 Og de skulle dømme Folket i al (beleilig) Tid, og det skal skee, hver stor Sag skulle de føre for dig, og hver liden Sag skulle de selv dømme; let saaledes (noget af Byrden) fra dig, og de skulle bære tillige med dig. 23 Dersom du vil gjøre dette Stykke, og Gud befaler dig det, da formaaer du at staae ved Magt, og alt dette Folk skal ogsaa komme med Fred til sit Sted. 24 Og Mose adlød sin Svogers Røst og gjorde alt det, han sagde. 25 Og Mose udvalgte duelige Mænd af al Israel, og satte dem til Høvedsmænd over Folket, Høvedsmænd over Tusinde, Høvedsmænd over Hundrede, Høvedsmænd over Halvtredsindstyve og Høvedsmænd over Ti.
  • Ordsp 15:1 : 1 Et mildt Svar kan omvende Vrede, men et fortrædeligt Ord gjør, at Vrede opstiger.
  • Ordsp 16:1 : 1 (Det staaer) til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet, men (det kommer) fra Herren, hvad Tungen skal svare.
  • Ordsp 18:13 : 13 (Dersom) Nogen giver Svar, før han hører, (da) er det ham en Daarlighed og Skam.
  • Ordsp 24:26 : 26 Man skal kysse Læberne paa den, som svarer rette Ord.
  • Mika 5:2 : 2 Derfor skal han (vel) hengive dem indtil den Tid, da hun, som skal føde, haver født; dog skal det Øvrige af hans Brødre komme tilbage med Israels Børn.
  • Apg 11:4 : 4 Men Petrus begyndte og forklarede dem det i Sammenhæng, og sagde:
  • Jak 1:19 : 19 Derfor, mine elskelige Brødre! være hvert Menneske snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;
  • 1 Pet 3:15 : 15 Men værer altid rede til at forsvare eder med Sagtmodighed og Ærefrygt for Enhver, som begjærer Regnskab af eder om det Haab, som er i eder,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    15 Og der de kom til Rubens Børn og til Gads Børn og til den halve Manasse Stamme, til Gileads Land, da talede de med dem og sagde:

    16 Saa siger al Herrens Menighed: Hvad er denne for en Forgribelse, som I have forgrebet eder med mod Israels Gud, at vende (eder) idag tilbage fra Herren, idet I bygge eder et Alter, at I ville idag være gjenstridige mod Herren?

  • 1 Da kaldte Josva ad de Rubeniter og de Gaditer og den halve Manasse Stamme.

  • 81%

    30 Der Pinehas, Præsten, og Menighedens Fyrster og Øversterne over Israels Tusinder, som vare med ham, hørte de Ord, som Rubens Børn og Gads Børn og Manasse Børn sagde, da var det godt for deres Øine.

    31 Og Pinehas, Eleasars, Præstens, Søn, sagde til Rubens Børn og til Gads Børn og til Manasse Børn: Idag kjende vi, at Herren er midt iblandt os, idet I have ikke forgrebet eder imod Herren med saadan Forgribelse; nu have I reddet Israels Børn af Herrens Haand.

    32 Da drog Pinehas, Eleasars, Præstens, Søn, og Fyrsterne tilbage fra Rubens Børn og fra Gads Børn, fra Gileads Land til Canaans Land, til Israels Børn; og de sagde dem Svar igjen.

    33 Og det Ord var godt for Israels Børns Øine, og Israels Børn lovede Gud; og de sagde ikke, at de vilde drage op over dem til Strid, til at fordærve det Land, som Rubens Børn og Gads Børn boede udi.

    34 Og Rubens Børn og Gads Børn gave Alteret (det) Navn: At det er et Vidne imellem os, at Herren er Gud.

  • 80%

    9 Saa vendte Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse Stamme tilbage, og gik fra Israels Børn, fra Silo, som er i Canaans Land, for at gaae til Gileads Land, til deres Eiendoms Land, i hvilket de havde taget (Arv) efter Herrens Befaling ved Mose.

    10 Og der de kom til de Grændser ved Jordanen, som ligge i Canaans Land, da byggede Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse Stamme der et Alter ved Jordanen, et stort Alter af Anseelse.

    11 Og der Israels Børn hørte sige: See, Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse Stamme have bygget et Alter foran i Canaans Land ved Grændserne ved Jordanen, ved Israels Børns Vadested,

    12 der Israels Børn det hørte, da forsamlede sig al Israels Børns Menighed i Silo, til at drage op imod dem til Strid.

    13 Da sendte Israels Børn til Rubens Børn og til Gads Børn og til den halve Manasse Stamme, til Gileads Land, Pinehas, Eleasars, Præstens, Søn,

  • 80%

    1 Og Rubens Børn og Gads Børn havde meget og saare stærkt Fæ; og de besaae det Land Jaeser og det Land Gilead, og see, det Sted var et (beqvemt) Sted til Fæ

    2 Og Gads Børn og Rubens Børn kom, og de sagde til Mose og til Eleasar, Præsten, og til Menighedens Fyrster, sigende:

  • 80%

    31 Og Gads Børn og Rubens Børn svarede og sagde: Hvad Herren haver talet til dine Tjenere, saaledes ville vi gjøre.

    32 Vi, vi ville drage bevæbnede for Herrens Ansigt over i Canaans Land, og vor Arvs Eiendom skulle vi have paa denne Side Jordanen.

  • 12 Og til de Rubeniter og til de Gaditer og til Halvdelen af Manasse Stamme sagde Josva, sigende:

  • 12 Og Rubens Børn og Gads Børn og Halvdelen af Manasse Stamme gik over bevæbnede for Israels Børns Ansigt, saasom Mose havde sagt til dem.

  • 76%

    5 Og de sagde: Dersom vi have fundet Naade for dine Øine, da lad dette Land gives dine Tjenere til Eiendom, lad os ikke gaae over Jordanen.

    6 Da sagde Mose til Gads Børn og til Rubens Børn: Skulle eders Brødre drage i Krigen, og I skulle blive her?

    7 Og hvi forvende I Israels Børns Hjerte fra at drage over til det Land, som Herren haver givet dem?

  • 25 Og (hver af) Gads Børn og Rubens Børn sagde til Mose, sigende: Dine Tjenere skulle gjøre, saasom min Herre haver befalet.

  • 75%

    24 og dersom vi ikke gjorde dette af Omhyggelighed for denne Sags Skyld, sigende: Eders Børn maatte sige til vore Børn herefter, sigende: Hvad have I (at gjøre) med Herren, Israels Gud?

    25 Herren haver jo sat Jordanen til Landemærke imellem os og imellem eder, I Rubens Børn og Gads Børn, I have ingen Deel i Herren; saa maatte eders Børn komme vore Børn til at høre op, at de skulde ikke frygte Herren.

  • 22 Den stærke Gud, Gud Herren, den stærke Gud, Gud Herren, han veed det, og Israel, han skal vide det: Dersom (det er skeet) i Gjenstridighed, og dersom (det er skeet) i Overtrædelse mod Herren, saa frels os ikke paa denne Dag,

  • 8 Og vi indtoge deres Land; og vi gave Rubeniten og Gaditen og den halve Manasse Stamme det til Arv.

  • 14 Thi de Rubeniters Børns Stamme efter deres Fædres Huus, og de Gaditers Børns Stamme efter deres Fædres Huus, de have faaet, og Manasse halve Stamme, de have faaet deres Arv.

  • 74%

    5 Og Israels Børn sagde: Hvo er den, som ikke er kommen op til Forsamlingen af alle Israels Stammer, til Herren? thi der var (gjort) en stor Ed imod den, som ikke kom op til Herren i Mizpa, saa der sagdes: Han skal visseligen dødes.

    6 Og det angrede Israels Børn over Benjamin, deres Broder, og de sagde: Idag er een Stamme afhuggen af Israel.

  • 20 Mon ikke Achan, Serahs Søn, forgreb sig saare paa det Forbandede? og der var en Vrede over al Israels Menighed, og denne Mand, han opgav ikke ene Aanden for sin Misgjerning.

  • 29 og Mose sagde til dem: Dersom Gads Børn og Rubens Børn drage med eder over Jordanen, hver bevæbnet til Krigen, for Herrens Ansigt, og Landet er underlagt for eders Ansigt, da skulle I give dem det Land Gilead til Eiendom.

  • 3 Og Benjamins Børn hørte, at Israels Børn vare dragne op til Mizpa; og Israels Børn sagde: Siger, hvorledes er dette Onde skeet?

  • 1 Da gik de øverste Fædre af Leviterne frem til Eleasar, Præsten, og til Josva, Nuns Søn, og til de øverste Fædre iblandt Israels Børns Stammer.

  • 42 Og af Israels Børns Halvdeel, som Mose halvdelede fra Mændene, som havde stredet,

  • 12 Og vi toge det Land ind paa den samme Tid; fra Aroer, som ligger ved Arnons Bæk, og Halvdelen af Gileads Bjerg med sine Stæder gav jeg Rubeniterne og Gaditerne.

  • 37 og af dem paa hiin Side Jordanen, af Rubeniterne og Gaditerne og den halve Manasse Stamme, med allehaande Stridsvaaben til Krig, hundrede og tyve tusinde.

  • 6 Mose, Herrens Tjener, og Israels Børn sloge dem; og Mose, Herrens Tjener, gav de Rubeniter og de Gaditer og Halvdelen af Manasse Stamme det til Eiendom.

  • 12 Og Israels Stammer sendte Mænd til alle Benjamins Stammer og lode sige: Hvad er dette for en Ondskab, som er skeet iblandt eder?

  • 22 Men de faldt ned paa deres Ansigter og sagde: Gud! som er alt Kjøds Aanders Gud, om den ene Mand vilde synde, vilde du derfor blive vred paa al Menigheden?

  • 41 Da svarede I og sagde til mig: Vi have syndet imod Herren, vi, vi ville drage op og stride, efter alt det, som Herren vor Gud befoel os; og I bandt om eder, hver sine Krigsvaaben, og vare færdige til at drage op paa Bjerget.

  • 21 de Talte af dem til Rubens Stamme vare sex og fyrretyve tusinde og fem hundrede.

  • 15 Da angrede det Folket over Benjamin, fordi Herren havde gjort et Skaar i Israels Stammer.

  • 7 Thi de Leviter have ingen Deel midt iblandt eder, men Herrens Præstedømme er hans Arv; og Gad og Ruben og den halve Manasse Stamme have taget deres Arv paa hiin Side Jordanen mod Østen, som Mose, Herrens Tjener, gav dem.

  • 18 Rubens Børn og de Gaditer og Manasses halve Stamme, som vare stridbare Folk, Mænd, som bare Skjold og Sværd, og spændte Bue, og vare lærte til Krig, vare fire og fyrretyve tusinde og syv hundrede og tredsindstyve, som droge ud i Hæren.

  • 43 nemlig Bezer i Ørken paa det jævne Land for Rubeniterne, og Ramoth i Gilead for Gaditerne, og Golon i Basan for Manassiterne.

  • 1 Og de øverste af Fædrene af Gileads Børns Slægt, Machirs Søns, Manasse Søns, af Josephs Børns Slægt, gik frem, og de talede for Mose Ansigt og for Fyrsternes Ansigt, (som vare) de øverste Fædre iblandt Israels Børn.

  • 14 Og Benjamins Børn bleve samlede af Stæderne til Gibea, til at drage ud til Krigen mod Israels Børn.

  • 14 Da svarede I mig og sagde: Det er en god Ting, som du siger, at du vil gjøre.

  • 10 Og vi ville tage ti Mænd af hundrede af alle Israels Stammer, og hundrede af tusinde, og tusinde af titusinde, at de hente Tæring til Folket; at de kunne gjøre, naar de komme til Gibea i Benjamin, efter al den Daarlighed, som den haver gjort i Israel.